Hvordan steger man en and – og hvad med sovsen?

Hver gang man står der med ænder for en formue og alle forventningerne til julemiddagen er det med en vis bæven. For anden skal være god. Ikke tør og sej med blødt skind, men saftig og mør med sprødt skind.

Julemiddagen må ikke kikse. Ikke, at verden ville gå under, hvis den gjorde. Men man ville ærgre sig noget så grusomt. Derfor er god planlægning vigtig. Julemiddagen – eller Mortens Aften middagen – bliver ikke god ved et tilfælde. Fortsæt med at læse “Hvordan steger man en and – og hvad med sovsen?”

En fyldig varm tomat/grøntsagssuppe

Når ens mave får julemads-overload; når alt er begyndt at smage af enten brunkager eller lakrids, kan man godt komme til at trænge til en time out. Til noget helt andet. Ligegyldigt hvor meget man holder af jul og julemad. En varm grøntsagssuppe for eksempel.

Billede5

Til en tomat/grøntsagssuppe som den her skal man bruge:

2 gulerødder
En skive selleri på ca. 100 gram
En porre
1/2 pakke bacon
1 dåse hakkede tomater
1 liter suppe
Et dryp æbleeddike
1 tsk sukker
1 spsk koncentreret tomatpure
Salt og peber – og måske en anelse chili – for eksempel sambal oelek.

Rens og hak alle grøntsagerne groft. Også den meget oversete grøntsag, bacon. Steg baconternene og steg grøntsagerne med, når der er smeltet lidt fedt af baconen.

Billede1

Kom blandingen over i en gryde og hæld suppe og tomater ved. Lad det koge helt mørt – bid i en stump gulerod for at se, om det er klart – guleroden er længst om at blive mør.

Tilsæt æbleeddike, sukker og tomatpure – og måske en anelse chili. Jeg brugte en halv teskefuld af min svigerindes hjemmelavede sambal oelek – den her:

Billede3

Almindelig sambal oelek kan gøre det, og man kan også springe det helt over, hvis man er blød i munden, men det giver nu et ekstra pift.

Kog igennem og smag til med salt – server med varme ostebrød. De her var med ost og rester af hasselbachkartofler og kogte rosenkål.

Billede6

God tirsdag.

Rødbede-, selleri- og æblesalat – en juleklassiker

Der er meget godt at sige om den klassiske rødbede-, selleri- og æblesalat. Den ser køn ud. Den smager godt. Den er let at lave. Den er dejlig friskt – en rigtig vintersalat med knas, sødme og syre.

Fortsæt med at læse “Rødbede-, selleri- og æblesalat – en juleklassiker”

Nordisk vintermad: Koteletter med salvie og æblepeberrod

For mange år siden boede vi nogle år i Husum i København.

Billede4

Vores genboer var de sødest tænkelige, ældre mennesker, der havde en dejlig evne til at glæde sig intenst over dagligdagens små og store begivenheder. Jeg kan stadig se vores genbokones glade ansigt for mig, når hun kom og fortalte, at i dag skulle hun lave en ‘god kotelet’ eller en ‘god krebinet’. Aldrig bare en kotelet eller krebinet – altid en ‘god’ en af slagsen. Fortsæt med at læse “Nordisk vintermad: Koteletter med salvie og æblepeberrod”

Gammeldags ribbenssteg med rødkål

Gammeldags ribbenssteg på ben – mørt kød, sprød svær. Ikke et ondt ord at sige om sådan en fætter. Den smager bare godt. Med kartofler, sovs og rødkål til.

Billede5

Stegen:
Ribbenssteg er let at lave – især, hvis slagteren har ridset sværen. Men selvom den er ridset på forhånd, skal man alligevel gå sværen igennem og se, om den er ridset godt nok. Der skal være skåret  ned til kødet, men ikke ned i kødet. Start med at checke det. Fortsæt med at læse “Gammeldags ribbenssteg med rødkål”

Thaipande med hakket oksekød

Når det er koldt ude…

Billede13

…skal der hot mad i maven. En sydende varm pande med hakket okse af egen avl, grøntsager og eksotiske krydderier.

Billede9

Til to personer skal man bruge:

250 g hakket oksekød
1 stor gulerod i stave
1 porre i tynde ringe
1 rød peber i 2-3 cm strimler
1 spsk fintrevet, frisk ingefær
2-3 spsk oyster sauce
1 spsk fish sauce
1-2 tsk sambal oelek
1-2 spsk soya
2 dl vand
Sesamolie til at stege i

Basmati ris som tilbehør.

Billede10

Et glimt fra et selvrodende køkken… gad vide, hvordan det sker?? Nå, skidt – der skal laves mad, og der kan ryddes op senere (det er sådan, det sker).

Start med at sætte risene over.

Brun oksekødet i sesamolie. Tilsæt ingefær, oyster sauce, fish sauce, sambal oelek (start med 1 tsk) og soya. Rør det godt sammen og tilsæt vand. Lad det koge et par minutter. Tilsæt grøntsagerne og spæd eventuelt med mere vand, hvis det bliver for tørt. Lad det koge, til grøntsagerne er møre, men stadig med bid.

Billede11

Smag til – og spis.

Billede12

Mad på den tid, det tager at koge en gryde ris. Og mad, der varmer helt ud i tæerne.

God fredag.

Kød på bordet igen

Så’ der kød på bordet igen
Så’ der styrke til stærke mænd…

Sådan sang Totalpetroleum med Monrad & Rislund dernede i 70erne i en ikke helt høvisk sang. Sådan så der også ud hjemme på bordet i går. Årets sending af oksekød af egen avl.

Billede2

Lækkert og magert, mørkt og mørt. Der er mad til mange, mange middage af høj kvalitet, til få og til  mange. Til tobenede og firbenede. Den dygtige bondemand og dygtige slagtere i Aidt Slagtehus har gjort det igen.

Billede1

Der skal laves gamle kendinge, og der skal eksperimenteres, findes på og laves nyt. Her i weekenden vil jeg lave langtidsstegt spidsbryst med mørkt øl, varme krydderier, rodfrugter og et strejf af citrus. Rigtig herrekost. Styrke til stærke mænd – og havearbejdende kvinder.

God fredag.

Mortens Aften – andebryst med varme krydderier og æbler

Efter en lang og begivenhedsrig weekend – mere herom i et senere indlæg – blev det Mortens aften. Det nåede vi ikke at gøre meget ved sidste år, men i år havde vi planlagt det hele lidt bedre, og der lå to optøede andebryster klar, da vi kom hjem søndag sidst på eftermiddagen.

Andebryster er lige til at gå til, og vores blev tilberedt med varme krydderier og en lækker æblesovs. Fortsæt med at læse “Mortens Aften – andebryst med varme krydderier og æbler”

Tilbehør til vildt

Det er midt i jagtsæsonen, og jægersmænd og -koner står rundt omkring med masser af dejligt kød, der skal laves til spændende mad. Men hvad skal man lave af kødet? Og til kødet?

Fasan

Jeg har samlet en række opskrifter herunder til inspiration – så kan man plukke og blande og mikse efter egen lyst og smag.

Andet godt tilbehør kan være:

Det var lidt at starte med. Og så håber jeg, min egen Bondemand får jagtlykken med sig, når han tager det grønne tøj på, spænder det orange bånd om hatten og går langs hegnet med bøssen og den dygtige jagthund.

Billede5

Så kommer der endnu flere opskrifter på vildt og tilbehør her på bloggen.

God fredag – og knæk og bræk.

Gode Ben – eller stegeben, om du vil

Gode ben – stegeben fra gris – er en af de klassiske, billige retter, man tit fik i gamle dage. Her har jeg været så formasteligt at putte grøntsager i, men bare rolig: de bliver forklædt som sovs til sidst.

Fortsæt med at læse “Gode Ben – eller stegeben, om du vil”