Hvis man rigtigt skal nyde coronatiden, skal man være lykkeligt uvidende om den. Det er der ingen mennesker, der er. Men hundene – hundene er bare glade for, at der er nogen hjemme hele dagen. De aner ikke, hvorfor vi er der, de er bare glade for, at det er sådan.
Man kan sagtens sidde og læse arbejdslæsning i sofaen. Og man behøver slet ikke gøre det alene. Fortsæt med at læse “Hvem mon nyder conoratiden?”
Man kan vist ikke kalde vores to hunde for andet end eksemplariske. Det er lidt fantastisk. I mandags kom Rosie i løbetid. Fredag fulgte den lange opløbne teenager, Maggie, efter.
Nu har vi to buksetrolde. Fortsæt med at læse “To buksetrolde”
Altså, det lille skind. Hun kan bare ikke ligge der mere. Hun er endegyldigt blevet for stor. Selv med tre ben udenfor går det ikke længere.
En lang, opløben teenager er hun blevet. Men pladsen i vinduet? Den opgiver hun ikke. Fortsæt med at læse “Maggies plads”
Maggie er nu blevet 9 måneder gammel.
Her er hun i ro i et øjeblik. En hund i hendes alder har krudt i måsen. Men hvor hun dog bliver stor. De små, runde hvalpeører har fået voksenkrøller, hun har fået faner på ben og hale – og stooore poter. Fortsæt med at læse “Maggie er nu 9 måneder”
Maggies yndlingsplads har – lige siden hun blev stor nok til at kravle derop – været den lille vindueskarm i det lange, smalle vindue i køkkenet. Nu er pladsen blevet trang.
Hun kan næsten ikke være der længere. Fortsæt med at læse “Når yndlingspladsen bliver for lille”
Det går rigtig godt med store Rosie og lille Maggie.
Bevares, Rosie er nødt til at skælde grundigt ud på den lille i ny og næ. Det er altså også fuldt ud fortjent. Fortsæt med at læse “Alt vel med kræene”
Så blev det endelig tid. Den her lille prut er flyttet ind hos os nu og er lynhurtigt blevet integreret i husholdningen.
Maggie hedder hun. Fortsæt med at læse “Mød Maggie”
Jeg ved, der er mange, der har ventet på at høre, hvordan det er gået med Fie og Rosie. Jeg har ikke villet skrive om det, før alting var på plads. Det er det nu. Fortsæt med at læse “Update på hundefronten”
Fie bliver fem måneder i dag. Hun er vokset ufatteligt meget og hurtigt – 13 kilo i søndags – og hun er midt i en lidt rædsom alder.
En alder, hvor autoriteterne – og autoriteterne er altså os – skal udfordres. Fortsæt med at læse “Fem måneder og med oprørstrang”
I morges hentede vi Fie hjem. Det er hendes otte ugers fødselsdag i dag, og så er det jo tid for hvalpe at flytte hjemmefra.
Alt går godt.
