Syltede chilier med friskost

De der små syltede, runde og røde chilier med friskost er jeg helt pjattet med, og jeg har tit købt dem færdiglavede. De er temmelig dyre at købe, men de smager altså så godt. Syrlig og stærk chili, blød og cremet ost. Nu har jeg fundet ud af, hvordan man ret let kan lave dem selv – hvis man altså har chilierne.

Fortsæt med at læse “Syltede chilier med friskost”

Glasnudler med thaikrydret svinekød

Både inde og ude trænger vi til farver og varme nu. Med mad er det let. Gulerod og forårsløg giver kulør og chili og ingefær giver varme. Var det bare så let udenfor også…

Her er opskriften på en panderet med glasnudler og svinekød krydret med ingefær, hvidløg, chili, soya og oyster sauce – nem og rigtig god til en hverdag.

Billede3

Fortsæt med at læse “Glasnudler med thaikrydret svinekød”

Hurtig chili con carne til en kold dag

Chili con carne kan laves på utallige måder. Der er ikke nogen opskrift, der er Opskriften. Der er mere og mindre komplicerede udgaver, og her kommer en ukompliceret og hurtig version, som kan laves spontant, når fyret er gået ud i løbet af dagen, når man kommer hjem til et koldt hus, fryser og vil have hot hot varm mad.

Fortsæt med at læse “Hurtig chili con carne til en kold dag”

Jalapeno Jam

Jalapeno Jam, chilimarmelade, er en specialitet fra Texas, og det her er den nemmeste udgave af Jalapeno Jam, , jeg har hørt om endnu.

Opskriften er fra en amerikansk gæst i B&B’en. Det smager så godt – med bid og en god efterbrænder, og det passer forrygende til flere ting, end du lige går og tror: til koldt kød, i sandwich og som her på osten. Fortsæt med at læse “Jalapeno Jam”

Hyben- og chilimarmelade

De sidste linjer fra årstidens yndlingssang, Septembers Himmel er så Blå:

Om modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosenpragt
dit røde hybenhjerte…

Årets sidste hyben blev plukket og renset i søndags. Det tager sin tid at rense hyben. Men det er besværet værd.

Billede2

Fortsæt med at læse “Hyben- og chilimarmelade”

Peruvian Purple – drivhusets hotte prinsesse

Det er nu så hyggeligt med et drivhus. Det strækker havesæsonen i begge ender, og det er en frodig oase, hvor vinden ikke når ind, og hvor regnen ikke vælter noget. Hvis der er nogen, der vælter noget, er det nok mig selv, for der er ikke meget plads at gerere sig på.

Billede7

Drivhuset er ikke det største, man kan få. Det er heller ikke det mindste, Fortsæt med at læse “Peruvian Purple – drivhusets hotte prinsesse”

Syltet hokkaido med chili og ingefær

I søndags blev der kogt hyldebærsaft og syltet en hokkaido. Syltede græskar er der mange forskellige variationer af. De fleste af dem går i den sødlige retning med vanille og/eller stjerneanis, men dem er jeg nu ikke så vild med. Det er lidt for fadt til mine smagsløg. Til gengæld holder de meget af chili og ingefær, så hvorfor følge en opskrift, man ikke kan lide, når man kan lave sig en, man kan?

Billede5

Denne syltede hokkaido er sød-sur-stærk – på samme måde som den sød-sur-stærke orientalske chilisovs er det, og den vil også være det perfekte tilbehør til den slags retter.

Man skal bruge:

500 g sukker
2 dl vand
4 dl æbleeddike
600 g hokkaido
3 mellemstærke chili uden kerner og frøstol – i ringe
60 g frisk ingefær i skiver

Kog sukkeret sammen med vandet. Hæld eddike i og bring det i kog. Tilsæt hokkaido, ingefær og chili og lad det hele koge i en fem minutters tid.

Fisk hokkaido, chili og ingefær op og læg dem i rene glas. Kog lagen lidt ind, hvis den er for vandet, og hæld den over græskarstykkerne. Tilsæt eventuelt lidt Atamon, så de syltede hokkaidoer kan holde sig uden køleskab.

Lad dem trække nogle dage, før du spiser dem som tilbehør til kød, til orientalske retter, i sandwich, eller hvor du nu har lyst.

Se, det var endnu en græskaropskrift. Man må jo bruge de gaver, naturen og haven så gavmildt har uddelt, og det er bestemt ikke nogen sur pligt.

Billede3

God onsdag.

Så kom chilierne en tur i syltegryden

Eddikesyltede chili. Når man først er blevet vant til at have dem i huset, kan man dårligt undvære dem. De giver lige et ekstra pift til det meste. Ikke mindst i den daglige klapsammen til frokost på arbejde. Men også som lidt krudt i salaten eller som tilbehør til alle retter, der trænger til en opmuntring.

Jeg har syltet en skålfuld af de lidt uberegnelige chilier, der kom ud af frøene fra en Hungarian Wax fra min svigerindes drivhus. De havde krydset sig med de andre sorter i drivhuset, så nogle af dem blev rivstærke, mens andre blev mildere. Man kan ikke se på dem, hvor stærke de er. Det er en slags russisk chili-roulette. Men Hungarian Wax er en meget velsmagende chili – om den så er normal eller hyper.

Billede7

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, så jeg bruger Vivis opskrift på eddikesyltede chilier – og den er god. På trods af handsker fik mine fingre en chilipeeling – de føltes næsten som forbrændte bagefter og kunne slet ikke tåle varmt vand eller damp. Man skal åbenbart bruge de handsker, der hedder nitrile handsker – de er tætte, hvad de almindelige plastichandsker ikke er. Der er jo ingen grund til at græde over syltet chili. Tværtimod.

Billede6

Der hænger endnu omkring 50 jalapenos på planterne i drivhuset. De er for tykkødede til at tørre, men fryses, det kan de. Og chilimarmelade med lime var vist også en god ide at prøve igen – med lidt flere chilier, fordi vores jalapenos ikke er så stærke i år. Sådan nogle chiliplanter udvikler forskelligt, og det er jo netop charmen ved dem.

Billede5

Der er altid nok at lave, når man bor på landet, som en af vores naboer sagde, da vi flyttede til Skivholme for 10 år siden. Og det har han indtil videre haft ret i. Det holder os væk fra gadehjørnerne, og det er jo godt, for der er ikke meget plads på Skivholmes fire af slagsen.

God torsdag.