Man kan købe så mange forskellige cookies med ingefær. De er gode. Og de er dyre.
I England har de mindst 12 forskellige slags – jeg ved det, for jeg har engang fået en kæmpekasse med forskellige ingefærsmåkager i fødselsdagsgave. Det var en god gave. Dem med citron og ingefær var jeg helt vild med, og det, jeg egentlig vil frem til, er, at man kan bage de gode ingefærcookies selv – til en brøkdel af prisen for de købte. De er endda hurtige at lave – fra ide til færdige cookies på en halv time.
Tænk, at man gerne må tage sig en lille skarp til morgenmaden hver eneste dag. Man må oven i købet gerne køre, efter man har drukket den – også hvis man skulle komme til at tage to. Det sker nemlig let, for ingefærshots er skarpe, læskende og smager helt forrygende godt af mere.
Er det ikke altid ‘kun 5 ingredienser’, de reklamerer med i bladene, når de vil sige, at en ret er meget nem at lave? Så skal man også lige have lidt af ditten og datten i skabe og skuffer – men det har man jo også. Så jeg vil modigt deklamere: Kun 5 ingredienser! her.
Det er nok til at lave hurtig, lækker og krydret hverdagsmad.
Man skal bruge:
300 g kyllingeinderfilet skåret i små bidder
300 g hvidkål snittet fint i tern
2 spsk fintrevet ingefær
2 spsk hakket frisk koriander
1 håndfuld ristede peanuts
Det var fem.
Og så skal man have lidt i skabet:
1 kop vand
2 spsk oyster sauce
2 spsk soya
1 spsk sesamolie
1 tsk farin
1 tsk sambal oelek
og lidt salt
Og ris skal der også til.
Det var godt nok otte mere…. men det er stadig en nem og hurtig ret.
Start med at sætte ris over – så glemmer du det ikke.
Skær kylling i bidder, snit og hak kålen, skræl og riv ingefæren.
Svits kyllingestykkerne i sesamolie på en pande. Tilsæt ingefær og rør godt rundt. Tilsæt en kop vand og krydderierne. Lad det koge stille, til kyllingestykkerne er møre. 5-7 minutter. Giv det lidt mere vand, hvis det er ved at koge tørt.
Tilsæt kålen og vend rundt. Lad kålen falde sammen og blive mør, men stadig med bid, mens du rister peanuts. Smag til.
Til sidst blandes det hele med frishakket koriander – husk at drysse de ristede peanuts over retten.
En lækker ret med saft og bid – og meget få ingredienser?
Så er det tid til at beundre den morgenrøde himmel – her udsigten fra mit arbejdsbord hjemme klokken kvart i otte i morges – smukt, ikke? Snart bliver det så sent lyst, at også B-mennesker kan nyde morgenlyset – der er noget godt ved enhver årstid.
God fredag.
I søndags blev der kogt hyldebærsaft og syltet en hokkaido. Syltede græskar er der mange forskellige variationer af. De fleste af dem går i den sødlige retning med vanille og/eller stjerneanis, men dem er jeg nu ikke så vild med. Det er lidt for fadt til mine smagsløg. Til gengæld holder de meget af chili og ingefær, så hvorfor følge en opskrift, man ikke kan lide, når man kan lave sig en, man kan?
Denne syltede hokkaido er sød-sur-stærk – på samme måde som den sød-sur-stærke orientalske chilisovs er det, og den vil også være det perfekte tilbehør til den slags retter.
Man skal bruge:
500 g sukker
2 dl vand
4 dl æbleeddike
600 g hokkaido
3 mellemstærke chili uden kerner og frøstol – i ringe
60 g frisk ingefær i skiver
Kog sukkeret sammen med vandet. Hæld eddike i og bring det i kog. Tilsæt hokkaido, ingefær og chili og lad det hele koge i en fem minutters tid.
Fisk hokkaido, chili og ingefær op og læg dem i rene glas. Kog lagen lidt ind, hvis den er for vandet, og hæld den over græskarstykkerne. Tilsæt eventuelt lidt Atamon, så de syltede hokkaidoer kan holde sig uden køleskab.
Lad dem trække nogle dage, før du spiser dem som tilbehør til kød, til orientalske retter, i sandwich, eller hvor du nu har lyst.
Se, det var endnu en græskaropskrift. Man må jo bruge de gaver, naturen og haven så gavmildt har uddelt, og det er bestemt ikke nogen sur pligt.
God onsdag.
Spinat er lækkert tilbehør – men man må altså gerne gøre andet ved spinat end bare at stuve eller dampe det. Med lidt tilsat krudt bliver spinat nemlig et krydret og spændende tilbehør. Lige noget for Skipper Skræk – medmindre han virkelig kun kan spise spinat fra dåse? Jeg har da aldrig set ham spise andet – men det var jo også i dåsernes tid – nede i 60erne og 70erne. Vores spinat var ikke fra dåse, men frossen. Vi lever jo i fryserens tid nu – en kæmpe forbedring. Vi er faktisk ret heldige.
Man skal bruge:
1 håndfuld grofthakkede og ristede hasselnødder
1 stort løg i tern
1 spsk fintrevet frisk ingefær
Dampet hel spinat – eller frisk spinat, hvis det er den årstid.
Smør til at stege i og salt
Put de frosne spinatkugler i en gryde med lidt vand og lidt salt og damp dem, til spinaten er kogt igennem, og vandet er fordampet. Mens spinaten koger, kan man lave krydderblandingen. Put en klat smør på en lille pande og lad løgene dampe klare og møre sammen med den revne ingefær. Hak en håndfuld nødder groft og rist dem på en pande.
Læg spinaten nederst i skålen med løgblandingen ovenpå og pynt med nødderne.
Det smager forrygende til kraftigt smagende mad som vildt eller oksekød. Vi lavede rådyrfrikadeller af dyrehals – men mere om det i morgen.
Nu er det tid til at være ude i det gode vejr – måske til at gå sig en tur? Gennem markerne, der for den optimistiske er begyndt at se en anelse grønnere ud, og over til skoven. Jeg tror, hunden gerne vil med.
God søndag.
Rosenkål i karryfløde har vi haft på repertoiret i mange år – jeg ved faktisk ikke længere, hvorfra ideen kom, men den var god.
Til retten skal man bruge:
Rosenkål – vel omkring 300 g
Kogelage:
1 lille løg i skåret i både
2 pillede hele fed hvidløg
2-3 skiver frisk ingefær
2 dl vand
Karryfløden:
1 spsk smør
En lille tsk stødt spidskommen
Ditto knuste korianderfrø (frem med morteren igen)
1-2 tsk karrypulver – afhængigt af smag – din og karryens
Et skvæt citronsaft og et dryp flydende honning
1 dl fløde
Og selvfølgelig salt og peber
Kog lagen sammen og lad den koge i 8-10 minutter. Tilsæt rosenkålene – skåret i halve, hvis de er store (så store er de ikke fra min have) – og lad dem koge med i et par minutter.
Pil løg, hvidløg og ingefær fra og hæld kogelagen i én skål og rosenkålene i en anden. Smelt smørret og svits karry, koriander og spidskommen. Tilsæt rosenkålene og rør hurtigt rundt. Tilsæt så kogelagen og lad den koge næsten væk. Tilsæt fløden, citronsaften og honningen. Lad det koge igennem og smag til med salt og peber.
Det virker lidt omstændeligt at lave, men det tager faktisk ikke så lang tid. Og så er det lækkert tilbehør til de fleste kødretter.
God torsdag – den første i år.
Småkager med julesmag og lidt utraditionelt indhold.
Fortsæt med at læse “Småkager med frisk ingefær, rosmarin og appelsin”
Skoven gløder mere og mere.
En ligeså smukt gylden og kraftig suppe, der varmer helt ind i sjælen, er lige, hvad man har brug for efter at have været ude i det evigt silende og dryppende efterårsvejr.
Billig og sund er suppen også – men det kan man heldigvis ikke smage.
Man skal bruge:
3 store gulerødder
3 mellemstore kartofler
1/2 stor porre eller en hel mindre
1 lille løg
Ristet og stødt spidskommen, rist selv, det færdige lugter af armsved – det GØR det altså.
1 spsk revet frisk ingefær
2 fed hele hvidløg
Chili efter smag
Salt
Ca. 1 liter god suppe
Frisk koriander til drys
Gør grøntsagerne i stand og skær dem i småstykker, riv ingefær, rist og stød spidskommen i en morter, og svits det hele hurtigt i lidt olie en gryde. Hæld suppen på og lad grøntsagerne koge møre – det tager en 20 minutters tid. Blend med stavblenderen og smag til med salt og chili. Simpelt.
Kartoflerne jævner suppen, så der er ingen brug for fløde. Kan du mærke, det klør, lige der hvor helgenglorien er ved at vokse ud?? Gør kort proces med det og spis nybagt brød med smør til – det genopretter balancen.
Nu skal der bages – krydderboller og rundstykker til os og til gæster. Der skal vaskes og gøres rent, og der skal laves en portion citron- og ingefærmarmelade. Og i morgen er det så tid til den årlige indfangning af ungdyr, og de skal holdes glade med ekstra godbidder, så de ikke bliver kede af at gå rundt i fangfolden – kødet skal være klart til den 9. november. Det er måske lidt barsk – men det skal jo til.
Rigtig god weekend.
OK – det her er ikke verdens hurtigste marmelade. Men den er fantastisk. Rigtig engelsk – man tænker tea and toast og blomstrede lænestole, når man dufter den, men man tænker også fremmede himmelstrøg – citronens skarphed, den krydrede ingefærduft og sukkerets sødme.
