Slut med sommer i drivhuset

Det er allerede en tid siden, tomaterne blev plukket og de sidste lagt til modning i køkkenet. Plantesækkene blev flyttet og tømt, og gulvet blev fejet. Så var der kun blomsterne tilbage i drivhuset. Det så stadig dejligt ud en tid.

Frodigt og sommerligt. Men også blomsterne er flyttet indendørs i B&B’en her i weekenden. For nu er det vintertid, og der er er ikke længere nok lys til, at planterne kan trives.

Fortsæt med at læse “Slut med sommer i drivhuset”

En tur i og omkring drivhuset

Drivhuset har jeg tit skrevet om. Det er mit lille fristed, hvor jeg kan stå og pusle, det er ankomst- og integrationsplads for næsten alle nye planter, og det er der, de sartere vækster har fået lov at bo i den her kølige sommer.

Det er en frodig, lun oase med læ for vinden og duft af jord og planter. Fortsæt med at læse “En tur i og omkring drivhuset”

Påtvungent driverliv

Nej, det er ikke arbejde hjemmefra, jeg mener med påtvungent driverliv. Det er jo lørdag, og der er ikke koblet op til arbejdet. Det er bare det, at vinden er så strid, og regnbygerne så kolde og våde, at det eneste sted i haven, der er dejligt at være, er i drivhuset.

Fortsæt med at læse “Påtvungent driverliv”

En blomstrende bagvæg i drivhuset

Hvert år har jeg en slyngplante af en art til at vokse bagerst i drivhuset, hvor den i løbet af sæsonen næsten kan dække bagvæggen.

Det har været sommerfuglekarse, og det har med meget stort held været rosenslynger, der holdt helt til jul. I år bliver det en dipladenia, der får jobbet. Fortsæt med at læse “En blomstrende bagvæg i drivhuset”

Man skal altid noget først

Hver gang man glæder sig til at komme i gang med et eller andet, er der altid noget andet, man skal gøre først. Skal man male, skal man først vaske ned og tape af. Skal man plante noget, skal man flytte noget andet – eller luge, eller vaske potter af – først. Fri som fuglen er man aldrig.

Fortsæt med at læse “Man skal altid noget først”

En kragerede ned gennem drivhuset

Vores drivhus står beskyttet i læ af skrænten og de høje træer. Det er gammelt. Mindst 20 år gammelt, for det var langt fra nyt, da vi kom hertil i 2003. Det har holdt til orkaner og storme uden ulykker. Det er et rigtig godt drivhus.

Men – i et af de høje træer på skrænten har der i mange år været en stor kragerede. I vinden i går rev den sig løs fra sin plads der højt oppe i trækronen, og den faldt meget målbevidst lige ned i – og igennem – drivhuset. Fortsæt med at læse “En kragerede ned gennem drivhuset”