God gammeldags rødkål

Der er mange, der aldrig har prøvet at lave rødkål selv, og det er faktisk synd – for det er billigere end det købte, og det smager hundrede gange bedre.

Man tager et rødkålshovede – et smukt, stort, grådugget rødkålshovede, som man skærer midt over

Billede1

og derefter snitter i småstykker.

Billede2

Op i en gryde med kålen.

Billede3

Tilsæt disse eksotiske ingredienser:

Billede4

1 dl vand
1 dl eddike
3 spsk ribsgele
3 spsk sukker
1 tsk salt
.

Bring det i kog og lad det simre i en god times tid. Smag til – måske skal der lidt mere eddike eller lidt mere sukker i. Også der er smag og behag jo forskellig.

Når det er koldt, kan det fryses ned i portioner og tages ud, når man skal bruge det.

Et rødkål til 12 kroner, eddike, sukker og gele for måske en femmer mere. Så har man rødkål til lang, lang tid for under en 20’er. Hjemmelavet, rigtig god rødkål.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

10 thoughts on “God gammeldags rødkål”

  1. det var da sjovt, at du postede lige nøjagtigt dette her i dag, hvor jeg har bestemt endelig at få forarbejdet de to hoveder jeg har liggende! du har ret når du skriver eksotisk, for her er ribs eksotisk. sidste år opdagede jeg frosne ribs hos Metro, men de er nu taget ud af deres sortiment 😦 så jeg tror, at jeg kommer preiselbeer/cranberry i. jeg plejer nu også at komme æbler i, men som hans skriver findes der jo massevis af opskrifter,
    ha en go da. her har vinteren holdt sit indtog!

    Like

    1. Ja ribs er nok noget, man mest ser i haver. Lidt et glemt bær, selvom de er fantastiske til gele eller i marmelade sammen med jordbær eller hindbær. Men frugtsmagen i rødkål kan komme fra andre bær eller fra æbler – der er også nogle, der bruger solbærsaft.
      vh/Karen

      Like

  2. yes Fru Dalsgaard,der er inte bedre en hjemmelavet Blaukraut.jeg elsker at lave det jeg tilsætter et skvæt Solbærsaft i stedet for Ribsgele,og koger et par laurbærblade med.men der er jo lige så mange opskrifter på Rødkål som der er egne i DK og resten af verden.

    Like

Der er lukket for kommentarer.