Stort og småt fra hverdagen på landet
Tænk. Nu er der gået en hel uge af december, og vi er stadig med. Kalenderlyset stemmer med datoen – ja næsten på klokkeslæt.
Vi har sendt og fået ønskesedler fra (næsten) alle, og der er pyntet det, der skal være pyntet efter den første decemberuge. Fortsæt med at læse “Juleoptimismen vil ingen ende tage”
Det bliver det sidste indlæg om dekorationer i denne omgang, og samtidig er det en kærlighedserklæring til landets måske nok kønneste og hyggeligste butik, hvor jeg var på kursus i torsdags. Hos Bonderosen i Kjellerup.
På kurset lærte vi blandt andet at lave sådan en dekoration i flere niveauer.
Her på en mandag morgen – den første mandag i december – er det da en god anledning til at se lidt på de tre dekorationer, jeg lavede til jobbet.
De er anderledes end sidste år, men alligevel ikke så anderledes igen. Et vist mål af genkendelighed kan de fleste af os godt lide – især i juletiden. Fortsæt med at læse “Jul på jobbet”
Der er noget særligt ved adventskransen. Kalenderlyset tæller dagene frem til jul, mens kransen tæller søndagene i Advent. Fire særlige søndage. Søndage, hvor jeg helst så vidt muligt vil være hjemme, være i ro og have tid til at føle en lille smule af den højtid, der nærmer sig.
Derfor gør jeg også altid rigtig meget ud af vores adventskrans. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
I dag holder jeg halvvejs fri – det føles i hvert fald sådan. Med ét øje på arbejdsmailen og hænderne fuldt sving, skal der laves dekorationer til arbejdet – og til vores eget kalenderlys. Det skal nemlig tændes i morgen. I morgen starter december – den dejligste vintermåned.
De senere år har jeg lavet dekorationerne til kontoret Fortsæt med at læse “Så skal der pyntes…”
Til en julefrokost er det så dejligt med et smukt pyntet bord. Ja, det er det i det hele taget, men til festlige lejligheder er det endnu mere vigtigt. Problemet er bare, at pynten som regel kun skal ligge der den ene dag, så man vil heller ikke gøre det helt store, tids- og arbejdsmæssigt, ud af det. Det kan sagtens lade sig gøre.
På køkkenreolen har der længe været roligt. Lyset i dekorationen har brændt stille i de mørke morgener,
og englen har haft ro til at læse i sin bog i lysets skær.
Men her tidligt i morges, mens det stadig var mørkt, der begyndte det. En hvisken og en fnisen og en lyd af småbitte træsko hen over gulvet, ned ad trappen og op på reolen.
Nisserne var vågnet.
De sidder lige nu og får læst en historie. Den med Bethlehem og alverden, der skulle skrives i mandtal. Det er deres yndlingshistorie. Især kan de godt lidt at høre om hyrderne på marken, for dem har de tit snakket med ude ved stalden.
Der findes dem, der mener, at nisser er hedninge. Eller rettere sagt, at de ikke findes, og at dem, der tror på dem er hedninge. Men nej. Nisserne er der bare. Det ved vi, der bor i gamle huse ude på landet. Vi lever side om side hele året, og hvert år til jul kommer de ind i varmen for at få risengrød og høre de historier, som englen læser for dem.
De er også kendt for at ville nappe en uautoriseret småkage i ny og næ. Men med en madonna til at vogte over glassene med julesmåkager har de ikke meget held med sig.
Man må jo tage sine forholdsregler…
God tirsdag.
I vindueskarmen i spisestuen, mellem englen, der skriver dagbog, og juledekorationen i jernpokalen står en stor vase. Det er den, jeg fik i fødselsdagsgave af min søster – den vase, der før var fyldt med små orkideer.
Går man tættere på, kan man se, at der er et farligt leben derinde. Engle, hyrder, køer og får, tre vise mænd, en jomfru, en tømrer og selveste det lille Jesusbarn – alle i læ under palmer og cypresser.
Hyrdens ansigt er fuldt af forundring over det mirakel, han opdager, han er vidne til. Sådan lidt WTF-agtigt?
De vise mænd, Casper, Melchior og Balthazar, er kommet med fødselsdagsgaver – guld, røgelse og det der myrra skær, du ved. Og englen synger Gloria under cypressen, mens Maria og Josef ser en anelse forstemte ud over al den virak.
De meget detaljerede figurer er bittesmå, kun mellem 1 og 3 cm høje. Købt som et sæt til ikke ret mange penge i Netto af alle steder. En ret prosaisk oprindelse, men sådan er det. Nu er de kommet til ære og værdighed i vasen, og der kan de bo lige til Helligtrekonger, hvor det er tid for hellige familier og ditto køer at flytte tilbage i julekasserne, og tid til nye (ork)ideer i vasen.
God fredag.
Store kranse er flotte, mens små er søde, og en lille krans er hurtigt bundet. Jeg har bundet to små kranse af blød ene og grønt fra haven, pyntet dem med bog, små barkstjerner og den tynde, tynde guldtråd, som giver så smukt et glimmerskær.
De blev brugt som bordpynt, da vi holdt julefrokost med naboerne i sidste uge.
Nu står den ene – stadig med lys – på et fad på den gamle servante, og den anden fandt ligesom helt af sig selv over på en zinkbakke, der egentlig, sammen med de andre ting på bakken, skulle have været flyttet et andet sted hen indtil efter jul. Pludselig stod det hele der og så hyggeligt ud, og så der var faktisk ikke nogen grund til at lave om på det.
Pynt kan have helt sin egen vilje…
God mandag.
En af årets bedste arbejdsopgaver er, når jeg laver julepynt til mit arbejde inde på universitetet. En dekoration til mødelokalet, en til vores køkken/kantine ovenpå og en til vinduet ud mod den store, grimme byggeplads, der har larmet løs i snart to år.
Den til mødelokalet skal være lang og smal. Den skal stå midt på bordet, så der stadig kan være plads til papirer og bærbare.
Den er lavet i den fine b-green betonskål med zinkunderskål, jeg fik af Margit Bruun, da hun og hendes mand besøgte os sidste sommer. Det er sådan en anvendelig skål. Jeg bruger den hele tiden herhjemme, men nu får den lov at komme en tur til byen et par uger.
Den er fyldt med oasis, og der er sat kogler opret som lys og fyldt op med grønt fra haven og tørrede hortensia.
Til køkkenet har jeg bundet en krans af forskelligt grønt fra haven og sat et lys i midten. Det står i et glas, for det er lidt farligt det der med lys på arbejdspladsen – hvis de nu ikke bliver pustet ud?
For at gøre kransen lidt ekstra julet, har jeg limet nogle små røde kugler på hist og her. Farverne snyder på billedet – i virkeligheden er lyset er lige så mørkt som kuglerne.
Dekorationen til vinduet ud mod den grimme byggeplads er blevet til en lille juleskov i en kurv.
De små juletræer af kogler og bog, lavede jeg for et par år siden, og de holder fint endnu. Der er også puttet andre småting i den grønne skovbund.
Kogler, bark bittesmå keramikjuletræer og en juledåse med julekugler og et lille rensdyr.
Detaljerne kan vi stå og kigge på, når vi stimler sammen ved vinduet, for at se, hvad der sker, når der lyder ekstra dramatiske lyde fra byggepladsen.
Jeg er pænt godt tilfreds med resultatet, og når vi går på juleferie, kommer dekorationerne med mig hjem igen, så de kan pynte her julen over.
God weekend!
