juledekorationer – Dalsgaard i Skivholme

Uro i køkkenet

På køkkenreolen har der længe været roligt. Lyset i dekorationen har brændt stille i de mørke morgener,

og englen har haft ro til at læse i sin bog i lysets skær.

Men her tidligt i morges, mens det stadig var mørkt, der begyndte det. En hvisken og en fnisen og en lyd af småbitte træsko hen over gulvet, ned ad trappen og op på reolen.

Nisserne var vågnet.

De sidder lige nu og får læst en historie. Den med Bethlehem og alverden, der skulle skrives i mandtal. Det er deres yndlingshistorie. Især kan de godt lidt at høre om hyrderne på marken, for dem har de tit snakket med ude ved stalden.

Der findes dem, der mener, at nisser er hedninge. Eller rettere sagt, at de ikke findes, og at dem, der tror på dem er hedninge. Men nej. Nisserne er der bare. Det ved vi, der bor i gamle huse ude på landet. Vi lever side om side hele året, og hvert år til jul kommer de ind i varmen for at få risengrød og høre de historier, som englen læser for dem.

De er også kendt for at ville nappe en uautoriseret småkage i ny og næ. Men med en madonna til at vogte over glassene med julesmåkager har de ikke meget held med sig.

Man må jo tage sine forholdsregler…

God tirsdag.

Barn Jesus i en vase lå…

I vindueskarmen i spisestuen, mellem englen, der skriver dagbog, og juledekorationen i jernpokalen står en stor vase. Det er den, jeg fik i fødselsdagsgave af min søster – den vase, der før var fyldt med små orkideer.

Går man tættere på, kan man se, at der er et farligt leben derinde. Engle, hyrder, køer og får, tre vise mænd, en jomfru, en tømrer og selveste det lille Jesusbarn – alle i læ under palmer og cypresser.

Hyrdens ansigt er fuldt af forundring over det mirakel, han opdager, han er vidne til. Sådan lidt WTF-agtigt?

De vise mænd, Casper, Melchior og Balthazar, er kommet med fødselsdagsgaver – guld, røgelse og det der myrra skær, du ved. Og englen synger Gloria under cypressen, mens Maria og Josef ser en anelse forstemte ud over al den virak.

De meget detaljerede figurer er bittesmå, kun mellem 1 og 3 cm høje. Købt som et sæt til ikke ret mange penge i Netto af alle steder. En ret prosaisk oprindelse, men sådan er det. Nu er de kommet til ære og værdighed i vasen, og der kan de bo lige til Helligtrekonger, hvor det er tid for hellige familier og ditto køer at flytte tilbage i julekasserne, og tid til nye (ork)ideer i vasen.

God fredag.

Når pynten selv vil bestemme

Store kranse er flotte, mens små er søde, og en lille krans er hurtigt bundet. Jeg har bundet to små kranse af blød ene og grønt fra haven, pyntet dem med bog, små barkstjerner og den tynde, tynde guldtråd, som giver så smukt et glimmerskær.

De blev brugt som bordpynt, da vi holdt julefrokost med naboerne i sidste uge.

Nu står den ene – stadig med lys – på et fad på den gamle servante, og den anden fandt ligesom helt af sig selv over på en zinkbakke, der egentlig, sammen med de andre ting på bakken, skulle have været flyttet et andet sted hen indtil efter jul. Pludselig stod det hele der og så hyggeligt ud, og så der var faktisk ikke nogen grund til at lave om på det.

Pynt kan have helt sin egen vilje…

God mandag.

Jul på jobbet

En af årets bedste arbejdsopgaver er, når jeg laver julepynt til mit arbejde inde på universitetet. En dekoration til mødelokalet, en til vores køkken/kantine ovenpå og en til vinduet ud mod den store, grimme byggeplads, der har larmet løs i snart to år.

Den til mødelokalet skal være lang og smal. Den skal stå midt på bordet, så der stadig kan være plads til papirer og bærbare.

Den er lavet i den fine b-green betonskål med zinkunderskål, jeg fik af Margit Bruun, da hun og hendes mand besøgte os sidste sommer. Det er sådan en anvendelig skål. Jeg bruger den hele tiden herhjemme, men nu får den lov at komme en tur til byen et par uger.

Den er fyldt med oasis, og der er sat kogler opret som lys og fyldt op med grønt fra haven og tørrede hortensia.

Til køkkenet har jeg bundet en krans af forskelligt grønt fra haven og sat et lys i midten. Det står i et glas, for det er lidt farligt det der med lys på arbejdspladsen – hvis de nu ikke bliver pustet ud?

For at gøre kransen lidt ekstra julet, har jeg limet nogle små røde kugler på hist og her. Farverne snyder på billedet – i virkeligheden er lyset er lige så mørkt som kuglerne.

Dekorationen til vinduet ud mod den grimme byggeplads er blevet til en lille juleskov i en kurv.

De små juletræer af kogler og bog, lavede jeg for et par år siden, og de holder fint endnu. Der er også puttet andre småting i den grønne skovbund.

Kogler, bark bittesmå keramikjuletræer og en juledåse med julekugler og et lille rensdyr.

Detaljerne kan vi stå og kigge på, når vi stimler sammen ved vinduet, for at se, hvad der sker, når der lyder ekstra dramatiske lyde fra byggepladsen.

Jeg er pænt godt tilfreds med resultatet, og når vi går på juleferie, kommer dekorationerne med mig hjem igen, så de kan pynte her julen over.

God weekend!

Kalenderlyset er klar til i morgen

Sådan. Kalenderlyset er klar, og det er der også en hel masse andet, der er. Nu skal der ryddes op. Lyset – den smule, der har været – er ved at forsvinde, og tanken om en kop varm te trækker mere end tanken om at rydde op, smide ud, feje og vaske gulv.

Det kommer vist til at tage en rum tid at få køkkenet tilbage til køkken igen.

Nu var det, man skulle have haft en træl eller to…

Men… kalenderlyset er klar til i morgen, arbejdsdekorationerne er klar til i morgen, og de udendørs ting er renoveret og hængt op ude i november-regnen, der i morgen vil hedde december-regn. I morgen er der atter og så videre. Kom så i gang, Fru Dalsgaard. Ikke flere overspringshandlinger. Sluk den computer!

Mere om dagens produktion – i morgen.

God onsdag aften.

Pyntedag

Så blev det 30. november, og i morgen starter julemåneden. Hele dagen i dag er sat af til at pynte, lave dekorationer og kranse.

Alt til dekorationer og kranse ligger klar i køkkenet. Godt, jeg er alene hjemme… der er ikke mange fri kvadratcentimeter.

Kransene fra kurset hos Anettes Flora skal renoveres. De blev jo skambidt af mus. Der skal laves dekoration til kalenderlyset, en til spisebordet og småting til rundt omkring.

Og så skal der laves tre store dekorationer til arbejdet – det er mit job hvert år, og nok en af de arbejdsopgaver, jeg glæder mig allermest til. Meget sjovere end referater og bilag…

Så kig med senere eller i morgen. Jeg tager billeder af alle frembringelserne – måske kan en eller anden få en ide eller to?

Ok – jeg regner ikke med at være færdig med julepynten i dag. For en af de store juletidsglæder er at pynte, og at have tid til at nyde pynten. Derfor går det skridt for skridt, og for hver dag, der går, bliver det hele mere og mere julet til. Jeg stopper først, når Bondemanden begynder at kalde mig Gertrud Sand. For så er det vist på tide?

Rigtig god og særdeles pyntesyg onsdag.

Skønt kursus hos Anettes Flora

Når jeg tænker på Anette fra Anettes Flora, tænker jeg ‘varm, sprudlende, original’. Sådan synes, jeg Anette er, og sådan er de ting, hun laver. Derfor var jeg også himmelhenrykt, da Anette besluttede sig for at holde et julekursus i år. Anettes kranse har jeg nemlig længe haft et godt øje til.

Foto: Anettes Flora

De har noget løssluppent over sig, jeg ikke kan stå for. Og de er altid pyntet med skønne ting fra naturen – lige den slags ting, jeg også elsker at gå og samle. Det lykkedes skam nogenlunde at lære at lave sådan en krans. Her er resultatet af mine anstrengelser 🙂

Den skal være årets julekrans på døren.

Anette startede med at vise, hvordan hun henholdsvis bandt en krans og byggede en juledekoration op, og så var der ellers frit slag med kyndig hjælp. Det er en rigtig god måde at gøre det på.

Og hov – lagde du også mærke til fadet i forgrunden med de yndige små lysdekorationer?

Glas fra genbrug, en lille klat ler gemt i mos og så småpynt fra naturen. Let, lyst og noget så fint enten til bordpynt eller som et lidt alternativt adventsarrangement. Ret genialt.

Anettes mand havde lånt os sit værksted i dagens anledning, og det var hyggeligt at stå derinde i grønt til knæene, mens stormen buldrede og regnen piskede ned. Det er herligt, når man kan sætte tid af til at være lidt kreativ sammen med andre og ikke er nødt til at knibe det ind mellem alt det andet – alt det, der bare skal gøres. Et frikvarter af den bedste slags.

Vi sluttede af med en lille tur over i Anettes hyggelige butik, og den er i den grad værd at besøge. Så hvis du kommer på de kanter, burde du unde dig selv at kigge ind i skatkammeret. Du går næppe tomhændet derfra.

Tak for et skønt kursus Anette, og tak for lækre boller og kage. Hvis du undrer dig over, at jeg ikke har vist hjertet – det der blev bundet på hegnstråden? Jamen, det er en historie helt for sig selv, så den må vente lidt endnu. Jeg er ved at bage, og uret bipper lige om lidt.

God mandag aften

Besøg i Fru Pedersens Julehave – 2016

Fru Pedersens have er skøn året rundt. Den ligger som en oase, smukt, omgivet af marker

og med læ fra store træer, der danner rammen om et kreativt og stemningsfuldt univers. Fru Pedersen var den første, der viste os, at haven ikke behøver at være noget, man om vinteren bare skynder sig igennem for at komme ind i varmen.

I haven er der flere forskellige huse, både store og små,

indrettet romantisk og hyggeligt både ude

og inde.

Hvor end blikket falder, er der stort og småt, der fanger blikket. Smukke, store dekorationer og opstillinger.

finurlige indslag,

og kreative juletræer.

Hos Fru Pedersen er der plads til både mennesker og dyr. Fuglene har deres egen fine buffet.

Man bliver mødt af vagtgæssenes skræppen – dem slipper ingen ubemærket forbi, og man forstår pludselig det med Martin af Tours, der blev afsløret af gæs og ænder, da han gemte sig og uforvarende kom til at indstifte Mortensaften. Hos Fru Pedersen er der gæs, duer og silkehøns – ja selv insekterne er der tænkt på.

Når mørket falder på – og det gør det jo tidligt nu, lyser hundreder af levende lys og lyskæder op, og haven forvandles til et helt fortryllet sted.

Der er meget nyt i julehaven i år – blandt andet det gamle gåsehus, der er indrettet til selveste julemanden med værksted, køkken, badeværelse og soveværelse.

Der er bare så meget at se på, og der er så mange gode ideer til, hvordan man selv kan forvandle i hvert fald lidt af sin egen have til et julehyggeligt sted.

Ja, hvor man end sig vender hen,
så er det altså jul igen,
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Fru Pedersens have er åben hver dag fra 13-17 indtil den 11. december, og her er de praktiske oplysninger.

Entre 50 kr. børn under 12 år gratis.
(kontant betaling, samt mobilpay)

Det er tilladt at have hund med i snor.
Medbragt mad må nydes i haven.
Haven er handicapvenlig.

Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36,
7570 Vemb

God søndag.

Køkkenpynt, sådan bare for sjov

En lille juledekoration til køkkenet med ting fra køkkenet. Et lys, et hvidløg, et rødløg, kanelstænger, laurbærblade og nødder.

Sat i en gammel skål

og anbragt på køkkenreolen, så bogenglen også har noget pænt at se på. Hvis den ellers kunne finde på at løfte blikket fra bogen. Aldrig har jeg set nogen læse så koncentret så længe. Jeg tror, det er en bog om nisser, den er i gang med lige nu. Hvad skulle det egentlig ellers være?

God onsdag.

Det behøver altså ikke være dyrt

Det er fredag, og det stormer derude – igen. Lige vejr til at blive inde og lave julepynt, ikke?

Det kan godt være dyrt at lave juledekorationer. Hvis man går ud for at købe lige præcis de ting, man ser i bladene og på nettet. Pinjekogler for eksempel. De er flotte, det er moderne at bruge dem, men de vokser ikke i Danmark, og de er ret dyre at købe.

Men… hvem siger, at det skal være pinjekogler? Når der vokser gran alle vegne, og man kan samle kogler op fra jorden helt gratis? Bare giv dem et par dage på et varmeapparat, og de folder sig ud. Tre flotte grankogler fylder det samme som en stor pinjekogle, og dekorationen får det samme enkle udtryk.

Hvis man bor nær havet, er det ikke svært at finde de smukke grene med hvidt mos. Men bor man inde i landet, er det sværere. Man kan købe grenene. Et lille bundt koster fyrre kroner. Man kan vel finde på noget andet, så? Hvem siger, at der skal være hvidt mos på?

Her er der brugt en gren fra en korkelm – de vokser rigtig godt i Østjylland – og der er brugt stængler fra den fæle, invasive, japanske pileurt. De har den smukkeste mahognifarve, når de er tørre. Jeg fandt nogle ved en byggeplads inde ved universitetet. Det lyse indslag kommer så fra den tørrede svamp og de to små stjerner.

Her er brugt en gren fra en gammel hyld – den er smuk med sit grøngule mos og frønnede bark.

Man kan bruge taks – og cypres. Taksen er mørk grøn og cypressen grågrøn – de passer smukt sammen. Det bliver ikke en kopi af det, man har set i bladene, men det bliver flot, og det bliver ens helt eget værk.

God fredag.