Stort og småt fra hverdagen på landet
Lidt enkelhed skal der også til. Det både fremhæver og dæmper det overdådige – det maksimalistiske – der præger dekorationerne i år.
Derfor er jeg også så glad for, at jeg i efteråret fik et af de gyldne stativer, der passer til julelysholderne fra Georg Jensen (ikke reklame – bare info). Det er så enkelt, som det kan blive. Fortsæt med at læse “Enkel pynt”
Der er kun syv minutter til december nu – cirka. Det er tid til julepynt, til dekorationer, til julefrokoster og adventshygge. Lysene er sat op i pavillonen og på efeusøjlen foran køkkenvinduet.
De små lys ligner Disney-lys. Med strålekrans, når man kommer tæt nok på.
Tænk. Nu er der gået en hel uge af december, og vi er stadig med. Kalenderlyset stemmer med datoen – ja næsten på klokkeslæt.
Vi har sendt og fået ønskesedler fra (næsten) alle, og der er pyntet det, der skal være pyntet efter den første decemberuge. Fortsæt med at læse “Juleoptimismen vil ingen ende tage”
Det bliver det sidste indlæg om dekorationer i denne omgang, og samtidig er det en kærlighedserklæring til landets måske nok kønneste og hyggeligste butik, hvor jeg var på kursus i torsdags. Hos Bonderosen i Kjellerup.
På kurset lærte vi blandt andet at lave sådan en dekoration i flere niveauer.
Her på en mandag morgen – den første mandag i december – er det da en god anledning til at se lidt på de tre dekorationer, jeg lavede til jobbet.
De er anderledes end sidste år, men alligevel ikke så anderledes igen. Et vist mål af genkendelighed kan de fleste af os godt lide – især i juletiden. Fortsæt med at læse “Jul på jobbet”
Der er noget særligt ved adventskransen. Kalenderlyset tæller dagene frem til jul, mens kransen tæller søndagene i Advent. Fire særlige søndage. Søndage, hvor jeg helst så vidt muligt vil være hjemme, være i ro og have tid til at føle en lille smule af den højtid, der nærmer sig.
Derfor gør jeg også altid rigtig meget ud af vores adventskrans. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
I dag holder jeg halvvejs fri – det føles i hvert fald sådan. Med ét øje på arbejdsmailen og hænderne fuldt sving, skal der laves dekorationer til arbejdet – og til vores eget kalenderlys. Det skal nemlig tændes i morgen. I morgen starter december – den dejligste vintermåned.
De senere år har jeg lavet dekorationerne til kontoret Fortsæt med at læse “Så skal der pyntes…”
Til en julefrokost er det så dejligt med et smukt pyntet bord. Ja, det er det i det hele taget, men til festlige lejligheder er det endnu mere vigtigt. Problemet er bare, at pynten som regel kun skal ligge der den ene dag, så man vil heller ikke gøre det helt store, tids- og arbejdsmæssigt, ud af det. Det kan sagtens lade sig gøre.
På køkkenreolen har der længe været roligt. Lyset i dekorationen har brændt stille i de mørke morgener,
og englen har haft ro til at læse i sin bog i lysets skær.
Men her tidligt i morges, mens det stadig var mørkt, der begyndte det. En hvisken og en fnisen og en lyd af småbitte træsko hen over gulvet, ned ad trappen og op på reolen.
Nisserne var vågnet.
De sidder lige nu og får læst en historie. Den med Bethlehem og alverden, der skulle skrives i mandtal. Det er deres yndlingshistorie. Især kan de godt lidt at høre om hyrderne på marken, for dem har de tit snakket med ude ved stalden.
Der findes dem, der mener, at nisser er hedninge. Eller rettere sagt, at de ikke findes, og at dem, der tror på dem er hedninge. Men nej. Nisserne er der bare. Det ved vi, der bor i gamle huse ude på landet. Vi lever side om side hele året, og hvert år til jul kommer de ind i varmen for at få risengrød og høre de historier, som englen læser for dem.
De er også kendt for at ville nappe en uautoriseret småkage i ny og næ. Men med en madonna til at vogte over glassene med julesmåkager har de ikke meget held med sig.
Man må jo tage sine forholdsregler…
God tirsdag.
I vindueskarmen i spisestuen, mellem englen, der skriver dagbog, og juledekorationen i jernpokalen står en stor vase. Det er den, jeg fik i fødselsdagsgave af min søster – den vase, der før var fyldt med små orkideer.
Går man tættere på, kan man se, at der er et farligt leben derinde. Engle, hyrder, køer og får, tre vise mænd, en jomfru, en tømrer og selveste det lille Jesusbarn – alle i læ under palmer og cypresser.
Hyrdens ansigt er fuldt af forundring over det mirakel, han opdager, han er vidne til. Sådan lidt WTF-agtigt?
De vise mænd, Casper, Melchior og Balthazar, er kommet med fødselsdagsgaver – guld, røgelse og det der myrra skær, du ved. Og englen synger Gloria under cypressen, mens Maria og Josef ser en anelse forstemte ud over al den virak.
De meget detaljerede figurer er bittesmå, kun mellem 1 og 3 cm høje. Købt som et sæt til ikke ret mange penge i Netto af alle steder. En ret prosaisk oprindelse, men sådan er det. Nu er de kommet til ære og værdighed i vasen, og der kan de bo lige til Helligtrekonger, hvor det er tid for hellige familier og ditto køer at flytte tilbage i julekasserne, og tid til nye (ork)ideer i vasen.
God fredag.
