Flammefarvede, fyldte fresia

Jeg har fået en kæmpestor buket blomster. En smuk, traditionelt spiralbundet buket. Nu hvor den står og folder sig mere og mere ud, er der særligt én blomst i buketten, jeg er helt vild med.

Det er de fyldte gule og røde fresia. Jeg har da aldrig set så skønne fresia før. Fortsæt med at læse “Flammefarvede, fyldte fresia”

Forårsblomster i eftermiddagssol

Vi er endelig kommet så langt frem på året, at det er lyst længe, efter jeg kommer hjem. Klokken cirka halv fem falder sollyset lige ind ad stuevinduerne og rammer blomsterne på bordet.

Dekorationen af forårsblomster lavede jeg til frokosten i lørdags, Fortsæt med at læse “Forårsblomster i eftermiddagssol”

Grøn udvikling

En af de dejligste ting ved blomster er at følge deres udvikling. Jeg kan følge en rose fra knop til bladdrys ude i haven og være lige lykkelig, hver gang jeg ser den – også otte gange om dagen. Det samme gælder blomster i buketter.

Nu har blomsterne fra FLOWR aftenen pyntet hos os i hele 12 dage. Fortsæt med at læse “Grøn udvikling”

Forår, solskin og lørdag

Det er lørdag, og det er virkelig blevet forår. Solen skinner skarpt gennem de bare grene og afslører alt det, som trænger til at blive gjort.

Men solen skinner også på Dorothealiljerne, der solbader fornøjet.

Og den skinner både på og gennem de gule krokus.

Et af fuglebadene er revnet her i vinter. Det holder ikke vand længere, men til gengæld har det jo så naturligt dræn, og man kan plante hornvioler i det.

Det bliver rigtig fint, når blomsterne vokser ud over kanten, og det gør de jo, når de først får rigtigt fat.

Der er en pippen og en kvidren, og vi kan høre bækken bruse. Jeg vil slet ikke tænke på, at det sagtens kan blive frost masser af gange endnu – jeg vil bare glæde mig over, at foråret er her i dag.

Rigtig god weekend.

Årets første hornvioler

Efter gårsdagens indlæg om at være ‘perfekt’, mødte jeg her til morgen en, der bare var perfekt helt af sig selv. Ikke på nogen demonstrativ måde, nærmest tværtimod. Ikke selv-iscenesat perfekt, men bare helt naturligt perfekt, fordi den ikke kan andet. En lille hornviol.

billede1

Årets første hornvioler er så stor en glæde, og den her med sine sart lysegule yderblade – måneskinsgule, som Claus Dalby kalder det – og den stærkt gule midte med de fine tegninger er helt uimodståelig.

De står på en bakke og venter på, det bliver weekend, så jeg kan arrangere og plante.

billede2

Deres søde ansigter vil lyse op i lang tid fremover.

billede3

Naturlige, livlige, hårdføre. Glimt af farve i en tid, hvor det meste ellers er lidt træt at se på. En start på den jublende glæde, der kommer med foråret.

Jeg tror, jeg må ind efter lidt flere på vejen hjem i dag. Hornvioler kan man næsten ikke få nok af. Vejrudsigten byder på let nattefrost hos os, men det kan de sagtens tåle. De er skabt til at lave forår, før vejret helt er med på det.

God fredag.

Solskin, sne og stille ro

Sidste uge var egentlig ret hård, og fredag aften var jeg træt som et helt alderdomshjem efter søndagsfrokosten. Derfor var det endnu skønnere at vågne stille op lørdag morgen (efter otte timer i koma) til lys fra sol og sne. Til en solskinsdag, hvor sneen dækker alt det, der trænger til en kærlig hånd derude, så man passende kan ignorere det fuldstændigt.

billede7

Hvor der er tid til at tusse lidt rundt, være hjemme, ordne potteplanter og ordne vindueskarme. Der er en særlig ro over sådan en solskinsdag i weekenden, hvor lyset strømmer ind, og der ikke er noget, man skal.

billede2

Hvor man kan nyde freden og det smukke vejr – ude lidt af tiden, men mest inde fra varmen – helt uden dårlig samvittighed.

billede1

Nyde orkideerne, der bliver helt gennemsigtige af sollyset.

billede4

Arrangere de forvoksede multiflorahyacinter i en vase og dufte til dem.

billede3

Nyde blomsterne i buketten, jeg fik i fredags.

billede6

Og senere smelte sammen med sofaen med en god bog allerede om eftermiddagen, mens lyset stadig strømmer ind.

Den slags dage burde alle få lov at have en gang imellem. De er rigtig gode for sjælen.

God søndag.