Det er midt i jagtsæsonen, og jægersmænd og -koner står rundt omkring med masser af dejligt kød, der skal laves til spændende mad. Men hvad skal man lave af kødet? Og til kødet?
Jeg har samlet en række opskrifter herunder til inspiration – så kan man plukke og blande og mikse efter egen lyst og smag.
- Helstegt dyrekølle – en opskrift på den klassiske vildtsovs og en lækker salat med solbær og nødder
- Marinade til vildt – en marinade med italienske aner
- Forret med rådyrmørbrad, glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær – de glaserede valnødder og tranebærrene er perfekte til alt slags vildt.
- Dyreryg – hvordan steger man sådan en?
- Rådyrbov – en dejlig, varm gryderet
- Rådyr i gryde – endnu en dejlig, varm gryderet og opskrift på en lækker kartoffelmos med kål og citron.
- Rådyrhals – en ret, der også kan bruges til andet ureelt kød. Små frikadeller af kogt, krydret kød med klassisk vildtsmag
Andet godt tilbehør kan være:
- Spinat med ingefær, løg og ristede nødder
- Hyben og porrer sauteret på pande
- Græskar-kartoffelmos med sprøde kerner
- Rødbedesalat med peberrod, løg og kapers
- Solbærsyltetøj – altid godt
- Sovs med druesirup og portvin – brug vildtfond til sovsen, når det er til vildt
Det var lidt at starte med. Og så håber jeg, min egen Bondemand får jagtlykken med sig, når han tager det grønne tøj på, spænder det orange bånd om hatten og går langs hegnet med bøssen og den dygtige jagthund.
Så kommer der endnu flere opskrifter på vildt og tilbehør her på bloggen.
God fredag – og knæk og bræk.