Stort og småt fra hverdagen på landet
Dagene længes, vinteren strenges… Det er blevet februar, og det er Kyndelmisse. Kjørmes Knud. Midvinter. I vinterens dyb med naturen i dvale.
Det er den dag, hvor man siger, at hvis det blæser så meget, at atten kællinger ikke kan holde den nittende, bliver det tidligt forår. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”
Kimer, I klokker, ja kimer før dag i det dunkle… I december er vi oppe længe ‘før dag’ og helt bestemt ‘i det dunkle’. Klokkerne – både vækkeuret og kirkeklokken – ringer længe før solen får øjne, og vi tror ikke rigtigt på dem, for vi sov jo lige så godt i mørket.
Men op skal vi, op og i gang. Så er det godt at tænde morgenlys i alle de mørke hjørner. Fortsæt med at læse “Før dag i det dunkle”
Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i august. Det myldrer nemlig ind med bookinger til B&B’en.
Og i år ser det ud til, at der kommer rigtig mange havefolk. Fortsæt med at læse “Der bliver nok at se til…”
En af de mest irriterende ting – ikke mindst til møder på arbejdet – er, når nogen konsekvent kommer for sent. Bevares. Det kan smutte for enhver. Men sker det hver gang, er det møgirriterende.
Det gælder også årstider. Fortsæt med at læse “Om at komme for sent”
I dag er det Valentine’s Day. Det er ikke noget, vi gør noget særligt ud af derhjemme, men det er nu en ganske fin og varmende ide at fejre kærlighed midt i den kolde vinter.
For når VINTERsolen skinner, bli’r jeg glad… En let omskrivning af Svantes sang, Hilsen til forårssolen. Svante, forklædt som Poul Dissing (eller også var det omvendt), synger om forårssolen, og der er da heller ikke noget dejligere.
Det er hvidt derude i dag, og nordenvinden farer isnende omkring hjørnerne på bygningerne. Kyndelmisse slår sin knude.
Vi er lige kommet hjem fra Fortsæt med at læse “Midvinter og Kyndelmisse”
Det sner derude, og jeg arbejder hjemmefra i dag. Det er hyggeligt – og effektivt. Jeg når det hele på den halve tid, fordi der ingen forstyrrelser er, og så er udsigten til vintermarker nu en hel del bedre end udsigten til byggepladsen inde ved universitetet.
Alle, der har læst med bare siden sidste vinter, ved, at jeg elsker frostmorgener. Frost og sol er for mig lige så skønt som en sommerdag. Sådan en dag er det i dag, og så snart solen dukkede op over horisonten, var jeg ude og gå tur med knasende rim under støvlerne.
Fortsæt med at læse “Solskinssøndag med knas under støvlerne”
Sidste uge var egentlig ret hård, og fredag aften var jeg træt som et helt alderdomshjem efter søndagsfrokosten. Derfor var det endnu skønnere at vågne stille op lørdag morgen (efter otte timer i koma) til lys fra sol og sne. Til en solskinsdag, hvor sneen dækker alt det, der trænger til en kærlig hånd derude, så man passende kan ignorere det fuldstændigt.
Hvor der er tid til at tusse lidt rundt, være hjemme, ordne potteplanter og ordne vindueskarme. Der er en særlig ro over sådan en solskinsdag i weekenden, hvor lyset strømmer ind, og der ikke er noget, man skal.
Hvor man kan nyde freden og det smukke vejr – ude lidt af tiden, men mest inde fra varmen – helt uden dårlig samvittighed.
Nyde orkideerne, der bliver helt gennemsigtige af sollyset.
Arrangere de forvoksede multiflorahyacinter i en vase og dufte til dem.
Nyde blomsterne i buketten, jeg fik i fredags.
Og senere smelte sammen med sofaen med en god bog allerede om eftermiddagen, mens lyset stadig strømmer ind.
Den slags dage burde alle få lov at have en gang imellem. De er rigtig gode for sjælen.
God søndag.
