Før dag i det dunkle

Kimer, I klokker, ja kimer før dag i det dunkle…  I december er vi oppe længe ‘før dag’ og helt bestemt ‘i det dunkle’. Klokkerne – både vækkeuret og kirkeklokken – ringer længe før solen får øjne, og vi tror ikke rigtigt på dem, for vi sov jo lige så godt i mørket.

Men op skal vi, op og i gang. Så er det godt at tænde morgenlys i alle de mørke hjørner. Fortsæt med at læse “Før dag i det dunkle”

For når VINTERsolen skinner….

For når VINTERsolen skinner, bli’r jeg glad… En let omskrivning af Svantes sang, Hilsen til forårssolen. Svante, forklædt som Poul Dissing (eller også var det omvendt), synger om forårssolen, og der er da heller ikke noget dejligere.

Fortsæt med at læse “For når VINTERsolen skinner….”

Solskinssøndag med knas under støvlerne

Alle, der har læst med bare siden sidste vinter, ved, at jeg elsker frostmorgener. Frost og sol er for mig lige så skønt som en sommerdag. Sådan en dag er det i dag, og så snart solen dukkede op over horisonten, var jeg ude og gå tur med knasende rim under støvlerne.

Fortsæt med at læse “Solskinssøndag med knas under støvlerne”

Solskin, sne og stille ro

Sidste uge var egentlig ret hård, og fredag aften var jeg træt som et helt alderdomshjem efter søndagsfrokosten. Derfor var det endnu skønnere at vågne stille op lørdag morgen (efter otte timer i koma) til lys fra sol og sne. Til en solskinsdag, hvor sneen dækker alt det, der trænger til en kærlig hånd derude, så man passende kan ignorere det fuldstændigt.

billede7

Fortsæt med at læse “Solskin, sne og stille ro”