For når VINTERsolen skinner….

For når VINTERsolen skinner, bli’r jeg glad… En let omskrivning af Svantes sang, Hilsen til forårssolen. Svante, forklædt som Poul Dissing (eller også var det omvendt), synger om forårssolen, og der er da heller ikke noget dejligere.

Fortsæt med at læse “For når VINTERsolen skinner….”

Solskinssøndag med knas under støvlerne

Alle, der har læst med bare siden sidste vinter, ved, at jeg elsker frostmorgener. Frost og sol er for mig lige så skønt som en sommerdag. Sådan en dag er det i dag, og så snart solen dukkede op over horisonten, var jeg ude og gå tur med knasende rim under støvlerne.

Fortsæt med at læse “Solskinssøndag med knas under støvlerne”

Solskin, sne og stille ro

Sidste uge var egentlig ret hård, og fredag aften var jeg træt som et helt alderdomshjem efter søndagsfrokosten. Derfor var det endnu skønnere at vågne stille op lørdag morgen (efter otte timer i koma) til lys fra sol og sne. Til en solskinsdag, hvor sneen dækker alt det, der trænger til en kærlig hånd derude, så man passende kan ignorere det fuldstændigt.

billede7

Hvor der er tid til at tusse lidt rundt, være hjemme, ordne potteplanter og ordne vindueskarme. Der er en særlig ro over sådan en solskinsdag i weekenden, hvor lyset strømmer ind, og der ikke er noget, man skal.

billede2

Hvor man kan nyde freden og det smukke vejr – ude lidt af tiden, men mest inde fra varmen – helt uden dårlig samvittighed.

billede1

Nyde orkideerne, der bliver helt gennemsigtige af sollyset.

billede4

Arrangere de forvoksede multiflorahyacinter i en vase og dufte til dem.

billede3

Nyde blomsterne i buketten, jeg fik i fredags.

billede6

Og senere smelte sammen med sofaen med en god bog allerede om eftermiddagen, mens lyset stadig strømmer ind.

Den slags dage burde alle få lov at have en gang imellem. De er rigtig gode for sjælen.

God søndag.

Spurven sidder stum bag kvist?

Jeppe Aakjær må da vist have haft problemer med hørelsen. Spurven sidder stum bag kvist? Det gør den altså ikke. Der er mindst 50 af dem, og de kvidrer og blafrer og flagrer og kvidrer. Og så spiser de. Meget. Der er solsikkefest derude.

billede1

Det er ikke kun spurvene, der er med til gildet. De andre er der også. Hr. og Fru Dompap, rødhalsen og bogfinkerne,

billede3

sumpmejsen, blåmejsen, spætmejsen og musvitterne og alle de andre rødder.

billede2

De mange, smukke vintersange om kulde, sne og lange, hårde vintre blev skrevet under det, vi i dag kalder den lille istid. En kold periode, der varede fra ca. 1300 til ca. 1850 plus/minus en træskohæl. Vintrene var koldere og længere – måske på grund af Golfstrømmen, måske på grund af solaktivitet og måske på grund af vulkanudbrud – det vides ikke med sikkerhed. Men det er helt sikkert, at det ikke har været så nemt at være til dengang. Hverken for fugle, dyr eller mennesker. Der blev nok ikke fodret dagligt med masser af solsikkefrø. Så måske sad spurven virkelig alene og stum bag kvist?

I dag har jeg kunnet kigge ud på fuglene i haven, mens jeg har arbejdet hjemmefra. Det er dejligt at kunne det en gang i mellem.

God torsdag aften.

En forårsengel i snevejret

Der ligger faktisk en del sne derude her til morgen. Ikke et tykt lag, men det sner endnu, så hvem ved, hvad dagen bringer?

Billede11

Sneen sætter sig i klumper under hundens poter, og hun beder venligst om at få kortet turen af, så hun kan komme ind og tø op. Når man er en 13 år gammel hund, gider man ikke så meget snepjat længere.

Billede3

Inde i varmen er det hyggeligt at blive mødt af en forårsengel. En lille forårsengel, der ser ud til at være på vej ud for at hænge fuglehuse op.

billede4

Fuglene kan da også godt bruge et sted at lune sig i dag i den stride østenvind. Vi må hellere huske at give dem lidt ekstra solsikkekerner i dag.

God onsdag.