Det stormer derude, og vinden hyler og rusker i træerne. Men inde i køkkenet er der ro og en dejlig duft af hyacinter. Hyacinter i en krukke sat sammen med gamle, mosklædte hyldegrene.

Det stormer derude, og vinden hyler og rusker i træerne. Men inde i køkkenet er der ro og en dejlig duft af hyacinter. Hyacinter i en krukke sat sammen med gamle, mosklædte hyldegrene.
Det gælder om at udnytte det, når der endelig kommer lidt sne. Da det pludselig begyndte at vælte ned, vækkede jeg de to sødt slumrende hunde og spurgte, om vi ikke skulle ud og lege? Maggie var helt med på ideen. De frække snefnug skulle fanges, skulle de.
Sikke en forskel det gør, når solen pludselig kommer frem. Jamen – her er jo helt pænt. Et lille tirsdagsmirakel. Solskin i den bare og barske januar.
Det er blevet den sidste dag i januar. Februar er på vej. Det er bart og blæsende.
Skyerne jager over himlen, træerne danser uroligt i toppen, og buskene og de høje græsser fejer fra side til side. Man skal vist være hund for at nyde udelivet i dag. Fortsæt med at læse “Sidste dag i januar”
Dagene længes, vinteren strenges… Det er blevet februar, og det er Kyndelmisse. Kjørmes Knud. Midvinter. I vinterens dyb med naturen i dvale.
Det er den dag, hvor man siger, at hvis det blæser så meget, at atten kællinger ikke kan holde den nittende, bliver det tidligt forår. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”
Kimer, I klokker, ja kimer før dag i det dunkle… I december er vi oppe længe ‘før dag’ og helt bestemt ‘i det dunkle’. Klokkerne – både vækkeuret og kirkeklokken – ringer længe før solen får øjne, og vi tror ikke rigtigt på dem, for vi sov jo lige så godt i mørket.
Men op skal vi, op og i gang. Så er det godt at tænde morgenlys i alle de mørke hjørner. Fortsæt med at læse “Før dag i det dunkle”
Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i august. Det myldrer nemlig ind med bookinger til B&B’en.
Og i år ser det ud til, at der kommer rigtig mange havefolk. Fortsæt med at læse “Der bliver nok at se til…”
En af de mest irriterende ting – ikke mindst til møder på arbejdet – er, når nogen konsekvent kommer for sent. Bevares. Det kan smutte for enhver. Men sker det hver gang, er det møgirriterende.
Det gælder også årstider. Fortsæt med at læse “Om at komme for sent”
I dag er det Valentine’s Day. Det er ikke noget, vi gør noget særligt ud af derhjemme, men det er nu en ganske fin og varmende ide at fejre kærlighed midt i den kolde vinter.
For når VINTERsolen skinner, bli’r jeg glad… En let omskrivning af Svantes sang, Hilsen til forårssolen. Svante, forklædt som Poul Dissing (eller også var det omvendt), synger om forårssolen, og der er da heller ikke noget dejligere.