Jagthunde i den våde tid

Efteråret er den våde tid. Luften er tung af enten tåge eller regn, og er det tørvejr, er der stadig så meget dug i græsset, at det først tørrer sidst på dagen – hvis det overhovedet når at blive tørt.

Det er hundenes bedste tid på året.

Fortsæt med at læse “Jagthunde i den våde tid”

Det bliver efterår

Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.

Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”

Det er æbletid

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

Septembers himmel er så blå – den sang bliver jeg aldrig færdig med. Ingen anden sang beskriver septembers sprødhed så godt. Fortsæt med at læse “Det er æbletid”

Den ny slags buketter

Nu vi er ved det med buketter, har jeg lidt mere på hjerte. For i mange år har de klassisk spiralbundne buketter været det eneste, der duede. Og de er da også smukke. Men de nye – lidt mere uformelle – buketter, der er kommet til, er jeg ret vild med.

Fortsæt med at læse “Den ny slags buketter”

Efterår

En pause i opskrifterne i dag. Det er nemlig en god dag at bevæge sig lidt ud af køkkenet, hvis man vil nå at se efterårsfarverne, før de drysser helt. De efterårsfarver, der lyser næsten stærkere i gråvejr end i solskin. Og det er jo godt nok, for gråvejr er vist vejrmenuen her i weekenden.

Rosenhækken ud mod engen står lysende gul, og det samme gælder korkelmen, der Fortsæt med at læse “Efterår”

En anelse for tidligt

Normalt er jeg helt fjollet af fryd, når den første frostnat drysser rim over landskabet.

Alt er så knitrende friskt – ikke mindst, fordi frost og klart vejr som regel følges ad. Når grå og tunge skyer afløses af ren, klar luft med blå himmel, er det som en tung vægt af regnvejrsskyer, der bliver løftet fra skuldrene. Denne gang var jeg dog knap så begejstret. Fortsæt med at læse “En anelse for tidligt”