Stort og småt fra hverdagen på landet
Vi er endelig kommet så langt frem på året, at det er lyst længe, efter jeg kommer hjem. Klokken cirka halv fem falder sollyset lige ind ad stuevinduerne og rammer blomsterne på bordet.
Dekorationen af forårsblomster lavede jeg til frokosten i lørdags, Fortsæt med at læse “Forårsblomster i eftermiddagssol”
Jeg kan ikke lade være. Det er simpelthen umuligt for mig at gå en tur ved stranden uden at fylde først hænderne og så lommerne med sten og skaller.
Hvad skal du med alt det, Fortsæt med at læse “Samlermani og strandfund”
En af de dejligste ting ved blomster er at følge deres udvikling. Jeg kan følge en rose fra knop til bladdrys ude i haven og være lige lykkelig, hver gang jeg ser den – også otte gange om dagen. Det samme gælder blomster i buketter.
Nu har blomsterne fra FLOWR aftenen pyntet hos os i hele 12 dage. Fortsæt med at læse “Grøn udvikling”
Det bliver det sidste indlæg om dekorationer i denne omgang, og samtidig er det en kærlighedserklæring til landets måske nok kønneste og hyggeligste butik, hvor jeg var på kursus i torsdags. Hos Bonderosen i Kjellerup.
På kurset lærte vi blandt andet at lave sådan en dekoration i flere niveauer.
I år har jeg fundet små lyskæder med lysende stjerner til en meget billig penge. De kører på batteri, men i modsætning til tidligere kan de køre rigtig længe på batterierne, og når de kommer med egen strømforsyning, kan man anbringe dem overalt.
Også i de udendørs dekorationer. Fortsæt med at læse “Små lysende stjernekæder”
Min store glasvase har stået tom en tid og ventet. Ventet på, at det rigtige fik lyst til at flytte ind. Nu giver den ly til et lille skovlandskab. Et skovlandskab, der nemt kan opgraderes til mere juleagtig version, når vi kommer dertil.
De gamle, indiske murstenforme er anvendelige til mange formål. Man ser dem over alt for tiden. Med eddike og olieflasker i køkkenet, med snor og dimser i drivhuset og med blomster og pynt.
Til høstgudstjenesten i søndags var der smukt pyntet op i kirken. Blandt andet var der et stort fad med hortensia, æbler, druer og brombærranker.
Det fad fik jeg Fortsæt med at læse “En bakkefuld hortensia”
Efter besøget i Fru Pedersens julehave gik jeg længe rundt i vores egen have og vurderede, hvor der skulle sættes ind med julepynt, og hvor jeg ville lade haven gå lige så stille i vinterhi.
Jeg startede det luneste sted, nemlig i drivhuset. Drivhuset er oplagt, for det går vi forbi hundrede gange om dagen. Der blev ryddet op – (Hvorfor er der altid så meget at rydde op i et drivhus??? Jeg syntes lige, jeg havde gjort det…) og der blev pyntet.
Engle og gran – og engle og gran. Efterhånden er der en del engle, der er flyttet hertil.
Den Dalgaardske Engleflok kunne man fristes til at kalde dem…
Helt utroligt blomstrer rosenslyngeren endnu på trods af frosten i sidste uge. Et lille mirakel, men drivhuset ligger også godt i læ af skrænten, så der har ikke været så koldt som oppe på marken.
Der er stadig meget, der skal pyntes derude – resten af drivhuset, juletræ i pavillonen og gran og lanterner på de steder, hvor vi kommer forbi ofte. Og der skal hænges lyskæder op. Men – jeg vil nu lade det vokse stille og roligt frem. Selve pynteprocessen er så dejlig, at den skal der ikke jawwes med.
I eftermiddag skal jeg på kursus hos Anettes Flora – det glæder jeg mig meget til, og mon ikke, det vil få en vis indflydelse på, hvordan jeg vil pynte op andre steder i haven?
God søndag.
Den smukke og ret store krystalvase fik jeg i fødselsdagsgave. Så snart jeg så den, tænkte jeg: Orkideer. Miniorkideer.
Det er en af den slags vaser, der passer til en enorm buket, og som kræver et stort og luftigt rum, som hallen i et engelsk herresæde. Bor man en anelse mere beskedent, passer tre miniorkideer lige ned i vasen med dens brede bund og dens smallere åbning. Det er næsten som et minidrivhus i luksusudgave.
Der er noget ved planter bag glas. I glasset findes en lille verden med sit eget landskab og klima. Det behøver ikke at være en krystalvase, et stort sylteglas har samme effekt. Amaryllisløg i bunden af et stort sylteglas med lidt mos og naturpynt kan nydes gennem glasset først, og senere kan glasset hjælpe med at holde de lange stængler.
Små kaktus bor også godt bag glas.
Der har de deres helt egen lille, private ørken.
Glas er godt, også når man er en helgen. Sankt Therese står oftest bag glas til jul. Det giver hende lidt mere pondus, og en glaskuppel er en måde at samle småpynt, så der ikke går helt Gertrud Sand i det…
Der er nu kun under tre uger til første søndag i advent. Det er nok ikke for tidligt at begynde at gøre sig lidt tanker om det – og tænke lidt over, hvad der så skal puttes i den store, nye vase? Og i glaskuplen? En lille cypres, lidt mos og små kogler, måske? Lykkelig forberedelsestid forude.
God fredag.
