Hvidtjørnen blomstrer. Det gør rønnebærtræerne også, og vejkanterne lyser af hvide skærmplanter. Hvidt og grønt.
Emneord: forår
Vinterlige byger og blomstrende raps
Husbonden og Rosie kom ind fra aftentur med sne i pelsen. I maj. Det er usædvanligt og ikke ligefrem charmerende, men det er langt fra første gang, det sker. Jeg kan huske flere gange at have set magnolieblomster i snevejr tilbage i firserne. Og husker iskolde fingre på cykelstyret helt tilbage i læseferierne i 70’erne.
Men rapsen blomstrer, selvom der er hagl i bygerne.
Forårets anden hvide bølge
Hvis man hører til de opmærksomme, vil man se, at skovkanten og hegnene mellem markerne blomstrer i den ene hvide bølge efter den anden hen over foråret. Det er slet ikke de samme træer og buske, der står hvide hele foråret.
Påsketulipaner
Skærtorsdag, morgenkølighed, men for første gang i lang tid uden frost. Normalt er mine påskeindlæg fyldt med påskeliljer. Men i dag er det tulipanernes tur. For nu er de gule Claus Dalby tulipaner sprunget fuldt ud. Det er tidligt, men de står altså også godt i deres lille, runde højbed ved pavillonen.
I fuld sol og i læ for den kolde østenvind – Påskeøsten, kalder man den kolde forårsvind, der kommer susende fra Sibirien i foråret. Fortsæt med at læse “Påsketulipaner”
Når april virkelig strammer sig an
Når april virkelig strammer sig an, kan det være det skønnest tænkelige vejr. Den her weekend har da været overvældende, og vi har nået rigtig meget derude – ligesom de fleste andre, vil jeg gætte på.
Pavillonen er blevet gjort klar til sæsonen og taget i brug. Fortsæt med at læse “Når april virkelig strammer sig an”
Forårsfornemmelser i skovhaven
Når Rosie og jeg kommer hjem efter markturen, skal vi altid lige en lille tur rundt i haven og se, hvad der er sket siden i går. Og selvom det blæser, er der stille i skovhaven. Der er læ fra skrænten, vinden føles ikke så meget dernede, og skrænten dæmper også lyden af suset.
Det blomstrer i skovhaven. Krokus, påskeklokker, små påskeliljer og primula. Fortsæt med at læse “Forårsfornemmelser i skovhaven”
Forårsfornemmelser i det åbne land
Der er en pippen uden lige, når vi går tur ud på græsmarken. Hundreder af fugle har slået sig ned i elletræerne ved bækken. Når man lytter, skiller de enkelte stemmer sig ud. Spætmejsens fløjt, musvitternes pippen, bogfinkens staccato og sangdroslens melankolske kald.
Det er forår. Umiskendeligt forår. På trods af de mørke skyer, på trods af den kolde vind og på trods af de isnende byger. Forår. Fortsæt med at læse “Forårsfornemmelser i det åbne land”
Mangelliste
De fleste steder i haven er der egentlig blomster nok. Hvis man da kan få blomster nok. Det er ret svært at få nok her i det tidlige forår/den sene vinter.
Alle de små løg, der lyser op og får haven til at ligne en have – også i februar/marts. De er så vigtige. Fortsæt med at læse “Mangelliste”
En fridag en forårsdag i februar
Når lærken slår triller over bakkerne, spætten hakker i træerne ved bækken, og jeg fylder den ene trillebør efter den anden med blade (ja, der er blæst et nyt læs ned fra skrænten…), er det forår.
Også selvom det kun er februar. Fortsæt med at læse “En fridag en forårsdag i februar”
Påskeklokker i bar figur – årets første rigtige havearbejde
Bladene fra sidste år, der har givet læ til påskeklokkernes knopper, skal tages væk nu, hvis man ikke allerede har gjort det.
Ja, det burde nok være sket i sidste uge, for bladene havde fået nogle af de grimme, sorte pletter. Fortsæt med at læse “Påskeklokker i bar figur – årets første rigtige havearbejde”
