For et par uger siden så jeg grene med lyserøde gæslinger i en blomsterbutik. Jeg tænkte, at de da måtte være kunstige?

Det er de ikke. De findes virkelig. Og nu findes der også en hos os.
Fortsæt med at læse “Dunede, lyserøde gæslinger”For et par uger siden så jeg grene med lyserøde gæslinger i en blomsterbutik. Jeg tænkte, at de da måtte være kunstige?
Det er de ikke. De findes virkelig. Og nu findes der også en hos os.
Fortsæt med at læse “Dunede, lyserøde gæslinger”I dag er det officielt blevet forår, og allerede i lørdags mødte jeg den første honningbi på jagt efter pollen i de fuldt udsprungne erantis.
Fortsæt med at læse “Velkommen, Marts!”I de sidste tre uger har der stået en lille forårshave på vores sofabord. Den har jeg vist billeder af før. Nu var de lyse perlehyacinter og de lilla krokus færdige, og skålen blev tømt og fyldt igen.
Sidste søndag gik jeg tur i otte graders frost.
I søndags var jeg på havearbejde i otte graders varme.
I den gamle forårssang , Når kommer våren vel?, der med spørgsmål og svar fortæller om alt det, der skal til, før det rigtigt bliver forår, er et af spørgsmålene: Når kommer stæren da?
Stæren er kommet. Vi hører den knebre og knirke og fløjte i træerne på skrænten, og den første har været der for at besigtige den gamle stærekasse ved drivhuset.
Fortsæt med at læse “Når kommer stæren da?”De tre dage i bededagsferien var vel nok forskellige. Fredag var solrig og blæsende, lørdag var den skønneste sommerdag, og søndag var kold, grå og blæsende. Typisk dansk, omskifteligt vejr.
Men trenden er klar. Foråret vinder kampen. Alting grønnes, og blomsterne myldrer frem.
Kom, maj du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad væk bæk og kilde
violen blomstre skøn…
Nu er det maj, den skønneste måned. Træerne grønnes minut for minut, blomster springer ud, og fuglene synger, så man bliver helt ør af sang, når man går i haven. Fortsæt med at læse “Kom maj du søde milde”
Det kunne ikke vare evigt. Skal vi være helt ærlige, var det også blevet lige til den tørre side derude. Nu regner det med en stille forårsregn, og det drypper fra blomster, blade og bare grene.
Tulipanerne har foldet sig sammen – ikke vand på den bare mave, tak! Gys.
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og blade…
Strofen stammer egentlig fra Septembers himmel er så blå. Og alligevel var det den, der fløj gennem hovedet på mig på min haverunde her til morgen. En søndagsstille ro. Fortsæt med at læse “Søndagsstille ro”
Det er næsten altid i påsken, vores drivhus bliver gjort rent. Sådan er det også i år. Endelig en ting, der ikke er forandret.
Det er et smadder for at sige det rent ud. Først skal alting tages ud. Det går den første time med. Det er ufatteligt, hvor meget jeg får proppet ind i det hus hvert år. Fortsæt med at læse “Endnu en påsketradition: rent drivhus”