De tre dage i bededagsferien var vel nok forskellige. Fredag var solrig og blæsende, lørdag var den skønneste sommerdag, og søndag var kold, grå og blæsende. Typisk dansk, omskifteligt vejr.
Men trenden er klar. Foråret vinder kampen. Alting grønnes, og blomsterne myldrer frem.
Kom, maj du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad væk bæk og kilde
violen blomstre skøn…
Nu er det maj, den skønneste måned. Træerne grønnes minut for minut, blomster springer ud, og fuglene synger, så man bliver helt ør af sang, når man går i haven. Fortsæt med at læse “Kom maj du søde milde”
Det kunne ikke vare evigt. Skal vi være helt ærlige, var det også blevet lige til den tørre side derude. Nu regner det med en stille forårsregn, og det drypper fra blomster, blade og bare grene.
Tulipanerne har foldet sig sammen – ikke vand på den bare mave, tak! Gys.
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og blade…
Strofen stammer egentlig fra Septembers himmel er så blå. Og alligevel var det den, der fløj gennem hovedet på mig på min haverunde her til morgen. En søndagsstille ro. Fortsæt med at læse “Søndagsstille ro”
Det er næsten altid i påsken, vores drivhus bliver gjort rent. Sådan er det også i år. Endelig en ting, der ikke er forandret.
Det er et smadder for at sige det rent ud. Først skal alting tages ud. Det går den første time med. Det er ufatteligt, hvor meget jeg får proppet ind i det hus hvert år. Fortsæt med at læse “Endnu en påsketradition: rent drivhus”
Egentlig er forårstiden en glidende proces, hvor det bliver lysere med fem minutter om dagen og ikke en række fikspunkter som første marts, april og maj.
Vi forstår nok bare bedre milepælene, der kan markeres, end vi forstår de lange kurver, og derfor tænker vi, at noget nyt starter ved et månedsskifte. Tallet 1. Første et eller andet. Nummer ét. Der er nu noget ved det tal. Fortsæt med at læse “Velkommen, April”
Hver dag går jeg ind i drivhuset og nusler lidt – bare sådan lidt meditationsagtigt. Pusler et par planter, sætter nye sammen og så videre. Ren wellness. Der står tre potter med vibeæg, og jeg tror faktisk ikke, der findes en forårsblomst, der er mere yndefuld end vibeæg.
Ikke et ord om sygdom, pandemi eller noget som helst af den slags i dag. For se. Snepryd blomstrer rundt omkring i haven, og det er sådan en glad lille blomst. Den er tidlig, og den er hårdfør. Vi har den rundt omkring i små grupper.
Jeg kan faktisk ikke huske, jeg nogensinde har lagt løg til dem. De er kommet med planter, jeg har fået, og så har de stille og roligt bredt sig fra et enkelt løg til sådan en lille flok hist og her. De er rigtig gode til at selvså. Fortsæt med at læse “Snepryd – som en forårshimmel”
Lørdag var vejret det skønneste, det har været endnu i år. Morgenfrost, sol og løfter om en strålende dag, hvor der virkelig kunne udrettes noget.
Der skulle bare lige støvsuges, mens husbonden havde kræene med til hundetræning, og så skulle jeg ud. Fortsæt med at læse “Udsæt aldrig… en historie med en klar morale”
Det er så hyggeligt at nusse i drivhuset, når det regner. Der inde under glastaget kan man stå, varm og tør, og hygge sig med pynt, såjord og bakker. Drivhuset er kommet i forårshumør.
De frø, der skal have kulde for at spire, bliver sået i drivhuset, og jeg har været ude og lave plads til dem – og til en hel del forårspynt. Fortsæt med at læse “Forår i drivhuset”
