Sommerferie og hedebølge

Mjah… planerne for gennemgribende indsatser i haven er ligesom sat lidt på hold her i feriens første uge. Det er hedt og tørt. Den lerede østjyske muld er som jernbeton. Intet ukrudt giver sig, og kantning kræver overmenneskelig styrke, styrke man slet ikke kan mobilisere, når det er så varmt.

Fortsæt med at læse “Sommerferie og hedebølge”

Hede dage og lyse nætter

Når det er så ulideligt varmt som i lørdags, kommer belønningen ofte i de lune aftener, der følger sådan en dag. Det er ligesom nede sydpå, hvor ingen gør noget særligt væsen af en dag med 34 grader, men alle strømmer ud, når aftenen falder på. Vi har bare noget, de ikke har: de lyse nætter.

Fortsæt med at læse “Hede dage og lyse nætter”

Farvel og på gensyn, du liflige maj

Nu er det sommer. Den hektiske maj, der som en teenager skifter tøj tolv gange om dagen og svinger mellem svimlende eufori og stormfulde anfald, er løbet forbi, og vi går ind i den blide, grønne juni. Nu er alt sprunget ud – både eg og ask, syrenerne er så småt ved at falme, de første valmuer dukker op, og de hvide kniplinger lyser i grøftekanten. Sommer.

Fortsæt med at læse “Farvel og på gensyn, du liflige maj”

Juliblomster i haven og udenfor hækken

Hvor er der dog sket meget i haven og naturen i løbet af de første sommermåneder. Fra den spæde begyndelse, de lysegrønne blade i maj, løgplanterne, akelejerne og junis brusende blomsterflor og så til nu, hvor vi står på kanten til den sidste officielle sommermåned.

Fortsæt med at læse “Juliblomster i haven og udenfor hækken”

Vinden lagde sig

Først når vinden lægger sig, bliver man klar over, hvor meget den har larmet. Man har uvilkårligt trukket skuldrene op og skyndt sig fra sted til sted, mens man har prøvet at lukke øjnene for, hvordan vinden ruskede i blomster, buske og træer. Men så stilner det af, og verden åbner sig igen.

Fortsæt med at læse “Vinden lagde sig”