Lange dage og dejlige morgener og aftener

Midt på dagen er der ingen steder, man kan være. Det er varmt, og der er kriblekrable-insekter, der gnaver, bider og stikker. Men om morgenen, hvor der stadig er kølighed i luften fra natten, er det til at holde ud.

Man skal altså tidligt op. Fortsæt med at læse “Lange dage og dejlige morgener og aftener”

Det pureste guld

I disse dage flyder nettet over af rosenbilleder. Ikke mindst billeder af  store, smukke og stærke rose, Alchymist. Jeg vil tilslutte mig jubelkoret. For den er fantastisk. Det pureste guld.

Blomsterne er uendeligt smukke. Fyldte og med farver, der changerer fra lyseste gul, over rosa toner til dyb abrikos.

Den vokser kraftigt og blomstrer rigt – om end kun én gang.

Vores Alchymist står op ad væggen ved B&B’en. Et udsat sted, hvor solen bager, og regn og blæst pisker ind fra sydvest. Alligevel strutter den, og det er nogle gevaldige skud, den sender ud.

Den blev købt i 2014, midt om sommeren på rosens dag, der blev fejret hos Rosenposten nede ved Harlev. Dengang var den ret lille og undseelig, som den stod der i sin potte.

Det har den rådet bod på, efter den er kommet i voksealderen, og jeg er helt sikker på, den kommer til at dække hele væggen – og måske noget af taget med. Prøv bare at se den hos Claus Dalby – der vokser den helt op på førstesalen…

Derfor: hvis nettet oversvømmes af smukke billeder og begejstrede beretninger om Alchymist, er der altså god grund til det.

Hedder den nu Alchymist eller Alkymist? Tja, det afhænger vel af sproget, man taler. Lidt ligesom Hamborg og Hamburg…

Rigtig god onsdag.

Hjemme, hvor alt kører på de høje nagler

Det er ikke meget, jeg har tid til at skrive for tiden. Det er heller ikke meget spændende mad, vi får lavet for tiden. Om vi overhovedet holder hovedet oven vande, er måske også lidt til debat.

Der er travlt. Meget travlt. Det ene hold gæster afløser det andet, arbejdet står ikke stille, selvom jeg kunne bruge at holde helt fri fra det om sommeren. Der skal bages i en uendelighed, købes juice og kaffe, laves syltetøj og vaskes, vaskes og atter vaskes.

Alligevel fik jeg lige et par minutter til at gå ud i den morgenfriske have og se på det, der blomstrer.

Junifloret. Frisk, sprødt og lækkert. De tidlige stauder er på toppen, og roserne står klar til at overtage med rigtig mange knopper. Også den røde hyld, Black Lace, er på vej med sine yndige, lyserøde blomster.

De første prydløg er færdige, men de sene står flot. Kæmpestore er de. En rigtig showstopper.

Bierne elsker dem.

Og så var der noget gult, der lyste op i hjørnet ved de store staudekongelys, der først blomstrer senere.

Iris. Jeg havde helt glemt, jeg havde sat dem der i efteråret. En dejlig overraskelse midt i kaffebrygningen.

Nå – ikke mere pjat – der skal hænges vasketøj op, ryddes af bordet hos gæsterne, og så skal jeg da ellers på arbejde.

Juniglæder…

God onsdag.

Farver i julihaven

Efter juni måneds blomsterflor, kommer der hen i juli en tid, hvor jeg altid før har syntes, der manglede lidt farver i haven. Det er lige før floksene springer rigtigt ud, og hvor de roser, der kun blomstrer én gang er færdige for i år.

Jeg har arbejdet bevidst med at få lidt kulør ind i netop det tidsrum, og det er lykkedes ganske pænt. Så nedenfor er der et par ideer, hvis du står med en grøn have mellem blomstringerne i juni og august.

De hvide kongelys blomstrer stadig smukt.

Billede12

Hortensiaerne Limelight og Annabelle er ved at springe ud, men hvid er jo ikke en farve som sådan. Uanset, hvor smukke de hvide blomster er.

Billede8

Farverne skal komme et andet sted fra. Fra Honningurten, som bier og svirrefluer elsker.

Billede10

Og fra Gederams (pas på den – den vil gerne overtage…)

Billede4

Der er patiorosen med de orange og pink farver.

Billede4

og der er roser i bedene, der bare blomstrer hele tiden.

Billede11

Billede5

Der er astilbe og nøkketunge,

Billede5

studenternelliker og pileurt.

Billede4

Til sidst er der løvfarverne. Først sidste år fik jeg anskaffet mig en parykbusk

Billede6

og en af de rigtigt mørke Sankt Hans urt.

Billede7

Løvfarverne vil jeg lege mere med i fremtiden, for de er der hele sommeren.

God torsdag – sidste torsdag i sommerferien…

Gladiator på Moesgaard – en forstemmende oplevelse

I går tog vi på feriens tredje udflugt og kørte ud til Moesgaard Museum – MoMu, som de kalder sig – ret inspireret af New Yorks MoMa vil jeg tro. Det er et vanvittigt flot museum,

Billede1

og deres afdeling om bronze- og jernalder er uovertruffen med alle de unikke fund fra området heromkring – Borum Eshøj, Illerup Ådal og Alken Enge. Flot, kreativ og oplysende – og ikke mindst levendegjort. Jeg glæder mig til udstillingen om stenalderen åbner.

Vi tog ud for at se deres særudstilling, før den slutter i september. “Gladiator – Colosseums helte” hedder udstillingen. Du har måske set den, for den åbnede i foråret.

Udstillingen er rædselsvækkende. Frastødende. Inderligt modbydelig. Gladiatorkampe – organiseret aflivning af slaver, krigsfanger, kristne og kriminelle (blandt andet skatteskyldnere – hørte I den, Panamagutter??) Dyrplageri i stor stil. Alt sammen sanktioneret af selveste kejseren og yndlingsunderholdning for det bedre romerske borgerskab.

Moesgaard har skaffet masser af værdifulde og oplysende genstande hjem til udstillingen, og den er sat op, så man næsten tror, man er der selv. Det er imponerende og skræmmende. Jeg var ikke den eneste, der fik kvalme, kunne jeg se, og jeg håber inderligt, at det er meningen med udstillingen.

Billede2

Moden holdt i godt 600 år. I godt 600 år var der gladiatorkampe, ubevæbnede mennesker, der blev hakket ned af trænede gladiatorer eller dræbt af skrækslagne vilde dyr, men også jævnbyrdige kampe mellem ‘heltene’. Som underholdning.

Det var først i år 400 ca., da kristendommen blev statsreligion, at det hørte op. Hør lige den igen: da kristendommen blev statsreligion.

I går, mens vi var på museum,

Billede4

blev en præst i Frankrig myrdet af en terrormistænkt 19 årig. En 85 årig præst fik halsen skåret over i sin egen kirke. Andre blev såret – deriblandt et par lige så gamle nonner. Sikke en helt. IS praler af at stå bag. Morderen var en, der havde forsøgt at komme til Syrien for at myrde for IS. Myndighederne havde forhindret ham i at rejse og sat ham i ‘husarrest’.

Det får mig til at tænke, at det nok var en bedre ide at lade dem, der vil rejse, rejse. Bare med alle midler forhindre dem i at komme tilbage igen. Han blev heldigvis skudt og dræbt af politiet, så han kommer ikke til at gøre flere fortræd. Men hvor mange andre er der af hans slags? Nej, lad dem rejse væk – og aldrig komme tilbage igen.

For mordere er ikke helte. Ikke i det gamle Roms Colosseum og ikke her og nu. Og det er dem, der hylder dem som helte, der er noget galt med.

Forstemmende, at det overhovedet har kunnet – og kan – lade sig gøre.

Billede3

God onsdag – igen trods alt. Nu vil jeg plukke solbær, før det begynder at regne.

Sommerdage og flimmerskygge

Når det har regnet så meget, som det har, damper jorden, når solen og varmen kommer. I de sidste dage har varmen og ikke mindst den fugtige varme, gennet os ind i flimmerskyggen om eftermiddagen.

Der kan man kigge op i de store træer,

Billede1

prøve at få øje på spætten, der hakker i bark efter insekter, læse en god bog eller kigge ud over landskabet fra den gamle rosenbænk.

Billede2

Det er også et dejligt sted at få sin eftermiddagste, som vi gjorde det i onsdags, da Anette fra Anettes Flora var på besøg.

Anette har nu skrevet et indlæg på sin blog om besøget hos os, og som altid er det sjovt – og lærerigt – at se, hvad andre lægger mærke til i ens egne omgivelser. Du kan se indlægget lige her.

God lørdag.