I går aftes kørte vi hjemad sent. Lige på den tid, hvor det begynder at blive mørkt.
Fortsæt med at læse “Høst”Tag: sommer
Sommerregn
Hvor er det lang tid siden, vi sidst har set blade og grene dryppe af regndråber.
Fortsæt med at læse “Sommerregn”Valmuer
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor valmuer hedder valmuer?
Fortsæt med at læse “Valmuer”Smørblomster
Når man går ned i engen – altså helt ned til der, hvor jorden er fugtig, og skoene svupper, får man gule ben. Det er smørblomsterne, der smitter af.

Frodighed i drivhuset
I drivhuset er der subtropisk – ja, næsten tropisk – frodighed. Blomster og spiselige afgrøder kappes om pladsen, og man føler sig hensat til helt andre himmelstrøg, når man går derinde og nusler og pusler om planterne.

I vores klima er et drivhus altså bare godt at have.
Fortsæt med at læse “Frodighed i drivhuset”Ting jeg har lært om sommerblomster
Morgenfruen Sunset Buff er en virkelig elegant morgenfrue. Blomsterne er lyse på oversiden, mørke på undersiden og med en smuk brungylden midte.

Jeg såede dem i en stor krukke i april, og nu blomstrer de frodigt. Det har jeg lært noget af.
Fortsæt med at læse “Ting jeg har lært om sommerblomster”En mark med valmuer
Hvert år er jeg lige betaget af de marker, hvor valmuerne har fået frit spil.

I lørdags kom jeg forbi en særligt smuk en af slagsen, og da det var ved en lille, smal og ikke særlig befærdet landevej, holdt jeg ind for at tage billeder.
Fortsæt med at læse “En mark med valmuer”Danmark, nu blunder den lyse nat
Ingen årstid uden sang. Og i denne smukkeste måned må det da være denne. Jeg overdrager derfor straks ordet til Thøger Larsen:
Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.

Pyha – total nedsmeltning…
Siden jeg fik et hedeslag i begyndelsen af halvfemserne, har jeg ikke været god til varme. Hvor andre slænger sig solen og bliver smukt gyldenbrune, sidder jeg i skyggen og gisper. Total nedsmeltning. Jeg får i øvrigt også let soleksem. Den kølige sommer i år har lige været noget for mig.
En tur i og omkring drivhuset
Drivhuset har jeg tit skrevet om. Det er mit lille fristed, hvor jeg kan stå og pusle, det er ankomst- og integrationsplads for næsten alle nye planter, og det er der, de sartere vækster har fået lov at bo i den her kølige sommer.
Det er en frodig, lun oase med læ for vinden og duft af jord og planter. Fortsæt med at læse “En tur i og omkring drivhuset”