Født i efteråret

Mon den årstid, man er født i, betyder noget for, hvem man er? Jeg er født i efteråret, og jeg elsker efterårets farvepragt og klare luft. I dag bliver jeg 67. Officielt i pensionsalderen. Det er jeg egentlig lidt stolt af. Så mange år, der for det meste er gået rigtig godt. Det er lidt af en mærkedag.

Fortsæt med at læse “Født i efteråret”

Nu skal de sidste afgrøder fra haven reddes.

I dag myldrer det med børn. De løber, går og hujer. Det er idrætsdagen, dagen før efterårsferien. Uge 42 er allerede i næste uge. I uge 42 har vi ofte oplevet den første frost her i Skivholme, og så er det, de sidste ting fra haven skal reddes ind. Krydderurter, de sidste bønner og de sidste tomater fra drivhuset.

Fortsæt med at læse “Nu skal de sidste afgrøder fra haven reddes.”

Endnu et drømmebryllup – denne gang på Djursland

Man behøver ikke rejse langt for at finde en drømmedestination for et bryllup. Der er så mange smukke steder i Danmark, og et af dem, Østergaard Hovedgaard ved Langå, besøgte vi til bryllup i lørdags, hvor endnu et barnebarn blev gift med sit hjertes udkårne.

Fortsæt med at læse “Endnu et drømmebryllup – denne gang på Djursland”

Træmanden kom forbi

Siden juli måned, hvor det blev aftalt, har jeg glædet mig til den dag, hvor træmanden skulle komme forbi. To store projekter, der var lidt uoverskuelige for os, blev klaret på under et par timer med de store, professionelle maskiner og en erfaren maskinfører. En stor cypres blev væltet, og hækken blev skåret ind og ned.

Fortsæt med at læse “Træmanden kom forbi”

Hvad kan man lave med 8 potter lyng?

I sidste uge kom jeg hjem med en hel kasse lyngplanter. Der er nok ingen plante som lyng, der i den grad siger sensommer, hvad enten den er traditionelt ‘lyngfarvet’, lysere rosa eller helt hvid, og 8 planter til en billig penge, kunne jeg ikke sige nej til. Hele vejen hjem tænkte jeg muligheder.

Fortsæt med at læse “Hvad kan man lave med 8 potter lyng?”

Læg sommer på lager – i glas og flasker, i fryser – og i deko-kassen

Det er sensommer nu, snart falder bladene ned, som Marie K. synger. Vi kan se det, mærke det – ja endda lugte det i den kølige morgenluft. Der er æbler på træerne, der hyben i hækkene, modne hyldebær, chili og tomater – både røde og grønne. Jeg lægger på lager nu, så der kan hentes sommer frem hele vinteren.

Fortsæt med at læse “Læg sommer på lager – i glas og flasker, i fryser – og i deko-kassen”

En have i Toscana

Vi er nok alle sammen helt enige om, at en have, der passer til klimaet, til landskabet og til området i det hele taget, er den smukkeste. En have i Toscana skal – og kan ikke være – som en bondehave eller villahave i Danmark. Eller omvendt. Det går bare ikke, for det, der kan vokse et sted, dur slet ikke et andet sted. Denne have var perfekt tilpasset det varme, solrige og tørre klima, hvor frost er en sjælden gæst. Og så var den så uendeligt smuk.

Fortsæt med at læse “En have i Toscana”