Af og til kan man godt bruge lidt hjælp

Der er nu mindre end to uger til Palmesøndag. Påsken er lige om hjørnet, og det er på høje tid at få fundet påskepynten frem.

Vi er lidt forsinkede i år. Det skyldes både, at jeg slog hovedet, og at vi har fået malet. Og når jeg siger ‘har fået malet’, er det lige det, jeg mener.

Vi har fået malet – af malere. Sikke en luksus. Der var så meget, der trængte – alt træværket blandt andet – og da vi fik et samlet tilbud på  træværk, spartling, fugning og vægmaling, sagde vi ja tak.

Jeg er lykkelig for, at vi besluttede os til at få professionel hjælp til malingen. Vi kan bare ikke nå det hele, selvom vi prøver, og af og til må det bare være i orden ikke at gøre alting selv. Det gik lynhurtigt. Professionelle malere kan bare det der. Male dørkarme med pensel – helt uden at spilde eller ramme ved siden af.

Nu stråler det hele, så det er en fryd. Dørkarme, vægge, vindueslysninger – ja, endda hoveddøren har fået et lag og ser helt ny ud.

Vi er langsomt ved at komme tilbage på plads. Der skal sorteres lidt mere og smides lidt mere ud – meget kommer til at se sådan lidt slidt ud, når omgivelserne bliver fornyet – og så skal der påskepyntes for alvor.

Jeg kan altså kun anbefale det. Af og til at give slip og lade nogle andre tage over.

God mandag.

Påske og pasteller

Moster Annas gamle Rosenthal stel, som jeg har skrevet om før, har givet inspiration til et lyserødt forårshjørne på den gamle servante. Lyserødt og lysegrønt. Sarte, fine forårsfarver, som farverne i stellets mønster af små rosenranker.

Billede8

På det store serveringsfad, der nemt gør det ud for en bakke, står to lyserøde bloklys, en grøn kande fra Mynte stellet med lyserøde tulipaner og en lille keramiktulipan, der har nøjagtigt samme farve som de rigtige tulipaner.

Billede5

Der ligger også et malet påskeæg og et fint, lille, fransk kors. For det er jo påske med fuld skrue på blandingen af gammel hedensk forårsfejring og den kristne påske. Egentlig er jeg ikke så vild med at pynte med kors. Det er lidt at forfladige noget væsentligt – at gøre en trossag til dekoration. Men det lille, kunstfærdige kors, som jeg i øvrigt også købte hos Bonderosen forrige lørdag, minder så meget om de kors, der hænger på væggene overalt i Frankrig og Italien, og jeg faldt for det lidt fromt sentimentale udtryk – så ok – i år med kors.

Billede11

På hylden ovenover står en lyserød hortensia i en kande – sammen med endnu et malet æg i rede.

Billede6

Det er blevet en rigtig fin lille forårsopstilling, som man bliver glad af at se på.

Billede3

God tirsdag før Påske.

En god start

Det blev en god start på påskeferien – solskin, familie, kunst og tur på havnen i Hirtshals.

Billede2

De små fiskerbåde lå ganske stille, og solen glimtede i det spejlblanke vand.

Billede1

Sjældent har jeg oplevet havnen i Hirtshals i vindstille. En dag ud af 377 sker det vel? Men der er nu også flot og ret dramatisk, når bølgerne tordner ind over molens sten.

Billede3

Kunsten var påskeudstilling på Den Gamle Station i Hirtshals. Der var mange dejlige ting – ikke mindst var jeg betaget af Birthe Dissings lysende, klare, naturalistiske billeder. Det er hende med anemonerne på plakaten herunder.

Billede5

I dag er vi hjemme igen og klar til at tage fat på havens udfordringer – så frem med rive,  handsker og trillebør – nu skal der fjernes blade og ryddes ud i bedene.

God mandag.

Påskeæg i krystalreder

Påske betyder æg i alle størrelser og af alle materialer. Æg af beton,

Billede7

malede æg,

Billede5

og små æggeformede lys i krystalreder.

Billede1

De er nemme at lave, og de er ret søde. Jeg bruger mine gamle likørglas – arvegods, men nemme at finde magen til på loppemarkeder – en tot mos og et æg. De gør sig særlig godt som bordpynt – man kan kigge over dem – men også på stuebordet, hvor de skaber påskestemning i en ruf sammen med de små påskeliljer

Billede4

og den fine, sartgule primula.

Billede3

De små vagtelæg er endnu en slags æg, det er svært at undvære i dekorationerne. De er så fint pyntede fra naturens hånd.

Der er så mange kønne påskeæg til – er det ikke dejligt?

God torsdag.

En påskekrans til døren

En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.

Billede2

En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem.

Kransen er ganske enkel i år. En grenkrans, kun pyntet med en blonde, vagtelæg og en enkelt fjer. En fjer, jeg har fundet på marken en gang og gemt, fordi den var så køn.

Billede1

Af og til finder vi fjer på marken. Fjer fra fasaner, fjer fra musvåger og fra duer. De fineste fjer, jeg har fundet endnu, er de plettede fjer fra spætten og de blå fra skovskaden. De bliver gemt allesammen, for man ved jo aldrig, hvornår det kan være passende at sætte en fjer i hatten – eller bare få en lille fjer på.

God tirsdag.

Pyntesyge æg

Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.

Billede3

De to store keramikæg har jeg fundet i en genbrugsbutik. Det ene har fået en blonde om maven, en lille fjer på og en lille medaljon med en Madonna – inspirationen kom fra Blomsten & Krukkens nyhedsbrev for et par uger siden.

Det andet æg ligger ved siden af. Det er mere puritansk indrettet i sin æggeformede sjæl, og det synes ret beset, pynt er pjank. Det bryster sig af at være ret perfekt i sig selv. Det naturlige look skal vise, hvordan et intelligent æg ikke lader sig påvirke af forbrugersamfundets kunstigt skabte behov, men forstår at fokusere på det væsentlige. Sig selv, nemlig. Et æg med principper, hvis det selv skal fortælle.

Sådan er æg så forskellige, selvom de er født på samme keramikfabrik og haft en ret ens opvækst.

Snart vil de nok glemme at tænke på sig selv og bare kigge op og snuse dybt ind. For snart vil mirabelgrenene over dem springe ud, og blomsterduften vil fylde køkkenet. Det kan gøre ethvert æg helt rundtosset af bare glæde.

Billede4

God mandag.

Nu begynder påskepynten at snige sig frem

Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.

Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.

Billede2

Der er næppe en bedre blomst end hornviol. Den er tidlig, tåler frosten, fås i stort set alle tænkelige farver, og den blomstrer meget, meget længe.

Billede1

De første hornvioler, jeg har købt i år, er hvide. Men de fine lilla skal jeg nu også have nogle af igen.

Billede4

Der er helt klart altid plads til en hornviol til.

Billede1

God søndag.

Overtrætte lam

Sig ikke, at det er kedeligt at bo på landet. Her til morgen, meget tidligt, blev jeg vækket af en fnisen fra køkkenet. Jeg listede stille ned ad trappen, og da jeg kiggede rundt om trappen, så jeg en engel, der sad i skyggen af de blomstrende forsythia og læste højt for to påskelam. Ja, det er ganske vist.

Billede2

Jeg stod ganske stille og lyttede, om jeg kunne høre med – og jo – det var den om hyrderne og fårene på marken. Engle læser oftest i Bibelen, nemlig, og lige den historie er en yndling hos påskelammene hvert år. Men i år var der noget, der var anderledes. De hørte ikke ordenligt efter.

Billede1

‘Og ude i marken gik hyrden og vogtede sine får’, læste englen. Og lammene grinede fåret: ‘Det er ooooos!’. Det blev de ved med, og der var en vældig fnisen og uro. Især det ene lam kunne slet ikke holde op igen.

Billede3

Englen sendte mig et bestemt blik over bogens kant. ‘Tror du ikke, det er på tide, at de lam bliver lagt i påskekassen, så de kan få sovet ud?’, spurgte den. ‘De er helt klart overtrætte. Det var også, fordi du insisterede på, at de skulle med til Italien.’

Det var rigtigt nok. De havde jo været med på ferie, for vores campingvogn er nemlig indrettet med en lille fold, der passer perfekt til et par lam. Og jeg ville så gerne udvide deres noget begrænsede horisont en anelse. Men englen havde ret. De var blevet overtrætte af den lange tur og alle festlighederne.

Billede4

Jeg listede i seng igen og lod fårene høre historien færdig. Senere på morgenen tog jeg dem begge i krebsen og lagde dem resolut ned i påskekassen, så de kunne sove trygt det næste års tid.

Og sådan gik det til, at påskepynten blev fjernet en lørdag morgen herude i det lille hus på landet, hvor der altid sker så mange forunderlige ting, at man næsten ikke bliver overrasket mere.

God weekend 🙂

Hvordan man steger en stor lammekølle

Det er snart påske. Påskeliljetid og lammekølletid. For har man sagt påske, må man næsten sige lammekølle i samme åndedrag. Påske og lammekølle hænger sammen som jul og and, som glas og vand, som bid og tand…

Vælg en stor kølle, hvis du kan. Der er mere kød i forhold til ben. Her er en kølle på godt 2,5 kg. Det er en ret stor kølle, men ikke spor svær at stege. Det skal bare gøres på ‘den sædvanlige’ måde. Faktisk helt på samme måde som en lille. Langsomt.

Og så skal den helst have stuetemperatur, inden man sætter den i ovnen. Derfor skal den optøede kølle ud af køleskabet allerede om formiddagen.

Rids lammekøllen og gnid den med salt, peber, hakket frisk rosmarin og revet citronskal fra en halv citron (husk, at citronen ikke må være overfladebehandlet). Stik lidt hvidløgssplitter ned på, og omkring, stegen.

Billede1

Brun stegen i ovnen på 225 grader i et kvarter til tyve minutter. Skru ned på 160 grader, hæld lidt vand ved og lad den så stå stille og roligt, til kernetemperaturen er der, hvor man vil have den.

Kernetemperaturen i en lammekølle skal være på cirka 67 grader – afhængigt af, hvor gennemstegt, man bedst kan lide den. Jeg foretrækker helt gennemstegt til lam.

Billede2

Efter en tid, kan man skrælle kartofler og lægge dem i fadet sammen med nogle upillede hvidløgsfed og et par kviste ekstra rosmarin. De må gerne få en time sammen med køllen. Vend dem af og til og hold øje med, at fadet ikke brænder tørt.

Når lammekøllen er klar, tager man den ud og lader den trække i 20 minutter. Imens skruer man op for ovnen – tilbage til de 225 grader, så kartoflerne kan få lidt farve.

Billede3

Server for eksempel med syrlig tomatkompot (opskrift følger i morgen), salat og myntegele.

Billede4

God mandag i ugen før påskeferien.

Påskesøndag – solskin, kunst og kirke

En solrig Påskesøndag, vindstille og fuld af fuglekvidder.

Billede1

Sådan en dejligt optimistisk dag. Og en dag med lidt ro på. Marken er tilsået, drivhuset funkler, og der er tid til at hvile lidt på laurbærrene.

Påsken er en grum historie, der ender godt, og det skal fejres i dag, hvor det er Påskesøndag. Halv elleve skal vi op i vores kønne lille landsbykirke og synge de dejlige, glade påskesalmer – lige så meget en tradition som julegudstjenesten og julesalmerne.

Billede2

Og som altid Påskesøndag skal vi på påskeudstilling hos Galleri Udsigten.

Billede5

I eftermiddag går vi nok en tur over i skoven med hunden og plukker anemoner.

Billede8

Påskesøndag er en dejlig dag. Og det er oven i købet helligdag igen i morgen.

God Påskesøndag.