Hyldeklaserne hænger tungt og modent rundt i hegnet.
Det er blevet tid til at lave hyldebærsaft.Med en blanding af vemod og lettelse kan man gå i gang med den sidste omgang bærplukning i år. På vej tilbage skal man lige huske at samle eller plukke nogle æbler. Og så lige at sige velbekomme til fuglene, der får alle dem, der hænger højt oppe.
Skyl bærrene, klip de groveste stængler fra, og kom bærrene i en stor gryde. Gør æblerne i stand, ca. 2-3 æbler til et kilo bær, og kom også dem i gryden. Hæld vand på, så bærrene lige er dækket, og bring laaaangsomt gryden i kog.
Bærrene skal koge, til de springer, men mindst et kvarter. Hyldebær er nemlig giftige, når de ikke er kogt.
Forleden læste jeg i avisen, at 60 mennesker var blevet forgiftet på et kursussted. Kokken havde lavet smoothies med rå hyldebær, og rå hyldebær bliver man syg af. Forestil jer lige, at 60 mennesker er syge på én gang – opkastninger og diarre – og tænk på, hvordan der i forvejen altid er kø til toiletterne, når man er på kursus? Et mareridt. Stakkels folk.
Man skal vide, hvad man putter i munden, og hvordan det skal behandles først. Der er en grund til, at man i gamle dage kogte og stegte visse ting grundigt og spiste andre ting rå. Det er ikke et komplot udtænkt af fødevareindustrien for at forhindre folk i at leve ‘naturligt’. At leve naturligt kræver, at man ved, hvad der er hvad.
Nå – men – mens jeg har tænkt disse tanker og blevet velbehageligt harm over verdens dårskab, er bærrene kogt, og de skal nu over i en saftpose og dryppe af.
Lad dem bare stå til næste dag – det tager sin tid, og man må ikke trykke på posen. Det gør saften uklar.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
One thought on “Hyldebærsaft – del 1”
Der er lukket for kommentarer.