De seneste uger har jeg arbejdet intenst på at lave en kogebog – først og fremmest med henblik på vores kødkunder. Den handler – naturligvis – om oksekød.
Om den kommer til at se ud som her i kladdeformen, ved jeg ikke endnu. Jeg er stadig i gang.
Fortsæt med at læse “Kogebog på vej”Siden i mandags har jeg haft en ulmende hovedpine på grund af rent frustrationsraseri. Jeg har været i kløerne på et servicecenter. Et fælleskommunalt kontaktcenter.
Det startede alt sammen med, at jeg skulle scanne mit pas for at få ændret NemID til MinID. Simpelt.
Fortsæt med at læse “Onsdagstanker om servicecentre”Duftende, sukkersprøde, smørsmeltende småkager, der taler til alle sanser.
De er lækkert lysebrune, de knaser (sprødhedsfaktoren er mindst 1000), de smelter på tungen, og de smager frisk af appelsin og krydret af rosmarin.
Fortsæt med at læse “Småkager med appelsin og rosmarin”I går blev der tid til at lege lidt, og jeg lavede et lille træ af de kønne Mariebær fra rosenhækken ved pavillonen.
De små hyben holder fantastisk længe, hvis man har haft tålmodighed til ikke at plukke dem før nu, hvor de er helt modne.
Fortsæt med at læse “Lille træ af Mariebær”Det er rigtigt efterår nu. Efterårsferien er i næste uge, og der har allerede været frost et par nætter i træk.
Drivhuset er ved at være tømt for chili, tomater og tomatillos. Det er kun et spørgsmål om tid, før den frost, der har farvet markerne hvide om morgenen i nogle dage, kommer helt ind i drivhuset og gør kål på de sidste afgrøder og blomster.
Fortsæt med at læse “Efterårstømning af drivhuset”Hjemme igen efter et afdelingsseminar med overnatning på Scandic Bygholm Park i Horsens.
Der er noget særligt ved de konferencesteder, der ligger i en ombygget herregård, hvor de har forstået at topmodernisere uden at miste stedets følelse af historie. Det synes jeg, de har gjort rigtig godt på Bygholm, der har rødder tilbage til Erik Menveds tid i 1300 tallet.
Fortsæt med at læse “Fortid og nutid på Bygholm i Horsens”Ethvert tysk Gasthaus med respekt for sig selv har en spisekort med mindst 22 forskellige variationer af schnitzel. Cirka sådan omtrentligt. Der er i hvert fald mange.
En af de allerbedste er efter min mening Zigeunerschnitzel – en sprødstegt schnitzel med en krydret, sød-syrlig blank sovs, fyldt med strimler af peberfrugt og løg. Fortsæt med at læse “Zigeunerschnitzel”
Det er omkring et års tid siden, den store og 10 kg tunge skål, skåret af en teaktræsrod, flyttede ind. Den er så fin til dekorationer.
Når den ikke er i brug, ser den også fin ud tom, og den har fået en plads ovenpå, hvorfra den bliver hentet ned i stuen, når det bliver deko-tid. Og det er det nu.
Fortsæt med at læse “Efterår i teakskålen”Hvem tager dog billeder af en vej på forskellige årstider? Joh… det gør jeg. For hvor vores lille, snoede vej dog tager sig forskelligt ud hen over året.
I går, hvor den lave sol sidst på dagen sendte guldstråler hen over vejen, kom jeg til at tænke på, at jeg da vist snart har det samme billede i mange forskellige udformninger, og at det må der da være en grund til.
Fortsæt med at læse “Vejen året rundt”Endelig. Jeg har ventet længe. Lige fra de bittesmå frø spirede i april, mens planterne blomstrede fra juni, til de første frugter blev sat og laaaangsomt voksede og modnede. I går plukkede jeg de første modne tomatillos i drivhuset. Der var fem, der var klar. Ikke mange, men en god start.
De blev brugt med det samme. Til en frisk grøn salsa, som vi spiste sammen med sprødstegt kylling og ris med koriander og majs. Den grønne salsa har sin helt egen smag, og hjemmelavet er den langt bedre og friskere end de versioner, man kan købe på glas og flasker.
Fortsæt med at læse “Grøn chili – en salsa med tomatillos”