Det er Grundlovsdag i dag. Let overskygget af annoncer for billige Mads Christensen strømper, fordi 5. juni også er Fars Dag. Noget, der får meget større opmærksomhed end Grundloven og Grundlovsdag. Men hvorfor fejrer vi ikke vores nationaldag?
Det er ikke engang alle, der har fri i dag. Fortsæt med at læse “Hvorfor fejrer vi ikke vores Grundlovsdag?”
Ude i græsmarken er græsset nu vokset hundene over hovedet.
Kun på den trampede sti over marken kan de se fremad. Fortsæt med at læse “Græsmarkens liv som buffet”
De sidste par dage har der været det smukkeste aftenlys. Det varer kun få minutter lige før, solen går ned. Alting står ekstra klart og badet i gyldent lys.
En afblomstret mælkebøtte fanger solens sidste stråler.
En selvsået akelejefrøstjerne i havens vilde overgang til engen tager dagens sidste solbad.
Solsorten synger aftensang fra taget på den gamle stald, og over marken flyver svalerne en af dagens sidste fodringsture, før halvmørket falder på, og nattergalen overtager lydsporet i engen.
Sådan en stund må man ikke lade gå fra sig.
God onsdag.
Da vi flyttede her til Skivholme, stod der et gammelt, solidt bygget, tørrestativ af træ. Vi har brugt det lige siden, selvom det er så lavt, at man slår hovedet på det, når man har træsko på. Repareret lidt på det, når noget gik i stykker, men ellers bare brugt det. For det er et ret dekorativt tørrestativ.
For en tre års tid siden plantede jeg en clematis Montana Rubens ved stativets ene hjørne. Fortsæt med at læse “Vasketøj i smukt selskab”
Pinse kunne altså ikke komme på en bedre årstid. Alt derude spiller med til at gøre det til en festlig tid, og pinsens sange og salmer jubler af fryd over forsommeren.
Det dufter lysegrønt af græs. I al sin glans nu stråler solen. Billeder fra lige udenfor i sang og musik. Fortsæt med at læse “God Pinse!”
Det er blevet syrentid, og i går sidst på eftermiddagen gik hundene og jeg en slentretur langs hegnet for at kigge til – og snuse til – syrenerne. Det vil sige – Rosie og jeg slentrede, og Maggie spurtede. Men Rosie og jeg er jo heller ikke teenagere længere.
Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive lidt om arrangementer med krukker i haven. Det var første version af dette indlæg. Men så begyndte mine fingre at skrive af sig selv, og derfor kom det til at handle om noget helt andet. Kun billederne er de samme. Det kom til at handle om en helt anden slags krukkerier.
Det er langt fra altid, at et plantekøb hos mig er baseret på grundige overvejelser, hvor jeg kender navnet og har sat mig grundigt ind i, hvor store de kan blive, hvor de skal vokse, og hvordan de skal plejes. Det sker, men langt fra altid.
For tit falder jeg bare for en yndig blomst, en sjov bladform – eller for tiden: gråt løv. Jeg er vild med det grågrønne løv. Fortsæt med at læse “Artemisia Schmidtiana – svær at udtale, men værd at have”
Sanglinjen ‘det vokser jo, medens vi sove’ fistrer rundt i hovedet på mig hver dag nu, hvor vi hver morgen står op til en grønnere og grønnere verden udenfor.
Man går i seng, sover, og når man står op, er der noget nyt, der er sprunget ud – eller vokset. Det er lige mirakuløst hvert år. Fortsæt med at læse “Det vokser jo, medens vi sove”
I går ved middagstid rumlede en lastbil ned ad bakken, vendte og bakkede til ved leddet ind til engen. Så var køerne ankommet. Fire styks Charolais kvæg – de smukke hvide – ligesom dem vi har haft i de seneste år.
