Det er Palmesøndag i dag. Starten på påsken. Det bliver en anderledes påske for de fleste. Ingen påskegæster, ingen påskegudstjenester, ingen påskefrokoster. For nogle bliver det en dejlig tid med havearbejde og uforstyrret ro, for andre bliver det ren ensomhed.
Men uanset hvordan og hvorledes: Pynt op til påske! Der er særlig grund til at jage mismod væk i år. Fortsæt med at læse “Pynt op alligevel!”
De små primula er begyndt at springe ud i haven. Sjovt nok ser nogen af dem slet ikke ud som sidste år, hvor de blev købt og plantet, mens de var i blomst. De har skiftet farve.
Sidste år var de meget lysere, ja næsten hvide. Fortsæt med at læse “Farveskift i primula”
Jeg lovede da vist, at jeg snart ville skrive lidt om mad igen. Det er lang tid siden, der er kommet nye opskrifter. Det er ikke, fordi vi ikke har lavet mad hjerhjemme – det har vi, og vi har da også lavet god mad. Jeg har bare mest brugt mine gamle opskrifter, hvor indkøbene nemt kunne planlægges. Ingen har vel lyst til at gå mere på indkøb end nødvendigt for tiden.
Så i dag handler det om en kylling – en af de store på 1600 gram, som blev til mad fra flere forskellige lande i flere dage. Selvom grænserne er lukkede, kan vi da heldigvis stadig smage lidt på den store verden herhjemme. Fortsæt med at læse “Fire opskrifter til én stor kylling”
Egentlig er forårstiden en glidende proces, hvor det bliver lysere med fem minutter om dagen og ikke en række fikspunkter som første marts, april og maj.
Vi forstår nok bare bedre milepælene, der kan markeres, end vi forstår de lange kurver, og derfor tænker vi, at noget nyt starter ved et månedsskifte. Tallet 1. Første et eller andet. Nummer ét. Der er nu noget ved det tal. Fortsæt med at læse “Velkommen, April”
Hvis man rigtigt skal nyde coronatiden, skal man være lykkeligt uvidende om den. Det er der ingen mennesker, der er. Men hundene – hundene er bare glade for, at der er nogen hjemme hele dagen. De aner ikke, hvorfor vi er der, de er bare glade for, at det er sådan.
Man kan sagtens sidde og læse arbejdslæsning i sofaen. Og man behøver slet ikke gøre det alene. Fortsæt med at læse “Hvem mon nyder conoratiden?”
Jeg går ture for tiden. Ikke kun hundeture, men Karen-ture helt for mig selv. Hjemmearbejde på en knap så god stol som arbejdsstolen er skidt for ryggen. Hyggelakridser er skidte for taljemålet. Så jeg går omkring tre kvarter hver dag – enten til Borum eller op til kirken – lige knap 5 km – overkommeligt, men opfriskende og nok til at minde blodet om, at det skal rundt i kroppen.
Og hvor er det en dejlig tid at gå tur, kigge på foråret og se, hvordan alt vokser dag for dag. Fortsæt med at læse “Gåture mod hjemmearbejdsryg og coronakilo”
Nå – det var det med de georginer. Den grumme historie. Ægte bekendelseslitteratur, hvor man afslører sine værste skyggesider. For tro det eller ej. Jeg fik aldrig gravet georgineknoldene op sidste år.
De skulle have været taget op i oktober, hvor de fik den første frost, men den måned gik mere eller mindre helt og aldeles med vores runde fødselsdage. Fortsæt med at læse “En georgine-dårlig samvittighed”
Hver dag går jeg ind i drivhuset og nusler lidt – bare sådan lidt meditationsagtigt. Pusler et par planter, sætter nye sammen og så videre. Ren wellness. Der står tre potter med vibeæg, og jeg tror faktisk ikke, der findes en forårsblomst, der er mere yndefuld end vibeæg.
Jeg kan lige så godt sige det. Jeg orker ikke at høre mere om sprit og håndvask. Jeg vasker hænder og spritter hænder i én uendelighed – men jeg orker ikke at høre mere om det. I går, hvor jeg var ude at køre i sammenlagt 40 minutter, hørte jeg Sundhedsstyrelsens råd i radioen ikke mindre fire gange.
Den er inde på lystavlen. Fortsæt med at læse “Metaltræthed overfor coronaråd”
I går skrev jeg om, at man kan bruge ‘klik og hent’ for at købe blomster hos blandt andet Plantorama. Det har jeg testet.
Det virker, og det er nemt. Varer bragt helt ud til bilen. Fortsæt med at læse “Test af Klik og Hent i Plantorama”
