Havefest i Fru Pedersens Have

For en rum tid siden kom posten med en rigtig kuvert med et rigtigt brev i. En invitation fra Anette og John – fra Fru Pedersen og Hr. Pedersen. En invitation til havefest i Fru Pedersens Have. Jeg havde glædet mig i en måned, og endelig blev det fredag den 26. maj.

Hvad kan være bedre end at besøge dejlige mennesker i skønne omgivelser og få lejlighed til at være sammen med de havevenner, man kun sjældent ser udenfor internettets vidunderlige verden? (Ja, jeg priser internettet og sender det kærlige tanker efter at have været uden netforbindelse hele weekenden…)

Her sidder Nana (Mit Landliv) og Anette (Anettes Flora) og nyder udsigten fra terrassen udenfor skurvognen, hvor gæster kan overnatte. For Fru Pedersen har også Bed & Breakfast. Det må være dejligt at vågne der til lærkesang over kornmarkerne…

Bondemanden sagde engang om Fru Pedersens Have, at den var som en paradisets have – en frodig og læfyldt oase i den ellers så barske natur tæt ved Vesterhavet. Det kan ikke siges bedre. Kig selv med.

Vandet risler stille i den hvide have.

Stemninger skabes rundt omkring i det grønne.

Bag huset ligger hønsegård, andegård og en række hyggekroge.

Hvem ville ikke gerne tage en lille eftermiddagslur her?

I maj blomstrer mange rododendron i Fru Pedersens Have.

Også i denne skønne og ret usædvanlige farve.

Rododendron er så dejligt livsbekræftende med deres glade og farvestrålende blomster. Dem bliver jeg aldrig træt af.

I det hele taget bliver jeg aldrig træt af at gå rundt i Fru Pedersens Have – det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg har mange flere billeder, detaljer og udsigt over vidderne – for slet ikke at tale om de smukke havehuse, som haven rummer – som jeg gerne vil vise og fortælle om.

Men det må gemmes til endnu et indlæg. Kig med her i morgen (hvis vores internet kommer på plads i dag – ellers bliver det i overmorgen).

Hvis du selv skulle få lyst til at besøge Fru Pedersens Have (igen?), er adressen og åbningstiderne her:

Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 7570 Vemb
Maj, juni og september:
Lørdag og søndag, samt helligdage kl. 13-17.Juli og august:
Alle dage kl. 13-17.

Samt efter aftale. Tlf. 40 25 96 25

Og så mangler jeg kun en hjertelig tak til Anette og John. Tak for jeres gæstfrihed, den lækre mad og den stærkt vanedannende rabarbertærte – ja i det hele taget bare TAK og et KÆMPE knus. Som du selv skriver, Anette, så er det en dag, man kan leve længe på.

God mandag.

Ingen telefon, intet internet og intet fjernsyn

Det lyder som en moderne ferie, men sandheden er,  at en brand i det vestlige Aarhus gav strømafbrydelse i går, og det slog vores boks til fibernettet i stykker.

Så hvis du har gået og glædet dig til smukke billeder fra Fru Pedersens smukke have, må jeg desværre skuffe.

Billede1

Håber, vi får det repareret i morgen!

For jeg er slet, slet ikke til et liv uden kontakt med omverdenen.

Sendt fra mobilen ude i haven,  hvor vi må gå rundt og lede efter signalet 😉

God søndag.

Værtindegaver – 4. afsnit af Stafetten

I går var det fredag og igen tid for Stafetten. Denne gang er det Pia med bloggen Fifty Fabulous, der skriver om sit bud på en værtindegave. 

Det er en gave, der kræver fingerfærdighed og vist også en god bid tålmodighed, men resultatet er da sødt, ikke?

Læs hos Pia, hvordan du laver den lille, fine potteprop, der med sin magnet på bagsiden er lige til at hænge op på køleskabet: En blomst til værtinden.

Og hvorfor skulle vi helt hen til lørdag, før jeg skriver om fredagsstafetten? I går var vi langt væk fra computeren – til havefest i Fru Pedersens Have – en dejlig oplevelse, der kommer mere om i morgen. Glæd dig til smukke billeder.

Rigtig god solskinslørdag!


Stafetten er et samarbejde mellem bloggene Mit Landliv, Aargang 73,  Fifty Fabulous og mig. 12 fredage, 12 indlæg og 12 ideer til værtindegaver – skrevet efter tur af en af os fire.

De tidligere indlæg finder du her:

Værtindegave fra hønsene

Kurv med hjemmelavet konfekt

Noget med noget i

Stop op og se på småt og stort

Når man bor, som vi gør, og har så mange projekter i gang hele tiden, må man prøve at lære, at man aldrig bliver færdig, og at man – hvis man også skal have glæde af det hele – er nødt til at stoppe op og kigge på blomsterne undervejs.

Man tænker nok, at ‘når vi er færdige, så…’

Men færdig er man aldrig. Så tvangsstop skal der til. Og så skal man selvfølgelig også kigge og nyde både udsigt og blomster, mens man graver og går med trillebøren.

I dag har vi samlet og fyldt højbede. Og jeg har nydt synet af de små blomstrende stenbedsplanter hver gang, jeg er gået forbi pavillonen. Stenbedsplanterne fra Den Alpine Have i Herskind.

Langt mindre en planteskiltet er den. Måske kun 5 centimeter med blomst. Men dens blomstrende krone fanger blikket. Mon ikke den blomstrende del går ud efter blomstring? Det plejer de jo, den slags. Men der er nye små sideskud, og så er det jo bare deres tur til at tage over.

Små skønheder som den lille floks, Miss Daisy hedder den, og den lille sedum glæder faktisk øjet lige så meget, som de store skønheder gør. De seks smukke og store damer har fulgt vores arbejde på sikker afstand hele dagen. Det er da hyggeligt.

God Kristi Himmelfarts aften.

 

Bloglovin’

Det der med, at få Bloglovin til at virke? Det kører ikke rigtigt for mig. Måske skulle jeg leje en nørd i en time? Nej – jeg prøver igen.

Som trøst for, at du har klikket ind på et så kedeligt indlæg, får du et smukt billede af en af de skønne akelejefrøstjerner, der blomstrer her og der og alle vegne lige nu. Frydefulde maj.

Hvis du vil hjælpe med at se, om det med Bloglovin’ virker, kan du trykke på linket herunder og følge Dalsgaard i Skivholme derinde. Hvis det ikke virker – ja, så dropper jeg det altså – i denne omgang.

Follow my blog with Bloglovin

Der er jo vigtigere ting end at være med på alle de sociale medier, man kan finde. For eksempel at være førerhund for hunden, nu hvor græsset er vokset den over hovedet.

Men – det skulle bare være så smart, det der med Bloglovin’. Så prøv lige… og fortæl mig, hvis det virker.

Fortsat rigtig god onsdag!

Køer i marken igen

Så er der igen liv i marken. Seks, smukke charolais kvier kom hertil i går aftes, og efter en nat i fangfolden, hvor de kunne vænne sig til lyde og lugte – og falde lidt til ro efter køreturen – er de nu sluppet fri i engen.

De har været hele vejen rundt. Snuset, smagt, kigget og løbet. De bliver vist nogle trætte køer i aften…

Engen er stor, og i det grønne synes de ikke af meget. Da vi skulle have fat i dem enkeltvis i morges for at få grimerne af dem, så de altså noget større ud. Pyha. Men nu er de fri, og så skal de nok falde til ro. De skal bare lige have uroen ud af kroppen – håber jeg…

God onsdag.

Højbede – med sneglekant – på terrasser i marken

Hvad er det nu, de har gang i? Der er gravet etager ind i markkanten? Var det ikke der, de havde køkkenhave før? Det ser da forfærdeligt ud.

Jo, men… det bliver ikke ved med at se sådan ud. På hver af de tre terrasser kommer der til at stå et stort højbed. Et højbed med sneglekant.

De tre højbede kommer til at rumme vores køkkenhave i år – og i mange år fremover. Det er sneglenes skyld det hele. Sidste år fik vi intet ud af køkkenhaven. Absolut intet. De åd det hele. 3-4 af de ækle fyre kunne sidde og mæske sig i en squashblomst. Kålplanterne var fyldt med dem. Salaten forsvandt, næsten før den kom op. De åd simpelthen alt undtagen kartoffelplanterne.

Når en køkkenhave ligger i markkanten, som vores gør, er det stort set umuligt at bekæmpe de slimede uhyrer med ølfælder, nattejagt og deslige. De vandrer ind som en ødelæggende hær, og de æder alt på deres vej. Efter sidste år har vi simpelthen kastet håndklædet i ringen og købt hjælp i form af højbede.

Stigningen i markbedet er så stor, at højbedene skal stå på terrasser for at stå lige. Nærmest som en olivenplantage på en bjergskråning i Toscana. Der er gravet ud, så der er plads til højbedene og plads til at gå omkring dem.

De tre højbede er samlet af sektioner på 1,2 m, så bredden bliver 1,2 m og længden 3,60. Det giver masser af plads til det, vi skal dyrke. Squash, græskar, bønner, bladselleri, salater – alt sammen snegleføde af højeste karat. Men nu kan de ikke komme til fadet. Kanten holder dem væk. De kan simpelthen ikke vride sig rundt i den vinkel.

Jeg skal nok vise billeder fra udviklingen af projektet, når det kommer længere frem. Lige nu kan man ikke se meget, men jeg er så glad for, at vi endelig er kommet i gang, og jeg kunne ikke vente med at fortælle om projektet – til glæde og forhåbentlig inspiration, hvis du også bor med græsmarker omkring din have.

Indlægget er skrevet i samarbejde med zinkbakken.dk, hvor vi har købt bedene. De har rigtig mange lækre ting derude i Låsby, hvor de bor. Vi var glade for at det lå i nærheden, men de sender selvfølgelig i hele landet.

Prøv at tage et kig på deres website. Det smarte system med samlesæt gør, at man kan lave store højbede eller små højbede, præcis som man har lyst. De har meget mere end det – men kig selv – jeg har fundet nok til en meget lang ønskeseddel og mange havedrømme. Du kan læse mere om zinkbakken.dk i en artikel hos Havefolket.dk – den finder du lige her: Zinkbakker i metermål.

God mandag aften.

Hvor går det bare stærkt

Sikke en dejlig søndag. Vasketøjet har tørret ude på snoren i vinden, der som bibeskæftigelse har skubbet høje, hvide skyer over himlen hele dagen. Græsset er slået, og der er blevet fjernet uanede mængder af ukrudt (hvor kommer det dog fra???)

Mens man sådan går og pusler i haven, med lugegreben i hånden og rumpen i vejret, skal man huske at stoppe op, kigge og suge synsindtryk ind. En dag sidste år var jeg så optaget af at luge, at jeg helt glemte at se på den blomstrende azalea lige ved siden af mig. Jeg fokuserede på ukrudtet. Tåbeligt, ikke? Jo. I alle livets forhold.

Jeg har lovet mig selv altid at kigge op og ud – og så pyt med, om et enkelt lille træ ikke bliver luget væk. Det bliver det næste gang.

Der er jo da nok at se på, og det går så hurtigt, at man skal være vaks for at nå at få det hele med.

Mælkebøtterne er allerede ved at afblomstre – det var da i går, marken var helt gul af dem, var det ikke? Til gengæld er bonderoserne i haven ved at springe ud. Først den her, jeg fik en knold af for mange år siden. Den er efterhånden blevet stor.

Hver blomst holder så uendeligt kort, så den skal nydes, mens den er der.

Også de hvide tulipaner, som jeg længe gik og ventede på, er fuldt udsprungne. Snart overtager noget andet også der.

Maj måned burde kunne bremses, så man kunne nyde hver dag i mindst tre dage. Det er såmænd bare min ydmyge mening. Men mon ikke, der er mange, der er fuldstændigt enige?

God søndag aften.

Værtindegaver – 3. afsnit af Stafetten

Det er blevet fredag igen og tid for Stafetten. I dag er det Nana med bloggen Mit Landliv, der skriver om sit bud på værtindegaver. Det er Nanas søde og kønne høns, der står for det praktiske i forbindelse med gaveproduktionen.

Foto: Nana Hecquet

Nana er selv ansvarlig udbringning – og for indpakningen (en disciplin, hvor hun er en sand mester).

Det er dejligt, når man sådan kan dele opgaverne.

Kig ind og se, hvor smukke hønsegaverne kan blive. Nanas indlæg finder du her: Værtindegaver fra hønsene.

God fredag.


Stafetten er et samarbejde mellem bloggene Mit Landliv, Aargang 73,  Fifty Fabulous og mig. 12 fredage, 12 indlæg og 12 ideer til værtindegaver – skrevet efter tur af en af os fire.

De tidligere indlæg finder du her:

Kurv med hjemmelavet konfekt

Noget med noget i

En dejlig overraskelse

I dag skulle jeg have været til København. Til et møde. To timers møde og 7 timer i toget. Jeg slap. Søde kolleger har lovet at tage over for mig – sådan nogle kolleger er man nu heldig med. Så jeg skal ingen steder udover på arbejde helt almindeligt. Se det er en dejlig overraskelse.

Var tidligt nok oppe til at nå toget og står nu med en hel ekstra time, før jeg skal køre. Tror, den skal bruges på en havetur med kræene – med blik ud over landskabet, som solen i dag skinner så gavmildt på.

Der er alligevel ikke tid nok til at begynde at ordne alt det her…

… så de her og alle chilierne kan blive plantet.

Det må blive i weekenden. De står såmænd også fint i potterne indtil da.

Nej – jeg sætter lige lidt vasketøj over og fejer foran B&B’en – og så tager vi en hyggehavetur – hunden, katten og jeg.

God torsdag!