Den intense tomatsmag er vel nærmest smagen af Toscana.
Fortsæt med at læse “Bruschetta 3: Med balsamico tomater”Tag: nippemad
Rugvafler med skinke, grønt og hjemmerørt mayo med basilikum
Duften fra en basilikumplante viftede forbi min næse, da jeg var ude og handle i går. Den duft er duften af grønt, af forår og sommer.

Inspireret af duften og af Linas opskrift på hjemmelavet mayo med esdragon, kom jeg til at tænke på, at mayo da også måtte kunne laves med basilikum. I dag får du opskriften – både på mayo’en og på de sprøde og lækre rugvafler.
Fortsæt med at læse “Rugvafler med skinke, grønt og hjemmerørt mayo med basilikum”Pandekager med sød kartoffel – laks, grønt og citronperler
Nu er det da vist tid til en pause i blomsterhistorierne og en tur ind i køkkenet. Det blæser jo, så man mest har lyst til at gemme sig indendøre. I dag får du opskriften på nogle små, tykke og lækre pandekager med masser af revet, sød kartoffel i.

Her er de serveret med røget laks, grønt, et generøst drys friskkværnet peber og nogle af de små, lækre citronperler.
Fortsæt med at læse “Pandekager med sød kartoffel – laks, grønt og citronperler”Sydfransk inspireret og kulørt tomattærte
Vi starter ugen med en lille opskrift på en tærte af typen: God til et glas kølig hvidvin på terrassen. Det er ikke en ‘hovedretstærte’, men en ‘nippemadstærte’ – eller ‘tapastærte’, om du vil.
I den slags tærter er der ingen æggemasse. Det er en enkel form for tærte, der kun består af butterdej, sennep, ost, tomater, rosmarin og olivenolie. Fortsæt med at læse “Sydfransk inspireret og kulørt tomattærte”
Store rejer med citron/hvidløgsmayo
En hurtig lille lørdagsopskrift på en krydret mayonnaise, der passer rigtig godt til rejer – især til de store, selvom jeg tror, jeg sagtens kunne spise den bare med en bid brød eller grøntsagsstave.
Mayo krydret med friskpresset hvidløg, revet citronskal, citronsaft og en anelse chili. Fortsæt med at læse “Store rejer med citron/hvidløgsmayo”
Snacks til velkomstdrinken
Lidt nips til velkomstglasset er altid godt. Man kan købe snacks – de gode er dyre – men man kan også meget let lave nogle selv, og de vækker som regel større lykke end en skål chips.
Her er fem forslag til, hvad du ret nemt selv kan trylle frem. På billedet ovenfor er det Lakseruller med peberrrod. Fortsæt med at læse “Snacks til velkomstdrinken”
Friske figner med bacon og chili
Friske figner med bacon, ahornsirup og chili er noget nær den bedste hapser, jeg nogensinde har smagt. De har det hele. Sødme fra frugt og ahornsirup, syre fra sherryeddike, salt og røg fra sprød bacon – og et lille pift chili fra chiliflagerne, der er drysset ud over hele herligheden.
Nu hvor det er fredag, var det måske værd at prøve? Fortsæt med at læse “Friske figner med bacon og chili”
Lakseruller med peberrod
For en tid siden skrev jeg om opskriften på peberrodssalat. Let og luftig og meget lækker til laks. Til lakseruller er den bare ikke så egnet, for det bliver noget splatværk, når man skal skære skiverne.
Derfor erstatter jeg flødeskummet med friskost – sådan en som Philadelphia – når der skal laves lakseruller med peberrod.
Opskriften til to tortillaer bliver så:
100 g friskost
1 spsk sukker
2 spsk fintrevet peberrod
2 spsk eddike
Riv peberroden og bland den med sukker og eddike. Rør det i osten og lad det trække mindst en halv time på køl.
Smør to tortillaer med blandingen, læg laksestykker på (lakserester er glimrende – de fine skiver kan man gemme til en flot laksemad) og rul dem stramt. Pak rullerne ind i film og læg dem på køl i mindst en time. Gerne til dagen efter. Både smag og konsistens har godt af trækketiden.
Rigtig god weekend.
Laksehapser med syltet fennikel
Står du og mangler en enkel og lækker ide til en hapser, før gæsterne går til bords? Eller bare lidt lækkert til jer derhjemme? Så skulle du prøve at lave de små ruller med cremet Philadelphia ost, røget laks og syltet fennikel.
Syltet fennikel, som jeg fortalte om i tirsdags, giver Fortsæt med at læse “Laksehapser med syltet fennikel”
Nippemad: små fetasnegle med oregano
Der er ret meget feta i sådan en blok Puck feta, som jeg købte før påske. Selvom det holder godt, kan det godt være lidt svært at få brugt det hele i tide.
I påsken har vi ellers brugt feta til næsten alt tilbehøret til lammekøllen (som der også stadig er rester af). Vi har brugt feta i græsk salat, i dip og i alt muligt andet, og der er stadig noget tilbage. Derfor lavede vi i går sådan nogle små butterdejsruller med fetafyld – lækker nipsemad med feta, der smager helt forrygende af mere.