Biofil og biofob – to nye ord til fri afbenyttelse

Vi har en tendens til at se os mennesker som noget, der står over naturen. Som om naturen var noget, der var adskilt fra os.

Vi mennesker er også natur. Et pattedyr med ret forunderlige egenskaber – som fx. at kunne bevæge sig i oprejst stilling og bruge tommelfingrene, og som ikke har godt af at blive fjernet for meget fra den natur, vi er en del af. Det lærte jeg meget om på en inspirationstur i går.

Fortsæt med at læse “Biofil og biofob – to nye ord til fri afbenyttelse”

Sikke da en dejlig påskedag

Påskesøndag skal det bare være solskin. Og det var det også. Ovenikøbet helt vindstille, så flagene hang slapt ned. Fuglesang, påskesange og havevejr.

Varmt om dagen, men stadig frost i de tidlige morgentimer, klar luft og ingen andre lyde end fuglenes. Mere kan man vel næppe ønske sig.

Fortsæt med at læse “Sikke da en dejlig påskedag”

Flere lyspunkter i den mørke vinter

I går viste jeg nogle af de lyspunkter, der er at finde ude i haven lige nu. Man skal måske nok kigge efter dem og være opmærksom på dem, men de er der.

Små botaniske tulipaner stikker snuden frem. De bliver så finde i bedkanten.

De tidlige løgplanter er ved at stikke snuden frem. Hvis det bliver koldt, går de bare i dvale, og så snart temperaturen stiger igen, vokser de ufortrødent videre.

Fortsæt med at læse “Flere lyspunkter i den mørke vinter”

Vintersolhverv

I dag, helt præcis klokken 16.59 er det vintersolhverv. Vi er nu så dybt nede i vintermørket, som vi kommer. Nu vender det.

Først går det så uendeligt langsomt. Nogle sekunder om dagen. Et minut om dagen. To minutter om dagen. Men pludselig er det fem minutter om dagen, og det fortsætter det med, til dagen er næsten 10,5 timer længere end den vil være i dag.

Fortsæt med at læse “Vintersolhverv”

Ottebenet gæst på besøg

Der er næppe noget mere afstressende end at gå tur med hundene. De snuser og henholdsvis løber og lunter rundt, vi går og kigger ud over markerne og ned i græsset.

Den stribede hvepseedderkop i sit spind i græsset.

Når man kigger ned i græsset, kan man møde de mest forunderlige syn. For eksempel en hvepseedderkop. Den er faktisk ret flot med sine dramatiske farver.

Fortsæt med at læse “Ottebenet gæst på besøg”

Vild Sankthansurt i hegnet

I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.

Det har vi af dem i hegnet.

Fortsæt med at læse “Vild Sankthansurt i hegnet”

Det er nu lidt hyggeligt med køer

De ‘Hvide Damer’, som vi kalder vores fire charolais kvier, går rundt i græs til knæene. De ligger i skyggen under træerne og tygger drøv, når solen brænder, og de løber om kap i de kølige, duggede morgener.

Og de kommer for at hilse på, når man går tur på marken.

Fortsæt med at læse “Det er nu lidt hyggeligt med køer”