Aftenlys

De sidste par dage har der været det smukkeste aftenlys. Det varer kun få minutter lige før, solen går ned. Alting står ekstra klart og badet i gyldent lys.

En afblomstret mælkebøtte fanger solens sidste stråler.

En selvsået akelejefrøstjerne i havens vilde overgang til engen tager dagens sidste solbad.

Solsorten synger aftensang fra taget på den gamle stald, og over marken flyver svalerne en af dagens sidste fodringsture, før halvmørket falder på, og nattergalen overtager lydsporet i engen.

Sådan en stund må man ikke lade gå fra sig.

God onsdag.

Sikken blæst

Sikken blæst. Vinden er i nordvest, og den er bidende kold. Dagens haveprojekter er stillet lidt i bero, for det er for koldt til at ligge med rumpen i vejret og lugegaflen i hånden. Lige den nordlige vinkel er der ingen læ for i haven.

Det ser ellers så dejligt og forårsagtigt ud med fuld sol og blå himmel. Fortsæt med at læse “Sikken blæst”

Gåture mod hjemmearbejdsryg og coronakilo

Jeg går ture for tiden. Ikke kun hundeture, men Karen-ture helt for mig selv. Hjemmearbejde på en knap så god stol som arbejdsstolen er skidt for ryggen. Hyggelakridser er skidte for taljemålet. Så jeg går omkring tre kvarter hver dag – enten til Borum eller op til kirken – lige knap 5 km – overkommeligt, men opfriskende og nok til at minde blodet om, at det skal rundt i kroppen.

Og hvor er det en dejlig tid at gå tur, kigge på foråret og se, hvordan alt vokser dag for dag. Fortsæt med at læse “Gåture mod hjemmearbejdsryg og coronakilo”

Morgentur i Præsteskoven

Der er næppe nogen bedre tid at gå tur i skoven end en stille søndag morgen i august, hvor solens stråler falder skråt ind mellem træerne, og duggen glitrer i spindelvævene.

Luften er frisk endnu, den tidlige morgendis er ved at lette, og der dufter af skovbund og blade. Sådan en tur gik vi søndag morgen, og følelsen af ‘skovens dybe, stille ro’ holdt ved resten af dagen. Fortsæt med at læse “Morgentur i Præsteskoven”