Morgentur i Præsteskoven

Der er næppe nogen bedre tid at gå tur i skoven end en stille søndag morgen i august, hvor solens stråler falder skråt ind mellem træerne, og duggen glitrer i spindelvævene.

Luften er frisk endnu, den tidlige morgendis er ved at lette, og der dufter af skovbund og blade. Sådan en tur gik vi søndag morgen, og følelsen af ‘skovens dybe, stille ro’ holdt ved resten af dagen. Fortsæt med at læse “Morgentur i Præsteskoven”

Forårets anden hvide bølge

Hvis man hører til de opmærksomme, vil man se, at skovkanten og hegnene mellem markerne blomstrer i den ene hvide bølge efter den anden hen over foråret. Det er slet ikke de samme træer og buske, der står hvide hele foråret.

Fortsæt med at læse “Forårets anden hvide bølge”

En stille formiddag i oktober

Det er lørdag. Og det er vindstille. Vinden, der kan suse, brage og hyle, holder weekend. Først når der slet ingen vind er, mærker man, hvor meget vindstille virkelig betyder stille derude. Det er helt vidunderligt vejr til at gå en tur.

En efterårstur over til skoven og rundt i haven. Fortsæt med at læse “En stille formiddag i oktober”