Stort og småt fra hverdagen på landet
Stormen Carl, der vist hedder Knud, er på vej, selvom de sagde, han hellere ville til Sydnorge. Det blæser voldsomt op nu, og himlen har den der gustne uvejrsfarve. Men inde i blomsterhaven er der stadig læ – og roser.
Når vi når ind i september, er jeg særligt glad for, vi har mange af de længeblomstrende roser i haven. De fleste er kommet til uden nogen egentlig plan, Fortsæt med at læse “Roser i september”
Rugbrødsmadder til aftensmad. Det sker jævnligt hos de fleste, hvor både den ene og den anden skal ud af døren tidligt på en hverdagsaften. Man kan vælge leverpostejen, eller man kan vælge at lave en portion af det simple, men superlækre ørredpålæg. Det tager kun et par minutter.
Fortsæt med at læse “Røget ørredpålæg med rødløg og flødeost”
I går sad jeg lidt og hang i sofaen, mens jeg kiggede på kønne billeder på Instagram. Der mødte jeg også et skilt, som jeg gik og smilede ad resten af dagen. Der stod:
Skank er en af de billige, gode og smagfulde udskæringer, der egner sig så godt til simremad. Den meste kendte ret med skank er osso buco. Men der er da også andre muligheder.
For eksempel en ret, hvor kødet er simret i en sovs med blandt andet grønne peberkorn og citronskal.
Fortsæt med at læse “Okseskank – ‘osso buco’ med grønne peberkorn”
Jeg påstod hårdnakket forleden, at Fie altid er i så meget aktivitet, at det er umuligt at få et billede af hende. Det passer ikke helt.
Alt blev tømt ud, sorteret, ryddet op og tørret af. Gulvet – en fire meter lang rulle – blev kørt hjem fra tæppeforretningen – meget forsigtigt. Der var ekko i det tomme køkken om aftenen. Næste morgen kom tømreren, og få timer efter så det sådan ud:
Vi skal have nyt køkkengulv. Det gamle vinylgulv var slidt, men det var sådan set brugbart nok. Indtil Fie fik fat i et hjørne af slidlaget, der hvor der var et lille hul. I løbet af en nat blev det meget aktuelt med et nyt køkkengulv.
Af og til skal man rydde op. Ja, egentlig burde man nok rydde noget mere op noget tiere. Jeg burde i hvert fald.
Jeg kan så godt lide, når der er orden, og når tingene er til at finde, der hvor de hører hjemme. Fortsæt med at læse “Oprydning”
Jeg lagde min Gård i den rygende Blæst,
hvor Bakken hun skråner mod Sønder,
hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest,
hvor Viberne ruger, og Lærken er Gjæst —
for Lærker er, hvor der er Bønder.
Alle kender den smukke sang af Jeppe Aakjær, hvis fantastiske hjem, Jenle, jeg besøgte i går. Man drejer ned ad Fortsæt med at læse “Jeg lagde min gård i den rygende blæst”
Der er ikke lang tid til jævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Det forvirrer nogle af planterne derude. De ved ikke, om det er forår eller efterår.
Vores tidlige rododendron plejer at få en lille blomstring her i september, Fortsæt med at læse “Nu hvor dag og nat er næsten lige lange”
