Potter og en smule drama i luften

I efteråret lagde jeg løg i en potte – i etager, som jeg havde set hos Haveselskabet, at det skulle gøres. Først tulipaner, så hyacinter og til sidst hvide perlehyacinter. Du kan se, hvordan det blev gjort lige her.

Nu er løgene kommet op. Ikke i pæn nummerorden, som de skulle, men hulter til bulter.

Kun en af hyacinterne er kommet, og de små perlehyacinter har kun grønne knopper endnu – bittesmå nede blandt tulipanbladene.

Til gengæld står tulipanerne fint og er lige på nippet til at springe ud. Men pyt. Tulipanerne bliver flotte, og hele miseren skyldes sikkert det helt forkerte forårsvejr.

Lige nu er det en kold, smuk og klar morgen. Rødhalsen synger det bedste, den har lært, og solen skinner på de stadig frosne marker. Det lyder som en dag først i marts, selvom vi er i slutningen af april.

Fredeligt er det dog i forhold til i går, hvor lyset indtil flere gange blev helt slukket udenfor – midt på dagen – og hagl og slud piskede ned.

Det så dramatisk ud – ret flot, men bedst set indefra.

Billederne tog jeg ud af hoveddøren, som jeg skyndte mig at smække i igen, før de første hagl kom piskende.

Drama er altid bedst med en smule afstand.

God onsdag.

Den hvide have (6) – Nu sker der noget

Sidste år begyndte vi arbejdet med at forvandle de fire højbede omkring B&B’ens terrasse til en hvid have. Nu begynder der at ske noget.

Det ser lidt bart ud endnu, men alt det, der blev plantet i efteråret, det kommer op. Lige nu er det narcisserne, der blomstrer. Den spektakulære Ice King står på sit højeste.

En endnu senere narcis er på vej. Den ser ud til at ville springe ud i løbet af ugen. De små gule er en fejl – de skulle have været hvide, og det var de også på billedet på løgposen. Jeg synes af og til, man oplever, at billederne ikke helt svarer til indholdet? De bliver flyttet, men nu lader jeg dem lige stå og blomstre færdig.

Også tulipanerne er på vej. Her er det den, der hedder Calgary. Jeg glæder mig til at hilse på den.

Stauderne er på vej.  Grågrøn Kærmindesøster, Storbladet lammeøre ‘Big Ears‘, Plettet tvetand, hvid høstfloks, hvide høstasters, hvid perlekurv og den smukke hvide kertepileurt. Også den hvide, fyldte pæon, Duchesse De Nemours. Mon den blomstrer i år? Næppe. Men den er værd at vente på.

Stauderne er små endnu. Kun den storbladede lammeøre begynder at se ud af noget.

Men de kommer, og når de kommer for alvor, kan jeg se, hvor der er plads til at putte mere i bedet.

Det er kun det ene bed, der er gravet ud, udstyret med ukrudtsdug, flisekant og planter. Egentlig burde der have været to bede klar, men jeg nåede det ikke i efteråret, og her i foråret har jeg haft nok at gøre med at vokse sammen i hovedet og forsøge at få hold på resten af haven. Jeg har en fornemmelse af, at jeg kommer til at være lidt bagud hele sommeren i år. En dårlig start giver et meget langt efterslæb.

Men jeg glæder mig over det, der er gjort, og jeg nyder synet af blomsterne, efterhånden som de kommer.

Og så glæder jeg mig til at se stauderne vokse og blomstre. Her er det kertepileurten, der havde en enkelt blomst, da jeg fik den i september.

Omlægninger tager tid, og glæder man sig ikke over delresultaterne, går man bare hen og bliver frustreret.

Serien om den hvide have er lavet i samarbejde med Kridtvejs Planter, og de andre afsnit kan du se her.

God mandag.

Skovhaven i april

Skovhaven er i fuld gang med årets første blomstring. Anemonerne står i fuldt flor på skrænten og oppe i det, der engang for 40 år siden var en æblehave. Siden har det ligget vildt hen, og kun et par enorme gamle æbletræer står tilbage.

I bedene muntrer de gule anemoner sig.

Og de hvide kugleprimula er næsten helt runde.

De primula, der i Skivholme altså hedder aurikler, hvad end de er det eller ej, blomstrer i alle kroge og hjørner. De sår sig selv og laver deres egne farvekombinationer.

De små, lysegule minipåskeliljer blomstrer også, så det er en lyst.

Foråret er de små blomsters tid, og i april stjæler de hele  billedet. Man må langt ned på maven for at fange dem på billederne, for de er kun 20 cm høje.

Senere på sommeren kommer de store planters tid. De er allerede på vej. Kongelys har fået deres første og endnu små blade, sølvlys ligeså. Og i hjørnet foran rododendronbedet stikker bronzeblad deres første skud op.

At sådan et lille blad bliver så kæmpestort i løbet af sommeren for så at forsvinde og komme igen næste år, ja det er da næsten utroligt. Naturens små – og store – mirakler.

God søndag.

Lækre, langtidshævede og æltefri grovboller

Sprød skorpe – virkelig sprød skorpe – og blød og luftig krumme. Sådan er de nemme boller med rug og kerner, du får opskriften på her. Sæt dem over, før du går på arbejde, og bag dem, når du kommer hjem.

Eller sæt dem over lørdag aften og bag dem søndag morgen – din døgnrytme bestemmer.

Du skal bruge:
6 dl vand
5 g gær
100 g groft rugmel
1 god håndfuld solsikkekerner
1 god håndfuld græskarkerner
600 g hvedemel med mindst 12% protein (Lidl har en god og billig)
2 tsk salt

Pisk gæren sammen med vand, rugmel og kerner med et piskeris for at undgå klumper. Rør hvedemel og salt i dejen – bare rør, så alt melet er vådt. Der skal ikke æltes.

Dæk skålen med noget nogenlunde lufttæt – låg eller pose – og lad dejen hæve på køkkenbordet i mindst 8 timer.

Dejen er ret våd og lang i det, når den er klar – det er nemmest at lægge bollerne på pladen med to skeer.

Lad bollerne efterhæve en halv til en hel times tid – de skal bare lige komme sig – og bag dem så på 225 grader i 25 minutter.

Sprødt ydre og luftigt indre med et godt bid!

Jeg ved ikke, hvordan du har det med at ælte. Men jeg er ikke vild med at stå der og knokle med dej i 20 minutter, som er den tid, der skal til, hvis brødet skal blive fyldt med lufthuller. Min røremaskine kan heller ikke stå selv og røre så længe – den bevæger sig, når den ælter. Så æltefri er det nye sort hos os, og lang hævetid kan i høj grad erstatte æltning.

God fredag.

P.S. Jeg glemte noget

I går, da jeg skrev om rust i haven, glemte jeg noget. Noget rustent og absolut vigtigt. For noget af det bedste rust, jeg har i haven, er nu engang den store jernkurv fra Anettes Flora.

Solidt smedearbejde og alligevel med en lethed over sig. Den står ude ved pavillonen – altid med årstidens blomster. Den er så harmonisk i formen og dejligt stor med plads til mange blomster.

Sommerblomster,

Sensommerflor.

Og forårets kønne, små hornvioler.

Der er flere, der har fortalt om deres forhold til pynt i haven – nogle elsker overdådighed, nogle enkelthed, andre funktionalitet. Det er da heldigvis individuelt, hvad vi godt kan lide at se på. ‘Vi danskere’ (min hadevending nummer 1) er nemlig slet ikke spor ens – heller ikke når det kommer til haver. Der er plads til mange former for haver og havemennesker. Heldigvis da. Hvor skulle ny inspiration da ellers komme fra?

God torsdag.

Haven ruster nu ikke helt lige med det samme

‘Nu skal det hele heller ikke komme til at ligne Tivoli!’ er en bemærkning, jeg af og til hører derhjemme. Bondemanden er ikke helt så vild med pynt til haven, som jeg er. Det er da også rigtigt nok, at haven ikke ligefrem skal sovses til i pynt og dimser.

Men… lidt skal der nu til. Der er så meget dejlig havepynt, og især det rustne er kønt sammen med det grønne. Og kønt i den bare vinterhave. Og i foråret og efteråret  – og indimellem. Rustne plantestøtter, rustne klatrestativer til planter – og lidt rustent, der bare er pynt. Både inde i den ‘civiliserede’ del af haven og i det vilde, hvor det overrasker, fordi man hverken venter det eller får øje på det lige med det samme.


Den lille fugl på en rosenkvist er bare er til pynt. Den har slået sig ned i en potte med hornvioler lige indenfor døren i drivhuset væk fra den bidende vind.


Den lille fugl kom med hjem fra Blomsten & Krukken i  Mariager i påskeferien, og den ser ud til at have fundet sig godt til rette i Skivholme. Som om den aldrig har boet andre steder. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, pipper den til svalerne, der svæver over azaleabedet.


Den lille engel, der flyver over den store potte ved bagdøren nikker samtykkende og rækker hånden frem i velkomst til den nye rustne beboer.


Omme fra skovhaven rapper de rustne ænder deres besyv med, og et rustent hjerte nikker venligt fra sin plads over potten med bjergfyr. Hvor der er hjerterum, er der haverum, som det gamle ordsprog vist nok siger.


Isfuglen i fuglebadet mener bestemt, at irret er pænere end rustent. Men isfugle er nu også lidt eksotisk anlagt. De viser sig heller ikke for alle og enhver. Kun én gang har vi set en ved bækken.


Jeg tror nok, der er plads til lidt mere, uden det ligner Tivoli… Jeg er faktisk helt sikker. For det er nu også nyttigt bare at være køn og give anledning til et lille smil på vej gennem haven.

God onsdag.

Pirogger med krydrede rester af lammekølle

Hverdag igen. Det eneste gode, man kan sige om den her mandag, er, at den er en tirsdag.

Påsken gik – som altid – lige lidt for hurtigt.

Jeg er slet ikke klar til at blive ramt af hverdagen.

Kun én ting er jeg klar med: madpakken. Overlevelsen er sikret. En af de pirogger, vi lavede i går af rester af lammekøllen, ligger klar til at blive puttet i tasken.

Opskriften til dejen har jeg sakset direkte fra Brødrene Prices russiske pirogger. Her er linket til DR’s website, hvor opskriften står. For nemheds skyld, gentager jeg den her, nu hvor ophavsretten er behørigt angivet.

25 g gær
2 dl lunt vand
2 spsk olie
1 æg
1 tsk salt
6-7 dl hvedemel
1 æg til pensling

Rør gæren ud i vandet, tilsæt olie, æg, salt og 6 dl mel – ælt og tilføj mere mel, hvis dejen er for klistret. Den skal være håndterbar. Lad den hæve i en times tid, og lav fyldet imens.

Fyldet består af:
200 – 250 g stegt lammekød skåret i små tern
1 hakket løg
3 fed knust hvidløg
1 tsk hele spidskommenfrø
1 drys kanel
2 spsk koncentreret tomatpure
1 tsk sambal oelek (eller efter smag)
2 håndfulde hakket frisk mynte
En sjat vand

Steg løg og hvidløg klare på en pande i lidt olie og tilsæt krydderier, tomatpure og en sjat vand. Lad blandingen simre en ti minutters tid. Tilsæt kødet og lad det koge igennem, så smagen bliver kogt godt sammen. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis det bliver for tørt. Tag panden af blusset og rør den hakkede mynte i.

Del dejen i 8 klumper, som trykkes runde, flade og tynde. Læg et par skefulde fyld på – pas på ikke at fedte kanterne til. Det gør pakkerne sværere at lukke.

Fold dem sammen på midten og tryk kanterne sammen med en gaffel. Smør piroggerne med sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader i 20 minutter.

Smager godt både varme og kolde med salat til.

God tirsdag efter påske – en meget mandagsagtig tirsdag…

Nippemad: små fetasnegle med oregano

Der er ret meget feta i sådan en blok Puck feta, som jeg købte før påske. Selvom det holder godt, kan det godt være lidt svært at få brugt det hele i tide.

I påsken har vi ellers brugt feta til næsten alt tilbehøret til lammekøllen (som der også stadig er rester af). Vi har brugt feta i græsk salat, i dip og i alt muligt andet, og der er stadig noget tilbage. Derfor lavede vi i går sådan nogle små butterdejsruller med fetafyld – lækker nipsemad med feta, der smager helt forrygende af mere.

Det er uhyre enkelt at lave de små snegle, og det kræver faktisk ikke en opskrift. Men… har du ikke tænkt tanken, kommer den her.

Rør feta med rigeligt tørret oregano. Smør blandingen jævnt ud på et aflangt stykke butterdej (købt butterdej er helt ok for mig- jeg orker ikke at rulle i flere timer). Smør ikke blandingen helt ud til den øverste og den nederste kant – det bliver noget umuligt fedtet stads at rulle og få til at hænge sammen.

Rul sammen, skær i 1 cm tykke skiver og bag de små snegle på 200 grader i et kvarters tid.

Så er der snacks…

Salte, sprøde og helt perfekte til et lille glas i utide her på den allersidste påskedag.

God påskemandag.

Glædelig Påske!

En lille sang – en lille salme. Grundtvig, naturligvis. Bare for at sige: Glædelig Påske! Om lidt er der afgang til Sjelle, hvor der er påskegudstjeneste i dag, og så skal vi synge den her og alle de andre dejlige påskesalmer – og fejre, at mirakler findes. Det ved vi jo godt i det små i hverdagen, ikke?

Som forårssolen morgenrød
stod Jesus op af jordens skød
med liv og lys tillige;
derfor, så længe verden står,
nu efter vinter kommer vår
livsalig i Guds rige

Som fuglekor i mark og lund
lovsynger vår i allen stund
med deres toner søde,
så alle tunger, trindt om land,
lovsynge dødens overmand
i påske-morgenrøde!

Som blomster alle står i flor,
som skoven grønnes, kornet gror
ved vårens kræfter milde,
så blomstrer alt i Jesu navn
og bærer frugt til folkegavn,
som årle, så og silde.

N.F.S. Grundtvig 1846

Glædelig Påskedag.

Påskeglæde – i haven, i køkkenet og i al almindelighed

Påsken er en helt speciel højtid i mine øjne. Ligesom julen har påsken hedenske aner, men påsken, den gamle frugtbarhedsfest for forårsjævndøgnet, er en central del af den tro, der har skabt de værdier, vores samfund bygger på – og følelsen af, at ‘det nytter noget’.

Derfor er det en højtid og ikke bare et par sammenhængende fridage, (selvom der da så bestemt ikke er noget ondt at sige om sammenhængende fridage).

Hos os fejrer vi påsken på alle måder. Med påskeæg og forårspynt,

med påskefrokost, med lammesteg (se opskrifterne her),

med påskekunst på Galleri Udsigten og med kirke påskemorgen. En skønsom blanding af verdsligt og kirkeligt. Jeg elsker de smukke påskesalmer.

Og vi går i haven. At gå i haven er også at fejre foråret, at fejre frugtbarheden og den vækst, der nu er i gang igen efter vinteren – genopstandelse, om man vil – det være sig skvalderkål eller påskeklokker. Begge dele har det rigtig godt hos os.

Her er nogle af de smukke fyldte klokker, vi havde med hjem fra Blomsten & Krukken i Mariager.

Der var også en med præstekrave…

De stod det første døgn i drivhuset væk fra den bidende vind,

og blev plantet ud i går. Nu håber jeg, de vil krydse sig med hinanden og med de påskeklokker, der var der i forvejen, så der kommer masser af flere, skønne klokker.

Påsken er nu bare en vidunderlig tid på alle måder.

God Langfredag.