Inspiration og fristelser fra CPH Garden

Når man går rundt på CPH Garden, bombarderes man af indtryk. Det er vel menneskeligt, at man først ser de store træk, så de lidt mindre – og først til sidst de små, mon ikke?

Der var nemlig så mange kønne detaljer – og kønne ting til haven. Og der var også ideer, man relativt nemt kunne omsætte til brug i egen have.

En stor marksten til at give ro blandt viltre stauder.

Et kønt fad med vand i et hjørne.

Den slags gør en meget større forskel, end man lige skulle tro.

Jeg ved ikke, om det gør fuglene den store forskel, hvordan deres solsikkekerner bliver serveret. Men… det gør det måske for den, der serverer dem?

Skal man hvile sin lugetrætte krop, kan man sætte sig på en blomstrende stol

og tage sig en kop te…

Havenoter – hvis man er så tjekket, at man faktisk får taget sådan nogle – kan tages i en lyserød notesbog med vandafvisende omslag.

Fristelser er der nok af. Og så har jeg slet ikke nævnt de mange planter. Både dem, der var til salg og dem i de smukke showhaver.

Men hvad mon sådan en digitalis hedder? Og kan man nå at så digitalis, så de blomstrer næste år? Jeg tror det næsten.

CPH Garden giver masser af stof til drømme – og til konkrete haveplaner nu og på langt sigt. Jeg må indrømme, jeg godt kan se mig selv i det citat fra Audrey Hepburn, som er motto for CPH Garden, og som jeg indledte med i forgårs.

Udstillingen er åben her i weekenden, og så er det slut for denne gang. Lad os håbe på en gentagelse i 2019.

God lørdag.

Glade gensyn med ‘de kendte’ til CPH Garden

Med ‘de kendte’, mener jeg naturligvis, folk jeg kender. Hvad ellers? Det var dejligt at møde dem i onsdags – og så i så skønne rammer.

Først og fremmest var der jo havebloggerne. Dem, man kender godt og ser jævnligt, og dem man kun møder en gang imellem. Det er altid så hyggeligt, og snakken går, som havde vi set hinanden for kun et par dage siden. Havemennesker er – som regel – rigtig rare mennesker.

Ved den store prisuddeling onsdag var en af award kategorierne ‘bedste haveblog’. Det blev Maria med bloggen Livsnyderhaven, der vandt. Her står hun og ser rigtig glad ud – ikke så mærkeligt, vel?

To andre kategorier, bedste havebog og årets grønne profil blev vundet af den samme, nemlig af Tante Grøn, Jytte Aggerholm Justesen. Det har hun i den grad fortjent – hendes bøger er de mest inspirerende havebøger, jeg har.

Men der er også kendte udstillere på CPH Garden. Der er Morten fra Zinkbakken – der, hvor vi har købt vores højbede (dem kommer der snart mere om, for det er ved at blive rigtig godt). Med i Zinkbakkens sortiment er også disse skønne, rustne spejlbassiner.

Sådan et ønsker jeg mig – meget. Og der er alle hans spændende plantekasser, højbede – og naturligvis zinkbakker. Dem har jeg ikke nogen af, men du kan læse om, hvordan Maria bruger zinkbakkerne – der faktisk er af aluminium –  her hos Livsnyderhaven.

Der er den søde og kreative Aase Hviid,

som jeg kender gennem min svigerinde, og hvis have jeg besøgte for et par år siden. Hun har en stand i medlemsteltet og lavede de skønneste, typiske Aase Hviid buketter og dekorationer med friske blomster. Se lige fletværket af græs i kransen.

Her er en god ide fra Aase til, hvad du kan lave af Judaspenge… Det vil jeg prøve. Det kræver kun judaspenge, oasiskugler og nåle. Nå ja – og en smule tålmodighed. De tørrer meget smukt op.

Tina Thorsby, der har Havens Kunst, er der også. Både med en stand og med en udstillingshave.

Skulpturer og potter af den slags, der får den eftertragtede patina og kommer til at ligne noget, der bare altid har været der. Haddonstone hedder det mærke, hun forhandler. Engelsk, selvfølgelig. Klassisk og smukt.

Der var mange flere ‘kendte’ og også mange, jeg ikke kender personligt, hvis stande jeg nød i fulde drag,

selvom de udgjorde en trussel mod lommepengene.

Kig selv på udstillerlisten på Haveselskabets website. Hvis du skal til CPH Garden i dag eller i weekenden, møder du sikkert også nogen, du kender. Ellers må du gerne låne nogle af ‘mine’.

I morgen vil jeg kigge lidt mere på nogle af de små, inspirerende detaljer, jeg faldt for undervejs.

God fredag.

Til åbning af CPH Garden

‘To plant a garden is to believe in tomorrow’
Under det valgsprog, som stammer fra Audrey Hepburn, blev Haveselskabets meget flotte og imponerende haveshow i Valbyparken, CPH Garden, åbnet i går. Danmarks bud på et Chelsea Flower Show.

Jeg var med, og det var en rigtig dejlig oplevelse. Inspiration i overmål, glade mennesker og mængder af de smukkeste blomster.

De flotte showhaver, de mindre udstillingshaver og de mange, mange boder med blomster og ting til haven er et eldorado for haveelskere.

Og da showet nu er i København, hvor folk bor tættere end myrer i myretuer, er der også stor fokus på byhaver – bier på taget, blomster på væggen, høns i baggården etc. – noget, der skulle kunne inspirere til at lave en lille smule have hvor som helst, hvor der er plads – en rigtig god ide, der viser, at have er for alle, der har lyst til bare at lave et lille grønt hjørne i hverdagen.

Showhaverne er et kapitel for sig selv, og jeg vil slet ikke begynde at gå i dybden med dem. Du kan læse mere om showhaverne og tankerne bag dem planerne hos Haveselskabet her.

Jeg vil nøjes med at fortælle lidt om de haver, jeg virkelig faldt for. Det var haven Dream a little dream, der vandt guldmedaljen ved awardshowet i går. Den er også en drømmehave, og der var mange, gode ideer lige til at snuppe og bruge hjemme, uden det behøver at koste en formue.

Haven Mellem himmel og hav er et fantastisk bud på en sommerhushave. Sten, rust, græsser.

Komplet med bundgarnspæle og mågen Åge,

og et spændende kig ind gennem det runde ‘vindue’, der gentager cirklen fra den flotte og ret anderledes havebænk og yderligere understreger det maritime look. Som de runde vinduer i et skib, et koøje.

Inspiration var der også at hente i den romantiske have med navnet, Vild og vidunderlig urban oase. Den have faldt jeg pladask for. Det her er nok det mest fotograferede havehus af dem alle sammen.

Jeg var også vild med måden blomsterne var sat sammen på…

CPH Garden blev officielt åbnet i går, da Kronprinsesse Mary navngav en ny Rosa Eskelund rose. Den fik navnet CPH Garden in Bloom – meget passende.

Jeg forsøgte alt, hvad jeg kunne at få et godt billede af kronprinsessen – jeg mener – det er jo ikke hver dag, man er under to meter fra hende, vel? Det er da lidt stort. Men ham der Claus Dalby blev ved med at stikke armen ind foran linsen, så det blev ham, der fik en rigtig god video af hendes ankomst til teltet. Den kan du se på hans Facebook side og på Instagram. Det er nok et kig værd, hvis man er bare en anelse ‘starstruck’.

Det er Claus Dalbys arm i højre side…

Der er alt for meget at fortælle til, at det kan rummes i et enkelt indlæg. Over de næste par dage vil jeg vise lidt mere derfra. Detaljer, sjove ting og sager og andet haveguf. Men jeg kan kun opfordre til, at man selv tager ud/over/ned/hen og ser CPH Garden, hvis man overhovedet har mulighed for det. Det er rigeligt rejsen værd i ren inspiration.

Rigtig god torsdag.

Tretten et halvt

I går, på den skønneste sommerdag man kan tænke sig, kom dyrlægen hjem til os. Til Christie, vores søde hund, som vi har haft i over 13 år. Det var blevet tid. Vi havde lovet hinanden, at hun ikke skulle komme til at lide, og at når tiden kom, hvor medicinen ikke længere kunne holde hende gående, ville vi ikke tøve.

Vi er helt knuste, også selvom vi har vidst, at dagen ville komme, og at den nærmede sig hurtigere og hurtigere.

I går var det tid, og vi har sagt farvel til den dejligst tænkelige hund.

Hun var kun en uge gammel, da vi så hende første gang, og 8 uger på dato, da vi fik hende hjem. Vi hentede hende på Fyn, og hun sov i Bondemandens arme hele vejen hjem – bortset fra et lille tissestop på en rasteplads.

Lige siden har hun været en kæmpestor del af vores liv. Altid tænkt ind i alle planer. Et levende, blødt og kærligt hundevæsen, der med sin glæde, entusiasme og livslyst har lyst op i dagligdagen.

Vi har oplevet meget sammen gennem årene. Vi har gået utallige ture på marken. Hun ivrigt svansende i forvejen, og os vandrende mere adstadigt – bagefter ét brunt og ét hvidt bagben og en evigt logrende hale.

Hun har gået i skole og har været en dygtig jagthund, indtil hun gik på pension som 11 årig, hvor hørelsen begyndte at svigte. Hun har haft hvalpe – hele syv små krudtugler. Hun har hygget sig med – og drillet – katten.

Vi har kastet utallige bolde, øst utallige portioner hundemad op, givet utallige godbidder

og haft utallige dejlige øjeblikke sammen.

Nu er hun begravet oppe ved den store hæg – der, hvor vi altid er vendt på hundeturene, før vi begyndte hjemturen. Et meget smukt sted.

Mere end 13 år er godt gået for en hund, og vi skal ikke sørge. Hun har haft et dejligt og langt hundeliv. Men… det kan vi nu ikke lade være med. Vi har et hundeformet hul i hjertet begge to – ja, alle tre, for katten savner hende også.

Trods alt – god tirsdag.

Glød i markerne

Raps skal passes meget, hvis det ikke skal blive fyldt med ukrudt. Det er noget, enhver landmand ved, og i en passet rapsmark ser man da heller ikke meget ukrudt. Heldigvis er det ikke alle landmænd, der er lige dygtige.

I den sidste uges tid har jeg kunnet glæde mig over dette syn på vejen hjem. Marken gløder af valmuer.

Tusinder og atter tusinder af valmuer.

Dem med det sorte øje og den skønne, dybe røde farve.

Den vej vil jeg køre på vejen hjem, indtil valmuerne er afblomstrede.

Måske skifter jeg til en anden vej, når de er afblomstrede. Til den mere direkte. Men på den anden side, er det også på den store og mere direkte vej, der er kø, så måske skal jeg køre en helt tredje vej – en med gode grøftekanter, hvor noget andet blomstrer til den tid. Vi får se – men det er da ikke så dumt at gøre turen til og fra arbejdet til lidt af en fest for øjnene, hvis man kan.

God lørdag.

Værtindegaver: Syrensaft fra Nana

Dagens indlæg om værtindegaver er skrevet af Nana med bloggen Mit Landliv.

Nana har lavet syrensaft… det skulle man nok prøve engang?

Foto: Nana Hecquet

Syrensaft – det lyder så poetisk, og hvis saften smager bare nogenlunde, som syrener dufter, må den være helt vidunderlig.

Duften af syrener er ubeskriveligt dejlig. Da vi besøgte syrenhaven i Heides Planteskole i vores miniferie, fandt jeg dog ud af, at syrener slet ikke dufter ens. Ligesom de har forskellige farver og blomster, varierer duften også.

Men de dufter nu alle sammen umiskendeligt syrenagtigt, og det er bare en af de skønneste dufte, man møder i forsommeren.

God fredag.

Stafetten er et samarbejde mellem bloggene Mit Landliv, Aargang 73,  Fifty Fabulous og mig. 12 fredage, 12 indlæg og 12 ideer til værtindegaver – skrevet efter tur af en af os fire.

De tidligere indlæg finder du her:

Kassevis af blomster til værtinden

En blomst til værtinden
Værtindegave fra hønsene

Kurv med hjemmelavet konfekt

Noget med noget i

Morgenmad på Dalsgaard Bed and Breakfast

Her er et lille kig på, hvordan bakken typisk ser ud, når der serveres morgenmad i B&B’en.

Hvis du tænker, at der er lidt mere, end man sådan normalt kan spise, har du helt ret. Det sker da også af og til, at der er rester. Men overraskende sjældent.

Det er jo til folk, der er på ferie. De slapper af og hygger sig over morgenmaden. De har lang tid til at spise – en hel time går der, før jeg kommer og rydder af. Og med så lang tid er det jo, at man sidder og tænker – ahhh – mon ikke liiige, jeg kunne tænke mig også at smage….

Det er ikke sundt i dagligdagen. Men det er rigtig godt for sjælen, når man er på ferie.

Brødet i kurven er en chiabolle, æltefri grove boller med rug, solsikke- og græskarkerner og et par stykker af Fru Lauridsens lækre ølboller.

Øl til morgenmaden? Bare rolig – alkoholen er for længst fordampet, så gæsterne kan sagtens køre bagefter.

Der er også et par muffins – her er de med syltede kirsebær. Muffins er så nemme, og man kan altid finde et eller andet til at putte i dem.

Der er hindbær- og solbærsyltetøj af bær fra haven. Der er juice, mælk, kaffe eller te, og en tallerken med ost og skinke.

 

Porcelænet, jeg bruger, er genbrugsguld. Tallerkener og kopper er fra det samme stel fra Søstrene Grene, som vi selv bruger i huset. Jeg har altid så godt kunnet lide det, og da min svigerinde ringede, at hun stod i en genbrugsbutik på Fyn, hvor de havde et helt kaffestel i det mønster til 40 kroner, råbte jeg: køb!!! (så højt, at telefonen næsten ikke var nødvendig).

Den søde lille kande fandt jeg hos Aarhusklunserne for 3 kroner.

Jeg har endnu ikke oplevet, at nogen har bedt om mere mad – og jeg ville nok også måbe lidt, hvis de gjorde. Men lidt ekstra godt skal man nu have, når man bor på Bed & Breakfast.

God torsdag.

Hjemme, hvor alt kører på de høje nagler

Det er ikke meget, jeg har tid til at skrive for tiden. Det er heller ikke meget spændende mad, vi får lavet for tiden. Om vi overhovedet holder hovedet oven vande, er måske også lidt til debat.

Der er travlt. Meget travlt. Det ene hold gæster afløser det andet, arbejdet står ikke stille, selvom jeg kunne bruge at holde helt fri fra det om sommeren. Der skal bages i en uendelighed, købes juice og kaffe, laves syltetøj og vaskes, vaskes og atter vaskes.

Alligevel fik jeg lige et par minutter til at gå ud i den morgenfriske have og se på det, der blomstrer.

Junifloret. Frisk, sprødt og lækkert. De tidlige stauder er på toppen, og roserne står klar til at overtage med rigtig mange knopper. Også den røde hyld, Black Lace, er på vej med sine yndige, lyserøde blomster.

De første prydløg er færdige, men de sene står flot. Kæmpestore er de. En rigtig showstopper.

Bierne elsker dem.

Og så var der noget gult, der lyste op i hjørnet ved de store staudekongelys, der først blomstrer senere.

Iris. Jeg havde helt glemt, jeg havde sat dem der i efteråret. En dejlig overraskelse midt i kaffebrygningen.

Nå – ikke mere pjat – der skal hænges vasketøj op, ryddes af bordet hos gæsterne, og så skal jeg da ellers på arbejde.

Juniglæder…

God onsdag.

Havehistorie på Gammel Estrup

I går var vi sammen med en flok dejlige mennesker på tur til Gammel Estrup – herregårdsmuseum, landbrugsmuseum og nu også med jagt og skovbrugsmuseum. Det er en perfekt kombination, og der er noget at se på for alle – i mindst en dags tid og sikkert længere.

Det vidste jeg godt, for jeg har været der før – om vinteren. Jeg vidste også godt, at naturen deromkring er helt betagende.

Hvad jeg ikke vidste var, at der er den skønneste have.

Barokhaven, der blev genskabt i 2003. Bag de formklippede hække går lange gange langs overvældende staudebede. Bedene er planlagt, så der er noget, der blomstrer hele sommerhalvåret.

Store grupper af stauder, hvor den ene blomstring vil afløse den anden. I den milde, grå luft i går, strålede iris, løvefod og mange, mange andre juniblomster.

Barokhaven afgrænses på den ene side af to gamle orangerier, der stadig bruges til at opbevare de sartere potter med citrustræer og liljer i vinterhalvåret, og på den anden side af slottet/herregården – komplet med voldgrav.

I et nyanlagt område fortælles køkkenhavens historie i og med, at gamle sorter opformeres og dyrkes. Smukke buksbomhække omkranser bede med utallige sorter af grøntsager og spiselige urter. En æblehave med gamle sorter finder man også.

Man kan gå der i timer og studere og bare nyde. Vandre ud af den friserede del af haven ad alleer og stier i parken – over broer og langs med åen.

Bag voldgraven ligger slottet, hvor vi fik en guidet tur af en fantastisk fortæller, der fik fortiden til at fremstå levende og nutidig. Jeg må indrømme, jeg kneb en tåre, da jeg hørte historierne om storhed og fald. Fra højeste lykke til bundløs fortvivlelse. Om greven, hvis højtelskede unge kone ikke overlevede fødslen af deres første barn, om barnet, der blev hans ét og alt, voksede op, og så blev (måske) giftmyrdet i Sankt Petersborg som 28 årig. Så lukkede han helt ned, mere sorg kunne han ikke rumme. Her hjalp det ikke at være ufatteligt rig.

Landbrugsmuseet byder på en spændende udstilling om landbrugets historie i Danmark…

… og en kælderfuld af række efter række af gamle landbrugsmaskiner. Der er noget for nørder af enhver slags. Jeg foretrækker nu den havenørdede afdeling, og jeg vil derud igen en dag, hvor der er mere tid til fordybelse. I august må de store staudebede være en drøm uden lige.

Gl. Estrup ligger kun en god halv times kørsel herfra, så det må komme ind under overskriften ‘lokale attraktioner’. Dem er der faktisk ret mange af…

God mandag aften.

Laks med hyldeblomst og ingefær

En sommersød og frisk marinade til en lakseside. Hyldeblomstkoncentrat og friskrevet ingefær. Sødme fra saften, friskhed og lidt bid fra ingefær og smeltende mør laks i skøn forening.

Tilsæt nye, danske kartofler, stegte østershatte, dampede forårsløg og en blød og cremet hvidvinssovs – hvad kan man så ønske sig  mere? Ud over et glas vin?

Til marinaden skal du bruge:
1/2 dl hyldeblomstkoncentrat
1 spsk fintrevet ingefær

Rør hyldeblomst og ingefær sammen og hæld det over laksen. Lad den trække en halv times tid, drys med salt og peber og sæt den i ovnen på 180 grader fra 10-30 minutter afhængigt af fiskens tykkelse og fadets ditto. Et tykt glasfad er lidt tid om at varme op… Når fisken føles fast, er den klar.

Den forrygende hvidvinssovs er den klassiske:
1 hakket løg
Smør til at stege det klart i
1 dl hvidvin
1 dl grøntsagsbouillon
2 dl fløde

Steg løgene klare i smør, tilsæt hvidvin, bouillon og vand og kog godt og grundigt sammen. Lad være med at sniffe – alkoholen fordamper og ryger lige i næseborene, og det er ret ubehageligt 🙂 Når det er kogt ind med cirka en tredjedel, tilsætter du fløden. Lad det hele koge sammen, til det tykner lidt. Du kan eventuelt si løgene fra, men du kan også lade være.

Så er der festmiddag:

Husk også den vigtigste ingrediens: Blomster på bordet. Uden dem er det ikke nær så festligt.

Rigtig god fredag.