Havregryn til både det ene og det andet

Et spørgsmål på Facebook fik mig til at gå i tænkeboks. Spørgsmålet lød: På grund af fejlkommunikation har vi nu fire pakker havregryn i huset. Hvad skal jeg stille op med de mængder, når jeg kun skal bruge en lille smule til nogle havregrynskugler?

Først tænkte jeg – hmmm – stakkel. Men så gik jeg i gemmerne og søgte, og jeg fandt ud af, at der faktisk er masser, man kan bruge havregryn til. Også til meget andet end kager og søde sager.

Man kan bage havregrynsboller. De er kønne, lækre og luftige.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Man kan bage Fru Lauridsens Saftige Ølboller – de er hurtige og smager alligevel som de lækreste, langtidshævede brød.

Billede4

Man kan også gå i delikatesseafdelingen og bage sine egne havrekiks. De er mindst lige så gode som de dyre, man kan købe i ostebutikker. Mindst.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Knækbrød skal der også en del havregryn i.

Billede3

Havregryn er bindemiddel i squashdellerne – dem med masser af basilikum og hvidløg.

billede4

Og så er der mine tre søde sager med havregryn:

De sprøde havregrynssmåkager med citron – sådan en kunne jeg godt spise lige nu…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kollegiekagen – billig og knasende lækker med havregryn, cornflakes og kokos.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og hvad er en crumble cake uden havregryn i smuldredejen?

Billede4

Endelig har jeg hørt, at man kan bruge havregryn rørt med æggehvide som en rensende ansigtsmaske.

Alt i alt er det altså slet ikke nogen katastrofe, hvis alle familiens medlemmer har ‘husket’ at købe havregryn. Nærmest tværtimod.

Rigtig god onsdag.

Save

Save

Save

Save

Save

Udgivet i Opskrifter | Tagget , , | 4 kommentarer

Colorado Kates salsa-salat med majs og koriander

Colorado Kate var vendt hjem til den lille prærieranch efter en lang tur til byen. Byen var ikke lige der, hun helst ville sætte sine støvler, men af og til kunne det ikke undgås. Når der var sherifvalg – eller når hun skulle i banken på hovedgaden.

Hun hoppede ud af sin gamle truck, løftede indkøbsposer og riflen ud fra bagsædet, strakte ryggen med en prærie-ed og gik over for at hilse på præriekvæget, der kom for at tigge godbidder.

billede4

Så gik hun ind for at hælde kærnemælk over kyllingestykkerne, der skulle marinere inden aftensmaden. Colorado Kate og Rancherman skulle nemlig have Buttermilk Chicken til aftensmaden senere, når mørket og aftenens kølighed sænkede sig over prærien.

Billede9

Nu hvor hun var i gang i køkkenet, blandede hun også en frisk og lækker salsa-salat med majs og koriander.

billede1

Jeg skypede hende og spurgte: ‘Du CK, hvad med en opskrift på den der salsa-salat, du plejer at lave?’

Den fik jeg:
2 dl majskerner
1 lille grøn peber hakket i majskerne-store stykker
4 små tomater – skåret i samme størrelse bidder
1 lille finthakket grøn chili med spark
1 drys salt og 3 spsk limesaft og en håndfuld hakket koriander.

Det hele blev blandet og fik lov at stå og trække et par timer, før det blev spist sammen med den sprøde kylling, kartoffelskiver bagt i ovnen med et drys kryddersalt og det uundværlige majsbrød.billede2

Det var nem mad i køkkenet på prærien den aften. Colorado Kate var udmattet efter dagens bytur. Og mens Rancherman vaskede op, Colorado Kate tørrede af og nynnede med på country-kanalen (Sixteen wheeeeeels and a dozen roses), og hunden snorkede stille under bordet, faldt natten på, og det blev tid til at lægge sadlen under hovedet og tørne ind.

En ganske almindelig mandag på den store prærie. For selv på prærien er der mandage.

God tirsdag.

Udgivet i Lidt af hvert, Mad fra haven, Opskrifter | Tagget , , | 2 kommentarer

En fantastisk september

I 1997 var september lang, varm og solrig. Siden tror jeg ikke, jeg har oplevet så skøn en september som den i år.

Sol, varme og gyldent lys.

billede11

Efterårsfarver så småt på vej i skoven og i hegnene – og morgendis.

Billede1

De meste fantastisk solnedgange…

Billede2

og solopgange. Her over Flensborg Fjord, da vi var på ferie for 14 dage siden. Sommerferie i september i sommervejr – fantastisk.

billede12

Lysende benved i vores indkørsel derhjemme.

Billede3

Masser af blomster i haven.

Billede1

Stadig bare tæer i skoene og sol på næsen.

Og derfor, nu hvor vi går ind i den sidste septemberuge, vil jeg gerne til tak til september for en pragtpræstation. Det kunne ikke gøres meget flottere.

God mandag.

Udgivet i Haven, Lidt af hvert, Naturen | Tagget , , | 5 kommentarer

Mad eller pynt?

Drivhuse er oaser af foretagsom hygge. Lun luft, duft af planter og jord, ingen regn fra oven og ingen vind. Traditionelt har drivhusene været brugt til at fremavle de varmekrævende frugter og grøntsager, som var dyre og vanskelige at skaffe.

Men nutildags… Jamen, når mine tomater er ved at være modne, har man kunnet købe 5 kilo tomater for 25 kroner hos grønthandleren i lang, lang tid. 4 krumme agurker koster en tier fra længe før, mine overhovedet er begyndt at blomstre. Og dem, man kan købe, er vel at mærke som regel dansk dyrkede og med smag.

Billede1

Det er altså ikke det økonomiske aspekt, der betyder det helt store længere.

Nogle vil sige, at deres hjemmedyrkede tomater er bedre, fordi de er uden gift. Jamen – dansk frugt og grønt ligger langt under grænseværdierne og er praktisk taget giftfri, så det går nok ikke så galt med det købte.

Nej, det jeg vil have i drivhuset er det kønne og det lidt mere specielle. Sjove sorter af tomater med forskellige farver. Og chili – masser af skønne, farverige og forskellige chilier, for dem finder man ikke bare hos grønthandleren.

Billede5

Og så skal der være plads til blomster. Blomster og pynt. Pynt fra naturen som min lille, forladte fuglerede – og de fine tørre skærme fra prydløgene. Krogede grene og køn bark.

Billede2

En lysekrone skal der også være – hvor passer en lysekrone bedre ind end i drivhuset? (Unskyld, bror og svigerinde – jeres i garagen er også flot…) Små opstillinger af kønne planter og ting – men også de små haveredskaber, jord og leca og et godt arbejdsbord til ompotning, til prikling og til at stå ved, når jeg laver kranse og dekorationer.

Billede4

En blanding skal det være. Jeg vil have det hele – ganske ubeskedent. En blanding af spiseligt, nyttigt og pynteligt – og rigtig gerne noget, der er begge dele.

billede5

Sådan er vores drivhus efterhånden blevet, selvom det ikke er så stort igen, og jeg elsker at nusse derinde – fjernt fra verdens vrimmel.

billede1

God weekend.

Udgivet i Haven, Lidt af hvert | Tagget , | 8 kommentarer

Fars-muffins med æble, salvie og valnødder

Med efterårsjævndøgnet kommer al den gode mad med æbler. Nedfaldsæblerne ligger spredt under æbletræerne, og selvom man er i skarp konkurrence med hvepse, snegle og solsorte, kan man godt nå at redde æbler til både kager, desserter og farsmad.

Billede11

Æbler passer især så godt til svinekød, og med valnødder og et par af årets ‘små’ salvieblade (salvien kan rigtig godt lide det nye højbed med stabilgrus i bunden…) bliver det endnu bedre.

billede1

Her er opskriften på små, lækre fars-muffins med æble, salvie og valnødder:

billede2

Man skal bruge:
En 12-hullers muffinform
12 skiver bacon
500 g hakket gris
50 g valnødder – grofthakkede
2 æbler, skrællet og skåret i små tern
4 spsk rasp
1 æg
2 spsk hakket, frisk salvie
Salt og peber

Rør farsen sammen – rør den først fast med et drys salt og rør så resten i. Læg en skive bacon rundt i hvert  hul i muffinformen. Fordel farsen i de 12 huller og tryk den lidt sammen. Bages en halv times tid på 200 – de sidste 10 minutter med varmluft. Lad dem stå og samle sig i nogle minutter, før du tager dem ud af formen. Så kan de holde faconen.

billede4

Det er en lidt sjovere måde at lave farsbrød på.

Efterårsjævndøgn betyder, at vi går mod mørkere tider – men pyt – så hygger vi derinde, pynter med efterårets blomster, finder de bløde tæpper frem

billede3

og laver god mad. Har du mod på mere mad med æbler, kan du kigge i indlægget her:
Mad med Æbler.

God fredag.

Udgivet i Gris, Lidt af hvert, Opskrifter | Tagget , , , | 2 kommentarer

Rosenslynger i drivhuset

I dag er det efterårsjævndøgn, og natten begynder så småt at blive længere end dagen. Hvor er det gået hurtigt.

Allerede før forårsjævndøgn såede jeg rosenslynger, en af mine absolutte yndlingsblomster. En af dem kom i en vældig fart, blomstrede hurtigt og var klar til at forære væk i slutningen af maj. De andre skrantede lidt og blev ved med at være ret pistne i lang, lang tid. Det lod jeg mig nu ikke gå på af, for de har det med at vokse til i sensommeren. Det har de også gjort denne gang.

billede2

De har vokset i det skjulte bag de efterhånden ret trælse tomatplanter. Tomaterne røg ud i weekenden (altid sådan en lettelse at slippe af med dem), og da drivhuset blev ryddet op og fejet, fik rosenslyngerne den opmærksomhed, de fortjener.

billede1

De kønne hjerteformede blade med de fine klokker klatrer på bagvæggen i drivhuset, og holder de tempoet, vil væggen snart være helt dækket.

billede3

Der vokser en mindre rosenslynger i drivhusets anden side.

billede4

Det er svært at få for mange rosenslyngere.

Rosenslynger kan sagtens vokse udenfor drivhuset. Men de trives rigtig godt derinde, og der holder de længere. Den første frost, den der plejer at komme omkring efterårsferien, når sjældent ind i drivhuset. Frost kan rosenslynger ikke tåle, så lad bare frosten vente til jul, så vi kan nyde synet af de kønne klokker længe endnu.

God torsdag.

Udgivet i Haven, Lidt af hvert | Tagget , , , | 5 kommentarer

Dybbøl-brød

Det grove hvedemel, vi købte i den hyggelige butik inde i Dybbøl Mølle (der, hvor man gerne må have hunden med ind), er blevet afprøvet i et grovbrød og godkendt. Så nu har vi taget en bid af Danmarkshistorien – med tysk pølse på. Det er jo grænselandet…

billede5

Jeg er ret sikker på, at man kan bruge andet groft hvedemel til brødet (hvis du nu ikke lige har været i Sønderjylland), så her kommer opskriften.

Man skal bruge:
3 dl vand
2 dl yoghurt eller andet surmælksprodukt
2 spsk honning
2 spsk olie
50 g gær
250 g fuldkornshvedemel
600 g almindeligt hvedemel
og
et par håndfulde solsikkekerner

billede3

Rør gæren ud i vandet sammen med honning og olie. Tilsæt yoghurt, mel og kerner og ælt det i røremaskinen med dejkrogen, til dejen slipper skålens sider. Det tager et kvarters tid.

Lad dejen hæve en times tid til dobbelt størrelse. Slå den ned, del den i to, form enten et stort eller to mindre brød. Lad brødene efterhæve endnu en times tid og bag dem i 40 minutter. Først på 200 grader, og skru så ned til 180 grader efter et kvarters tid. Bruger du brødforme, som jeg har gjort, er det en god ide at tage brødet ud af formen og give det fem minutter mere til sidst. Så bliver bund og sider også sprøde.

Lækre, grove brød – Dybbøl Brød – en bid af historien.

billede1

God onsdag.

Save

Udgivet i Bagværk, Opskrifter | Tagget , | 4 kommentarer

Dybbøl Mølle: historie, fædrelandsfornemmelser og mel

På vores ferie i Sønderjylland besøgte vi naturligvis også Dybbøl Mølle og skanserne.

billede1

Dybbøl Mølle ligger højt oppe med udsigt ned over Sønderborg. Hvidkalket og velholdt og  stadig i drift – dog på amatør- og museumsbasis i dag. Man kan købe Dybbøl Mel i butikken.

billede5

John Mogensen mente nok, at Dybbøl Mølle malede ad h*** til (jeg kan altså ikke bande på nettet – ikke engang i et citat), men melet derfra er rigtig godt og groft som bøndernes vadmelstøj dengang, det var før. Og følelsen af historiens vingesus på Dybbøl er ikke aftaget det mindste. Heller ikke i vores ellers ret historieløse tid.

Jeg har sjældent følt mig mere dansk end lige der. For dansk er jo, hvad jeg er. Ikke verdensborger eller multikulturel. Jo da – jeg læser gerne bøger fra andre lande. Jeg besøger dem også gerne. Jeg spiser gerne mad fra andre lande og inspireres af nye og andre råvarer – og tanker. Og jeg køber ind hos min kurdiske grønthandler med stor fornøjelse og holder meget af mit alter ego, Colorado Kate.

Men jeg er altså dansk. Helt igennem. Og at stå foran mindestenene for de faldne på skanserne i stilheden og solskinnet og næsten fysisk fornemme deres angst, da kanonerne bragede, er en stærk og ikke spor rar følelse. Det løber en koldt ned ad ryggen.

billede2

I grænselandet fornemmer man historien. Der er blevet kæmpet så mange gange. Land er mistet, genvundet, mistet igen og vundet tilbage igen. Hver gang med grusomt tab af liv til følge. Det får en til at tænke sig om. Er der virkelig noget, der sådan er værd at dø for? Umiddelbart tænker man nej – det skulle da være for at redde ens egen familie. Men så tænker man, at det er der nu nok. At ens land ikke skal overtages af en fremmed magt, og ens kultur knuses og erstattes af sejrherrernes, er nok en af dem. Tænk bare på anden verdenskrig.

Men det er nu bedre at leve for noget end at dø for det.

At gå rundt på skanserne og besøge Dybbøl Mølles hyggelige butik og museum, hvor hunden gerne måtte komme med indenfor, at købe mel med hjem, bage brød af det – og mens man ælter at tænke på de helt almindelige menneskers liv i grænselandet dengang – det er – om jeg så må sige – at spise lidt af historien og at gøre den til en del af en selv og ens egen identitet. At leve sig ind i historien og forstå, at de mennesker dengang var præcis, som vi er nu.

Jeg så aldrig serien 1864. Efter det første afsnit, syntes jeg, den var for ringe. Et besøg på Dybbøl Mølle sagde mig meget, meget mere, og synet af Dannebrog mod den blå himmel var et stærkt symbol, der faktisk rørte mig.

billede14

Man kan nemlig godt være glad for sit land uden at afsky alle de andre.

Vi har måske nok uduelige, luskede og dårlige politikere med alt for meget magt helt ned på detaljeniveau. Vi har korruption, ‘vennetjenester’, luskebukse og snydepelse blandt både høj og lav. Skidte folk findes der allevegne.

Men det er ingen grund til at skamme sig over at være dansk. Det trælse må vi gøre så meget ved, som vi nu kan, så vi med Grundtvigs ord – Grundtvig, som jeg opfatter som noget af det mest danske overhovedet – kan få lov at leve ‘et jævnt og muntert, virksomt liv på jord’. Det vil jeg gerne kæmpe for – men helst ikke dø før tiden, som man kunne risikere det så mange andre steder i verden.

Og en opskrift på brødet? Det må vente til i morgen, for nu har jeg vist vævet længe nok for i dag…

God tirsdag.

Udgivet i Lidt af hvert | Tagget , | 2 kommentarer

Opskrifter med squash

Når katten er ude, spiller musene på bordet, siger man. Og når vi er ude, vokser squashene uhæmmet.

billede4

Den her lille sag lå og ventede på os, da vi kom hjem fra ferie, og der er flere af samme kaliber. Derfor skal der spises squash, og jeg er gået i gemmerne efter opskrifter.

Vi startede med squashdeller i går. Squashdeller med masser af smag fra friskhakket basilikum og hvidløg. Dem bliver man aldrig træt af, og de er også gode i madpakken.

Billede6

Det tog kun lidt af den velvoksne squash – der er stadig en del tilbage.

billede3

Så hvad kan man ellers lave af kræet?

Man kan lave sprøde squashfritter. Fritter vendt i rasp med parmesan og krydderier.

Billede1

Man kan lave ‘wokket have’ med østerssauce, og man kan sylte squashene med chili og ingefær – den opskrift er også god med græskar.

Billede5

Squash i skiver bagt med masser af hvidløg, dryppet med olivenolie og med drys af parmesanflager er også lækre.

Billede3

De små runde UFO squash er en sag helt for sig selv – de er så lækre, når de er fyldt med en krydret svinefars med valnødder og salvie.

Billede7

Så voks I bare, små squasher – vi skal nok få jer spist.

God mandag.

Udgivet i Mad fra haven, Opskrifter | Tagget , | 2 kommentarer

På en bænk i Dronningens Have…

Gråsten Slot ligger lysende hvidt, omgivet af store, grønne plæner, der igen er omkranset af de skønneste staudebede.

billede8

Slotshaven er åben for besøgende hele året. Kun når Dronningen og hendes familie er på sommerferie på slottet, er haven lukket. Det kan jeg nu godt forstå, for ellers ville de stakkels mennesker jo ikke få et sekunds privatliv.

Her i september strålede staudebedene omkap med den gyldne sensommersol.

billede3

Store grupper af hver slags er der plads til i så store bede. Det giver en fantastisk virkning af både ro og liv.

billede5

billede4

billede9

Bedene er omkranset af stramme former, der fremhæver den vidunderlige overflod.

billede6

Haven følger de principper, vi også bruger herhjemme – på Gråsten Slot er det bare i meget, meget større målestok: Inde omkring bygningerne er haven struktureret og ‘civiliseret’ med en glidende overgang ud mod naturen,  hvor den bliver mere og mere vild – dog med enkelte elementer, der stadig siger ‘have’ og ikke ‘natur’.

billede7

Jeg kunne have gået der i timevis og nærstuderet. Men… solen var skarp og hunden havde det alt for varmt i sin tykke pels, så efter en tid slog vi os ned på Dronningens bænk i skyggen.

billede1

Vi var ikke de eneste, der sad der på bænken. Vi delte pladsen med en laber larve.

billede2

En natsværmerlarve – en  Bøgenonne. Flot fyr…

Kommer du til Gråsten (og hvorfor skulle du egentlig ikke det?), må du endelig huske at besøge Dronningens smukke have. Der er meget, meget smukt, den er en del af den danske kulturarv, og det er endnu en af de store, gratis glæder, som der er så mange af.

God søndag.

Udgivet i Haven, Lidt af hvert | Tagget , , | 2 kommentarer