Stort og småt fra hverdagen på landet
For et par år siden lavede jeg layoutet på bloggen om. Helhedsindtrykket blev lysere, og jeg fik mulighed for at skifte de øverste billeder ud, så de matcher årstiderne.
Men det nye layout havde en dårlig effekt på alle de gamle indlæg. Læs videre knappen virkede ikke, så alt stod i lange rækker. Og billederne blev absurd store og hoppede og dansede i indlæggene. Fortsæt med at læse “Tanker ved oprydning på bloggen”
I dag i haven på rundtur med hundene mødte jeg et dejligt syn.
Store knopper i påskeklokkerne. Det er usædvanligt tidligt, men det er der så meget, der er i år. For der er da ret lang tid til påske. Fortsæt med at læse “Der er da lang tid til påske”
Benløse fugle er en hyggelig simreret, man har tid til at lave i weekenden. Halvanden time skal kødrullerne simre. Det er god, kraftigt smagende vintermad.
Her er tre forslag til, hvad dine benløse fugle kan smage af: traditionelt med bacon og løg og suppeurter i sovsen, som de gode ruller i en kraftig tomatsovs, vi fik på Il Frantoio i Marcialla – eller forklædt som vildt.
Når jeg kigger Facebook, ser jeg mange, der viser billeder af blomster, der blomstrer i haven lige nu. Primula, vintergækker og erantis. I weekenden, hvor det ikke var bælgmørkt, mens jeg var hjemme, gik jeg en runde for at se, om der også var liv at spore i haven hos os. Ikke voldsomt, var svaret.
Men de små erantis, vinterblomsterne, er begyndt at kigge op. Fortsæt med at læse “Gudskelov for de stedsegrønne”
3 graders varme, blæst og regn. Der er næsten ikke noget, der føles koldere. Vandkoldt. Giv mig hellere 10 graders frost, sne og sol. Men sådan er det sjældent her i vores kystklima. Landskabet ser lidt trøstesløst ud.
Bare grene, en sjappet græsplæne, mudder til knæene i engen. Men der er faktisk nogen, der synes, det hele er herligt. Fortsæt med at læse “Et hurtigt kig derude – og så ind i varmen igen”
‘Kager fra hjertet – gennem generationer’ hedder den mest spændende bagebog, jeg har mødt længe.
Den er skrevet af Gitte L. Brandenburg og Marianne Seidelin, og det smukke layout er udført af Amalie Løgstrup. En gennemført lækker bog.
Bogen indeholder 100 af forfatternes mest værdifulde arvestykker af den uvurderlige slags, nemlig opskrifter på de skønneste kager, nedskrevet af familiens kvinder igennem flere generationer – fra sidst i 1800 tallet til engang i tresserne. Fortsæt med at læse “Kager fra hjertet – en boganmeldelse og en opskrift”
Det er næsten ikke en opskrift – nærmere en historie. For det er ikke nogen hemmelighed, hvordan man laver en wienerschnitzel.
Det er ingen hemmelighed, at det skal være en paneret kalveschnitzel, hvis det skal være rigtigt, at der skal stegte kartofler og ærter til, og at der skal være sådan en citronskive med en benfri sild, kapers og peberrod på toppen. Den skive hedder ‘en dreng’. Men hvorfor gør den det? Fortsæt med at læse “Wienerschnitzel – hvorfor hedder det en dreng?”
Sådan ved 17 tiden – Maggie, der tumlede lidt med sin rebknude, mig i gang med at kigge opskrifter ved køkkenbordet, Rosie ved siden af med et sugende blik mod køkkenbordet og husbonden ude i fyrrummet. Ingen tænkte på, at det pludselig kunne blive mørkt. Helt mørkt. Og helt stille.
Ingen summen fra køleskabet. Ingen hvæsen fra emhætten. Helt fravær af alle de lyde, vi er så vant til, at vi ikke lægger mærke til dem. Strømafbrydelse. Fortsæt med at læse “Pludselig blev det mørkt”
Det er ikke kun primula, der lyser op i stuen her i januar. Næsten hvert år falder jeg også for en stor azalea. Nogle år er den hvid, i år er den lyserød.
Selvom de er den slags potteplanter, jeg tænker på som en ‘buket i en potte’, holder de faktisk rigtig længe, hvis man behandler dem rigtigt. Fortsæt med at læse “Azalea i den vintermørke stue”
Lige siden jeg flyttede hjemmefra for et par hundrede år siden, har jeg købt primula i januar. Engang købte jeg kun gule, senere kun blå og i lang tid var det de pink, jeg helst ville have. Nu køber jeg altid først et festfyrværkeri.
Lilla, pink, hvid og lysegul. Jeg kan slet ikke få farver nok i januar, og jeg kigger dem dybt i de gule midter. Fortsæt med at læse “Primula i januar”
