Senvintersne med et glimt af forår

I går aftes var vi i Aarhus – i Musikhuset til koncert i Symfonisk Sal. Regnen var gået over i våd sne, og det sjaskede om hjulene på bilen. På vejen hjem var alt hvidt, og forlygterne lyste på snedækkede træer og buske.

Og i dag er vi vågnet op til det smukkeste lys på sne.

Billede4

Bækken risler, og fuglene synger.

billede2

Hvor solen rammer, smelter sneen allerede. Det er senvintersne med et glimt af forår i vente.

billede1

God fredag.

Mens vi venter

Medier og meteorologer har pisket en stemning op i de sidste dage: nedtælling til snestorm. I dag – over middag – skal det begynde at vælte ned med sne. Samtidig skal det fyge fælt, og når det fyger fælt, lukker vores vej, og vi er tvunget til at blive inde og hygge os. Slemt.

Billede1

Vi er klar. Næsten da. For vi er før hoppet på den og har stået klar med alt det, der er nødvendigt for at klare en snestorm. Chokolade, rom til jægerte, en ekstra bog eller to – og nyvaskede vintergummistøvler.

billede1

Men vi er blevet skuffede. Hverken storm eller sne – kun lidt slud og en våd, kold vind.

Billede3

Ikke den slags stof, som drama er gjort af… Sådan kan det meget vel gå igen, og egentlig gider vi vel heller ikke sne her så få dage, før foråret starter officielt?

Billede5

Nå – jeg vil nu alligevel lige køre forbi et supermarked på vej hjem fra arbejde og sikre os det nødvendigste – jeg tror nemlig ikke, der er mere Marabou med saltmandler i skabet…

God torsdag.

Nu kommer der snart liv i de små drivhuse

Udenfor blæser en kold vind, og det suser i træerne.

billede1

Inde er heldigvis mere roligt. Der er sået i minidrivhusene i vindueskarmen. Chili – en samlepakke med seks forskellige slags frø til både stærke og milde chilier i forskellige farver og faconer.

billede2

Rosenslynger er der sået rigeligt af – det er sådan en dejlig plante, og den blomstrede ufortrødent i drivhuset fra juli og indtil efter jul, hvor frosten tog den.

billede1

Der er også sået to forskellige farver af en ny digitalis, der skulle kunne nå at blomstre i eftersommeren og komme igen næste år – ifølge Isabella Smith. En rosa og en lavendelfarvet. På de engelske frøposer står der ganske vist to-årig, ligesom digitalis plejer at være. Men nu får vi se.

Posen med de seks slags chili havde billeder og navne udenpå, og jeg lavede derfor små planteskilte ved at klippe billederne ud og sætte dem på grillpinde med tape. Det så hyggeligt ud, og jeg blev fristet til at lege lidt videre…

billede3

Havebænken i ministørrelse er flere år gammel. Jeg har brugt den i minihaver før. Katten er en knap, og skiltet er hentet fra nettet, kopieret ind i PowerPoint og skrumpet til 15% af billedets originale størrelse, printet og klippet ud.

Hvem siger, man ikke må pjatte lidt?

God onsdag.

Koteletter med ost og skinke – og sprød top

Hverdagskoteletter man kan lave af de små ‘fadkoteletter’, der så tit er på tilbud. De er som regel skåret så tyndt, at man skal passe ret godt på, at de ikke bliver tørre. De skal simpelthen pakkes ind – eller druknes, hvis de ikke skal ende som en gang stegt bølgepap.

I denne udgave er koteletterne både saftige i kødet og sprøde i toppen. De er brunet på panden og bagt færdige og gratineret i ovnen bagefter.

billede12
Til 4 portioner skal man bruge:
4 koteletter
4 skiver pålægsskinke
100 g revet ost
Rasp til at drysse med
Smør

Riv osten og skær skinken i små tern. Brun koteletterne i smør på en pande – 1/2 minut på hver side for god varme – og læg dem i et ovnfast fad.

Drys med skinke og ost og drys lidt rasp over.

billede10
Læg en helt, helt tynd – næsten gennemsigtig – skive smør ovenpå hver kotelet.

Bag dem i ovnen på 200 grader, til toppen er gylden og sprød. Det tager et kvarter til tyve minutter.

billede11
Vi bagte cherrytomater med i fadet og spiste dem til – sammen med kogte bønner og bagte rodfrugter med sesamdrys.

billede12
Forkælelse på en hverdag.

God tirsdag.

Save

Save

Save

Alpevioler i haven på en kold og våd dag

Bittesmå står de der og nyder det våde og blæsende vejr. Et glimt af pink/lilla mod den sorte jord. Det er alpeviolerne, der er begyndt at blomstre.

billede2

Vi har både efterårs- og forårsblomstrende alpevioler under hortensiabuskene. Der trives de godt. Det er tidligt, de blomstrer i år. Det har været en mild vinter, og nu syntes de åbenbart ikke, de kunne vente længere.

Kommer den sne og kulde, som de snakker om til weekenden, skal de nok også klare det. Det er jo små bjergplanter, der ved alt om omskifteligt vejr.

billede3

Sikke en glæde at møde så fin en farve i haven i februar. Ja, man kan vel nærmest sige, de er cyclamenfarvede? Ikke mindst fordi cyclamen faktisk er det, alpevioler hedder på latin, og det er dem, der har givet navn til farven og ikke omvendt.

Sådan er der så meget, der kun har betydning, hvis man kender baggrunden. Og derfor – er det ikke vigtigt at lære baggrunden at kende for så meget som muligt? Man er bare lidt bedre rustet, hvis man forstår lidt mere, og det hele bliver lige lidt mere spændende.

God mandag.

Hvid romantik og hvide damer

I kælderen stod der to kagedåser, jeg har brugt som ‘reservedåser’. De var fra færdigkøbte småkager, og de var alt andet end kønne. Nu er de kommet til ære og værdighed efter en omgang kalkmaling og decoupage.

billede6

Motivet på låget er fra papirservietter, og dåserne ligner nu noget raffineret og næsten antikt i stedet for bare gammelt. For at dåserne skal kunne tåle forsigtig vask, brugte jeg lak i stedet for voks til efterbehandlingen.

billede10

Jeg holder meget af den hvide, romantiske stil. Hvidt giver lys, og her i senvinteren kan man bruge alt det lys, man kan få. Ikke mindst, når sneen smelter og efterlader alt derude i mudret gråt og brunt.

Og her er det, vi kommer til det med overskriftens hvide damer. Ikke hvide damer, der spøger på en ødeliggende, vindomsust herregård, men to skønne og kreative kvinder, der begge er ret farverige personer – og som altså udtrykker deres kreativitet i primært hvidt. Hos begge er der masser af gør-det-selv projekter til inspiration.

Lone Hall med bloggen Frk. Hall og Charlotte Neve Grün med bloggen Hos Villa Fryd er eksperter i det gennemførte, hvide look, og det ser noget så vindunderligt ud hos dem begge to. Fint, let, lyst og romantisk.

Her et glimt fra Lones gæsteværelse.

frk-hall-1

Og et fra køkkenet.

frk-hall-2

Her er et glimt fra Charlottes køkken – saltkværnen er et af de mange gør-det-selv projekter med en god vejledning.

villa-fryd-3

Et kig fra Charlottes badeværelse.

villa-fryd-1

Rendyrket romantik, ikke? Er du til det hvide look i stort eller småt, er de to hvide damer bestemt et besøg værd. Der er som sagt masser af inspiration til ting, man selv kan lave. Også selvom man ikke har tænkt sig et helt hvidt hjem.

Sådan er det hos os. Den hvide stil bliver aldrig den bærende i vores hjem. Ligegyldigt hvor glad jeg er for hvid romantik, elsker jeg varme farver – ja, farver i det hele taget. Med årstidernes skiften, skifter jeg ud i farverne på blomster, lys, puder og tæpper og glæder mig over hvert skift.

billede5

Men hvidt skal der også til hele året, for hvidt giver ro til øjnene – og som sagt giver det tiltrængt lys her i den nu så gråbrune senvinter.

God Fredag.

Save

Save

Save

Save

3 slags fastelavnsboller

Søndag den 26. februar er det fastelavn. Fastelavn er en af de højtider, der ligesom påsken flytter sig hvert år, og fastelavn er altid søndagen 7 søndage før påskedag. Og påskedag? Det er altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Det er bare med at huske det, så man ikke kommer til at glemme fastelavnsbollerne. Og dog. Skulle man komme til at bage fastelavnsboller på en forkert dag, skal de nu nok blive spist alligevel.

Mine yndlingsfastelavnsboller er de gammeldags. Søde boller fyldt med en lækker creme. Her er opskrifter på tre af den slags.

Først den helt klassiske med blød vanillecreme. Dem bliver man aldrig træt af.

Billede1
Den næste slags er med appelsincreme og chokoladeglasur. De er lidt friskere, men stadig søde og bløde – chokolade og appelsin klæder hinanden så godt.

Billede7
Den sidste slags er luksusudgaven – dem med både vanillecreme og marcipan remonce. De er en lillebitte smule mere omstændelige at lave, men ikke nok til, at det kan skræmme en, der virkelig har lyst til en lækker fastelavnsbolle.

Billede2
Prøv én – prøv to – eller prøv dem alle tre… Du kan bage dem, mens du prøver at komme i tanke om, hvornår det nu er, det er fastelavn.

God torsdag.

Save

Save

Save

Save

Hilsen fra en dybfrossen have

Rododendron-termometeret viser frost. Har man ikke et termometer, kan man bare se på rododendronbladene. Jo koldere det er, jo mere hænger de.

billede5

Sidste år på den her tid skrev jeg et forsvar for en udskældt årstid, hvor jeg forsvarer vinteren i al dens skønhed. Det vil jeg gerne stå ved igen i år. Ingen ved deres fulde fem kan da hade vinter, når vinter ser ud som i dag? Så er det i hvert fald deres egen skyld, at de går rundt og har det skidt, er det så. Ude er det lige så smukt som en sommerdag.

Rim og sol på bakkerne.

billede9

Hvert et strå pakket ind i hvidt.

billede8

Sol gennem pavillonens ruder.

billede7

Flotte istapper på vognportens gamle jerntag.

billede6

Sne om englens små fødder. Det er koldt – ja da – men det er smukt, lyst og opløftende.

billede4

Hvem der bare havde vinterferie i dag…

God onsdag.

Be My Valentine

Valentins dag er endnu en importeret festdag, og den slags dage har jeg et lidt ambivalent forhold til. På den ene side har dagen rod i lang tradition – på den anden side er det altså ikke vores tradition, og den bliver brugt – eller misbrugt – på det skammeligste af forretningerne, der sælger det mest smagløse skrammel i dagens anledning. Alt går, bare det er noget med røde hjerter.

Tag nu ikke fejl – jeg elsker hjerter. Bare ikke røde plyshjerter.

billede4

Som barn gik jeg et år i skole i USA, og der var hård kamp mellem pigerne om at være den, der fik flest Valentine’s Day kort. Det var i anden klasse. Benhård konkurrence blandt børn er ikke nyt.

I går, da jeg købte ind på vej hjem, så jeg plysdyr, jeg så buketter af røde roser med et plyshjerte på en pind, og plyspuder med ‘Be My Valentine’. Hmmm – klassisk elegance, tænkte jeg, købte en pose kartofler og kørte hjem.

anettes-hjerter

På vejen tænkte jeg over, hvorfor voksne kvinder formodes at synes om plysdyr? Er det noget med at signalere, at man selv er sød og blød – ung og nuttet? Jeg ved det ikke. Jeg synes, det er lidt aparte, hvis man er meget over 10 år gammel.

For nogle år siden arbejdede jeg i et IT firma. Der havde jeg en chef (den slags har man jo med skiftende held gennem en lang karriere), der kom hjem fra en længere forretningsrejse og glad fortalte mig, at han havde en gave med hjem til mig. Wow, tænkte jeg.  Jeg elsker gaver. Og gaven gjorde mig da også ganske overvældet. Af undren. Det var en plyskat. Ja – et tøjdyr. Jeg var 40. Ikke 4.  Jeg var lige ved at spørge, om han ikke havde fået byttet om på gaven til sin datter og den til mig.

Jobbet blev snart skiftet ud med et andet og betydeligt bedre, og ingen har givet mig tøjdyr siden. Det kan jeg kun være taknemmelig over.

billede2

Jeg vil nu gerne fejre, at biskop Valentin i Rom viede de unge par på trods af kejserens ordre om, at de unge mænd skulle forblive ugifte og være soldater i stedet for ægtemænd og fædre, der gik hen og blev blødsødne.  Det var en glimrende ide.

Og ude i haven her til morgen i frosten fandt jeg lige mit Valentinshjerte. Lidt afskallet og med patina – og i dag ganske frossent – men smukkere end en hel lastbil fyldt med plyshjerter.

billede3

God Valentins dag.

Nippemad: Oliventapenade

Den krydrede oliventapenade, den med hvidløg, kapers, citron og olivenolie, den der smager så godt af ferie et sted ved Middelhavet, kan man købe i små glas – små dyre glas – eller man kan lave det selv. I torsdags lavede jeg halvandet kilo til en reception, men til husbehov kan mindre gøre det.

billede1

Man skal bruge:
300 g sorte oliven uden sten (køb bare de billige i de store glas)
3 spsk kapers
2 fed hvidløg
Ca. 1 spsk citronsaft
Ca. 1/2 dl olivenolie

billede10

Put alle ingredienserne – men kun halvdelen af olivenolien – i en blender eller minihakker og hak det fint. Tilsæt olivenolie, til massen har den rigtige konsistens. Når den ligesom folder sig ind over knivene, mens hakkeren kører – som softice nærmest. Så er konsistensen rigtig.

billede2

Så let er det faktisk. Hvem skulle så gå hen og købe dyr tapenade, når det kan gøres så enkelt? Små stykker ristet flutes er perfekte til, og det kan også bruges i sandwiches. Tapenade kan holde sig en uges tid i køleskabet.

God mandag.