Alt med asparges hører foråret til, og her er en lækker forret, med syltede, hvide asparges, serveret med store, grønlandske rejer, arrangeret på en bund af sprød salat og pyntet med dildmayo og dildkviste.
Til en blød og mild mos af søde kartofler og/eller andre rodfrugter er det godt med et drys af noget spicy, salt og sprødt. Kontrasterne taler til hinanden og fremhæver smag og konsistens hos hinanden.
Derfor er et ikke så meget mosen, som det er toppingen – det sprøde drys af mandler, parmesan, rosmarin og et strejf af chili – det skal handle om i dag.
Rosenkålslaw – er der overhovedet noget, der hedder det? Det opstod nærmest ved et tilfælde hos os, fordi vi ikke havde spidskål på lager. Der var lavet pulled pork, der var bagt burgerboller, og der var rørt barbecuesovs med Jack Daniels i. Men kål til coleslaw var der ikke noget af.
Det var lidt af et held, for ellers havde jeg aldrig opdaget, hvor godt rosenkålslaw smager.
Der var stadig en del hjemmelavet teriyaki tilbage, efter vi lavede lynstegt tun med teriyaki skum for et par uger siden til fredagsnippemaden. Det var ved at skulle bruges, så vi fandt et stykke laks frem fra fryserens dyb. Teriyaki er superlækkert til laks – og til kylling.
Det er sæson for kål. Kål er sundt, og kål smager godt, når det er tilberedt rigtigt. Jeg er særligt vild med rosenkål – minikål, som jeg omdøbte rosenkålene til i går – og de kan bruges i rigtig mange retter.
For nogle år siden lavede jeg en top 5 liste med retter med rosenkål. Den har jeg opdateret i dag, for nye yndlinge er kommet til.
Kan du huske squashfritterne? Squashfritterne, vendt i en blanding af parmesan og rasp og bagt i ovnen, til de er bløde indeni og knasende sprøde udenpå? Sådan lidt ligesom en cowboys hjerte? Samme behandling fik rosenkål i lørdags, og det er helt klart en ny vinterfavorit.
I fredags hentede vi vores del af charolaiskødet på slagteriet og fik det pakket og frosset. Hakkekød i 500 grams poser, bøffer pakket to og to, stege i en ekstra frysepose og så videre.
Vi gemte et par entrecote bøffer til aftensmaden lørdag, og de blev forkælet med en silkeblød og let krydret mos af hokkaido græskar. Mosen erstatter nemt en sovs.
Endelig. Jeg har ventet længe. Lige fra de bittesmå frø spirede i april, mens planterne blomstrede fra juni, til de første frugter blev sat og laaaangsomt voksede og modnede. I går plukkede jeg de første modne tomatillos i drivhuset. Der var fem, der var klar. Ikke mange, men en god start.
De blev brugt med det samme. Til en frisk grøn salsa, som vi spiste sammen med sprødstegt kylling og ris med koriander og majs. Den grønne salsa har sin helt egen smag, og hjemmelavet er den langt bedre og friskere end de versioner, man kan købe på glas og flasker.
Ingen dag uden squash i august og september. Sådan er det bare. I lørdags lavede vi sprøde squashfritter som tilbehør til en tykstegsbøf – med en god chipotledip til.
De smager så godt, at man næsten kan undvære bøffen…