Femten et halvt

Ja, som du nok kan gætte fra overskriften, blev det Pumas tur til en sidste tur til dyrlægen. Puma har skrantet længe, og i forgårs mistede han pludselig kontrollen over bagbenene. Han kom sig, men nu turde vi ikke vente længere. Tænk, hvis det skete igen ude – måske på vejen, eller langt ovre i skoven?

Puma blev femten et halvt. Fortsæt med at læse “Femten et halvt”

En smuk aften

I går, da solen gik ned, fik vi over Skivholme lidt af det forunderlige lys, der når alle vejrbetingelser er opfyldt, får alt til at lyse som kobber.

Lyset brydes i den helt rigtige vinkel, der er præcis den mængde fugt i luften, der skal være, og alt spiller sammen til solnedgangsfest. Fortsæt med at læse “En smuk aften”

Om at se op i tide

‘Når jeg siger, at du skal kigge, skal du altså gøre det med det samme – ellers er det bare for sent.’ Den hører jeg af og til fra Bondemanden. Og han har ret. Vil man se katten stå på ét ben, glenten svæve forbi eller en træløber i det store ahorntræ, skal man virkelig være hurtig.

Det kan godt være svært at være hurtig nok Fortsæt med at læse “Om at se op i tide”

Hjemme i haven

At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.

Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.

Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.

Solen skinner på et væld af frodige stauder, og himlen er blå, selvom det blæser.

Roserne blomstrer…


i  alle bedene.

Tæppepileurten blomstrer, som om den var betalt for det. Godt med sådan nogle trofaste slidere.

Udsigten er som altid skøn fra alle dele af haven.

Og det nye ‘Fru Pedersen-skilt’ er hængt op på det (skal vi kalde det ‘rustikke’ i stedet for ‘faldefærdige’) bindingsværk.

Det er ikke perfekt, men gør det egentlig noget? Man kan jo ikke sprede sig mere tyndt, end man nu engang kan – og det er godt at have noget at stræbe efter.

Der er jo dejligt i haven på trods af ‘ugræs, der er føget over hegnet’ og et rodet hjørne hist og her, ikke? Den slags er bare det, der hedder livet – det er ikke perfekt, men det er da godt – og slet ikke til at undvære…

God onsdag.

Nu skal der snart kalkes igen

Mens jeg har gået og helet, har jeg haft god tid til at kigge på og mentalt forberede alt det, der skal gøres ude i foråret.

Vind og regn har været hårde ved de gamle bygninger, og det er – som hvert forår – ved at være tid til at kalke igen. Det er lidt af et smadder, og der går meget god tid med det. Tid, som jeg hellere ville have brugt i haven og på at komme videre med projekt ‘den hvide have’, som jeg laver i samarbejde med KridtvejsPlanter.

Vintergækkerne blomstrer lystigt, og spirer til flere slags hvide narcisser og tulipaner er kommet op. Det kribler i fingrene for at komme i gang med det næste bed.

Men mure, der skal kalkes, skal altså kalkes, hvis de ikke skal komme til at se ufatteligt forfaldne ud.


Det er endnu lidt tidligt at begynde at kalke – og heldigvis for det, for jeg skal stadig passe lidt på med at køre for hårdt på efter mit uheld sidste søndag.

Men pludselig er vejret der. Det må ikke regne, solen må ikke skinne for meget, og der må ikke komme frost, før kalken er hærdet af. Kalk er en primadonna at arbejde med. Så er det sagt. Men kalkede vægge har altså det smukkeste, hvide skær. (Hvis du har har lyst, kan du læse mere om kalk her.)


Jeg har kigget lidt på spandene, børsterne og afdækningsmaterialerne ovre i værkstedet. Der skal nyt til i år. Børsterne er slidte, og afdækningsdugen er stiv af spildt kalk.


Nu er der bare det, at jeg virkelig ikke ret godt kan lide at komme i byggemarkeder. De er store, man farer vild, kan aldrig finde noget, og der er aldrig nogen, man kan spørge. Det kan godt være et kvindeligt mindreværdskompleks, der stikker hovedet frem, men alligevel…

I stedet tyr jeg til nettet. Hos Engelbert-Strauss, som jeg har skrevet om før, kan man købe masser af pensler, børster og alt muligt andet til en ret fornuftig pris, og man kan sidde i ro og fred og bladre i sortimentet. Du kan se mere her.

Der var også nogle kønne viskestykker, nogle gode rengøringsbørster og noget slet ikke så dårligt arbejdstøj, jeg kunne lade mig friste af. De har mange sjove og gode ting hos Engelbert-Strauss – gå ind under ‘products’ på deres side, hvis du vil have et overblik.

Lisbeth fra Høneballehaven

foreslog mig, at jeg købte en hjelm der, så jeg ikke får en gren i hovedet en anden gang. Det dumme er, at jeg faktisk har en hjelm. Den lå bare i kælderen den dag, og der hjalp den altså ikke meget.

Indlægget er sponsoreret, men historien er min egen.

God tirsdag.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Ingen særlig grund til at gøre noget særligt

Søndag eftermiddag og fred og ro. Efter mange uger med masser af aktivitet og arbejde både ude og hjemme på hverdage og i weekenderne er der ikke noget bedre. Skivholme er stille derude. Fred hviler over land og by. Er der kørt tre biler forbi os i dag, er det højt sat. Det regner, det er klamkoldt, og der er ikke rigtig nogen særlig grund til at gøre noget særligt.

billede5

Der er ryddet op og gjort rent – og sat nye blomster i vaserne. Der er bagt. Der er vasket tøj, og der er lavet dej til søndagspizza i aften. Der er også ting, der ikke er gjort, men nu får de ligge.

Her er så stille, at man helt inde i køkkenet hører spurvene lette i flok, når noget forstyrrer dem ved foderbrættet. Dompappen pipper, og de første stillits er ankommet. Det er tidligt, de kommer i år. Der er tid til at nyde dem sådan en søndag.

Billede6

Køkkenet er ryddet op – vi fik hjælp til forvasken. Nu sover de to ‘hjælpere’ trygt inde i stuen.

billede3

I morgen kører det hele igen, og ikke et ondt ord om det. Men alle har brug for lidt stille-tid en gang imellem. Både dyr og mennesker.

billede4

Håber, du også har tid til en lille smule ingenting.

God søndag eftermiddag.

En dejlig start på dagen

Klokken otte var jeg oppe i kirken for at ringe solen op. Klare morgenringningen, som vi selv kalder det.

Lørdag morgen klokken lidt i otte er Skivholme et meget stille sted. De eneste tegn på liv er lys i enkelte køkkener og en af nabo Villys katte, der krydser vejen på vej hjem efter nattens jagt. Ellers er der stille. Helt stille.

Rimfrosten hænger over bakkerne, og solen er så småt begyndt at farve skyerne.

billede4

Man kan se langt oppe fra toppen af bakken, hvor kirken ligger.

billede2

Den gamle branddam er frosset til i nattens løb.

billede3

Solen er allerede kommet højere på himlen i løbet af de få minutter, det tager at ringe. Den hørte nok efter, da vores gamle kirkeklokke, der heldigvis ikke tåler maskinel ringning, spredte den rungende lyd af ‘op op op’ ud over det morgenstille landskab.

En bil fra hjemmeplejen kommer forbi – sikkert for at se til Aksel, hvis helbred ikke længere er, hvad det har været. Jeg hilser, låser bilen op og vender mig om og ser lidt på kirken, der nu er badet i rosa morgenlys.

billede5

Lørdagen er ringet i gang. Nu skal der gøres rent, vaskes tøj, fjernes blade fra havens gangstier og meget mere. Og så håber jeg, at der, når jeg klokken fire kører op for at klare aftenringningen, bagefter bliver tid til et kapitel og en kop te, før det bliver lørdag aften. Den hyggeligste aften i ugen.

God lørdag.

Du kan komme til at bo i Skivholme

I den tid vi har boet her i Skivholme, har der praktisk taget aldrig været et hus til salg i byen. Det er der nu. Der er faktisk flere. Meget forskellige huse i meget forskellige prisklasser. Prøv at se her på Boligsiden.dk.

Der er Helenes hus.

helenes-hus

Helene – hende med Helenes Hovne Høns, som jeg har købt æg fra i en årrække, døde mæt af dage som 89 årig, og hendes hyggelige hus med den læfyldte gårdsplads er til salg nu. Måske skal du være byens nye æggepusher?

Der er et helt nyrenoveret hus. Ejerne vil gerne bygge nyt, og de har sat deres lækre og hyggelige hus til salg. De har egen sø i haven, som rådyrene kommer og drikker af.

4adff72492ef455da9c1165a8500a40a

Der er et nyt, stort og flot hus – omme bagved Skivholmevej, på Høstvej med den skønne udsigt.

08244b505887424b84d8e08e6390332d

Og der er et lille og hyggeligt hus overfor forsamlingshuset.

a7b69800e2ae4929b334566aaa488748

Det er billigere end en lillebitte ejerlejlighed inde i Aarhus.

Jeg kan ikke rose Skivholme nok som et dejligt sted at bo. Midt i den skønneste natur, kort vej til Aarhus, hvor de fleste af os arbejder, og med et aktivt landsbyliv.

Her falder man ikke gennem sprækkerne og bliver glemt, som det sker i større byer. Her bor unge og gamle, børn og voksne, og Herskind, vores søsterlandsby, har en af landets bedste skoler. I forbindelse med skolen er der også en børnehave, og der er indtil flere dygtige  og søde dagplejemødre i området.

Da vi flyttede hertil for næsten 14 år siden, lærte vi flere af vores naboer at kende i løbet af 14 dage, end vi kendte på den villavej, hvor vi havde boet i seks år.

Hvis du har lyst til at flytte ud af den store bys anonymitet og blive en del af et lille samfund med nærhed, sjov, ro og den smukkeste natur, skulle du gå ind på Boligsiden.dk. og kigge lidt på de huse. Måske venter der dig et helt nyt liv.

billede1

God onsdag.