Agern

Den lange række af egetræer ned langs vejen ind mod engen er fyldt med agern lige nu. Råger og krager holder fest.

De flyver frem og tilbage efter agern i alle døgnets lyse timer. Rågerne skræpper konstant, som råger nu gør. De burde vel egentlig ikke kunne tale med mad i næbbet, men det går fint.

Fortsæt med at læse “Agern”

Lugten af gammelt hus

Når man kommer ind i en gammel kirke, mærker man altid den særlige lugt, der hører til en gammel bygning. Lidt af fugt, lidt af kalk – måske endda lidt af historie og et strejf af 500 år gammel røgelse. Det samme gør sig slet ikke gældende i en ny kirke. Den lugter ikke rigtig af noget. Den er isoleret, har anlæg til at sørge for frisk luftgennemstrømning og så videre.

Den gamle madonna i Skivholme Kirke

Sådan er det også med huse. Gamle, uisolerede huse har en særlig lugt. Lidt af fugt og lidt af ganske almindelig ælde fra gulve, lofter og vægge. Nye huse lugter ikke af noget – og alligevel.

Fortsæt med at læse “Lugten af gammelt hus”

Og nattergalen sang

I går aftes var der borgermøde om vejsagen, jeg skrev om i forgårs. Mødet var anmeldt som en fredelig demonstration med afstandspæle i græsset og håndsprit, og der var derfor omkring 200 deltagere – heriblandt lokalpolitikere og indlægsholdere. Mødet blev også livestreamet til dem, der enten ikke kunne komme eller ikke turde gå ud.

Vi mødtes på den store plads ved spejderhytten Skovhuset, der ligger midt inde i Skivholme Skov.

Fortsæt med at læse “Og nattergalen sang”

Kaos på retur

I går fortalte jeg om, hvordan det så ud som om, der var rigtig langt igen, efter vi havde fået de nye sofaer leveret.

Alligevel kunne vi se i hvert fald den ene ende af stuen vende tilbage til civilisationen allerede i går aftes. Roligt, ryddeligt og rigtig pænt.

Fortsæt med at læse “Kaos på retur”

Som at klæde om til middag i junglen

For nogle dage siden var jeg til et møde – på skærmen, selvfølgelig, hvor en af deltagerne fortalte om, hvor træt han var af restriktionerne, og at han følte en tung, tung coronatræthed i hele kroppen. Han orkede dårligt at rydde op eller sætte sin brugte kaffekop i opvaskeren.

Fortsæt med at læse “Som at klæde om til middag i junglen”

Tågebanker og sol på en tirsdag

Rimtågen har bølget ind over bakkerne hele dagen. Skiftevis har den lagt sig på blade og grene og er blevet fordrevet igen af solen, når dens stråler har gennembrudt bankerne. Temperaturen har ligget på lige en enkelt frostgrad. Vintervejr. Smukt vintervejr.

Fortsæt med at læse “Tågebanker og sol på en tirsdag”

Vinterhygge ude

Det gælder om at udnytte det, når der endelig kommer lidt sne. Da det pludselig begyndte at vælte ned, vækkede jeg de to sødt slumrende hunde og spurgte, om vi ikke skulle ud og lege? Maggie var helt med på ideen. De frække snefnug skulle fanges, skulle de.

Fortsæt med at læse “Vinterhygge ude”

En tur i halvmørke midt på dagen

Hvor er et altså mørkt i vejret. December blev den mørkeste december siden 1959, og det fortsætter ufortrødent. Det var helt forunderligt pludselig at se en lille smule lys på himlen. Jeg troede, min øjne spillede mig et puds.

Et kig på det lille hul i skyerne.

Det varede da heller ikke længe.

Fortsæt med at læse “En tur i halvmørke midt på dagen”