Farvel til køerne

I dag sagde vi farvel til årets køer. Der er ikke meget næring i græsset længere, så det var blevet tid. De skulle to forskellige steder hen, så de blev hentet i to omgange. Begge omgange i dag – første gang i nat klokken lidt over tre.

Det føltes uvirkeligt at være derude i den dybeste nat med mørket oplyst af lastbilens lygter og projektører.

Fortsæt med at læse “Farvel til køerne”

Jagthunde i den våde tid

Efteråret er den våde tid. Luften er tung af enten tåge eller regn, og er det tørvejr, er der stadig så meget dug i græsset, at det først tørrer sidst på dagen – hvis det overhovedet når at blive tørt.

Det er hundenes bedste tid på året.

Fortsæt med at læse “Jagthunde i den våde tid”

Det bliver efterår

Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.

Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”

Morgentåge som regn – med stinkbombeeffekt

Her mellem bakkerne oplever vi tit et særligt vejrfænomen. Tommetyk morgentåge. Udsigten forsvinder helt i de tætte, lavthængende skyer.

Det tager kun nogle timer. Når solen får magt, brænder tågen af, og landskabet dukker igen ud af disen. Fortsæt med at læse “Morgentåge som regn – med stinkbombeeffekt”

Vandmættet

Normalt er jeg lidt fascineret af vildt vejr. Store bølger ved molen i Hirtshals, tordenskyer, der farver en sommerhimmel sort på et splitsekund, og så videre.

Bare jeg er tilstrækkeligt sikkert placeret i forhold til det.

Men nu er det nok. Jeg er ikke spor fascineret mere.

Jorden er vandmættet nu. Der er ikke plads til mere vand. Fortsæt med at læse “Vandmættet”