Mon den årstid, man er født i, betyder noget for, hvem man er? Jeg er født i efteråret, og jeg elsker efterårets farvepragt og klare luft. I dag bliver jeg 67. Officielt i pensionsalderen. Det er jeg egentlig lidt stolt af. Så mange år, der for det meste er gået rigtig godt. Det er lidt af en mærkedag.
Jeg skal ikke bekymre mig om jobsøgning eller uddannelse. Jeg skal heller ikke lede efter den rigtige at blive gift med. Det har jeg gjort. Jeg har aftjent den værnepligt, og jeg er kommet helskindet igennem. Hurra for mig.
Men tilbage til efteråret. Det hele gløder, og bladene får tusindvis af farver.
Luften er kølig, og er man heldig som i dag, er den også klar. Aldrig er himlen mere blå end på en smuk efterårsdag.
Der er tusindvis af spændende ting at finde til dekorationer og alfeleg.
Der er Mariebær til buketter og kranse.
Der er kastanjer.
Der er bog, bark, mos, kogler og lavgrene. Det er pyntetid.
Det er også tid til gryderetter og supper. Varm mad. Rodfrugter. Mad med æbler.
De æbler, der falder tungt i de oktobermørke haver, som der står i ‘Nu står der skum fra bølgetop’:
Nu haster skyerne forbi,
og modne æbler falder i
oktobermørke haver.
Gud slutter årets gyldne ring,
og sindet samler sig omkring
de lyse nætters gaver.
Og er efteråret så lutter fryd og gammen? Nul putte, men det er der ingen årstid, der er. Jeg kan nævne storm og regn, men allermest tænker jeg på de millioner af blade, der daler ned i dag eller pisker ned i blæst og regn. De skal nok holde mig beskæftiget i mange, mange timer. Men så kan man jo høre podcasts imens.
God onsdag.
PS: Nej, jeg går ikke på pension endnu. Jeg går ned i tid fra nytår, og det bliver ikke så ringe, for så er der mere tid til alt det andet.
