Et ordentligt brød kommer i form

(Indlægget indeholder produktanmeldelse og dermed reklame)
Overskriften lå lige til højrebenet, som man siger. Clickbait. De der historier om tykke, der ændrer fedt til muller er altid populære. Men hvis du valgte at læse det her på grund af overskriften, må jeg skuffe dig. For det handler om brød. Rigtigt brød. Og om brødforme.

Jeg har længe handlet hos Bagebixen.dk. Jeg har købt bageforme, bageplader med huller i – og ikke mindst bageenzymer og tørret hvedesurdej. Fortsæt med at læse “Et ordentligt brød kommer i form”

Rundstykker som hos bageren

I julegave fik jeg en bageplade med huller. Sådan en, der laver de der fine noprede bunde på brødet – og giver sprødere bunde, fordi luften kommer hele vejen rundt. I dag har jeg forsøgt mig med at lave rundstykker som bagerens. Runde, sprøde, med luftig krumme og birkes på toppen.

Fortsæt med at læse “Rundstykker som hos bageren”

Lækre, langtidshævede og æltefri grovboller

Sprød skorpe – virkelig sprød skorpe – og blød og luftig krumme. Sådan er de nemme boller med rug og kerner, du får opskriften på her. Sæt dem over, før du går på arbejde, og bag dem, når du kommer hjem.

Eller sæt dem over lørdag aften og bag dem søndag morgen – din døgnrytme bestemmer.

Du skal bruge:
6 dl vand
5 g gær
100 g groft rugmel
1 god håndfuld solsikkekerner
1 god håndfuld græskarkerner
600 g hvedemel med mindst 12% protein (Lidl har en god og billig)
2 tsk salt

Pisk gæren sammen med vand, rugmel og kerner med et piskeris for at undgå klumper. Rør hvedemel og salt i dejen – bare rør, så alt melet er vådt. Der skal ikke æltes.

Dæk skålen med noget nogenlunde lufttæt – låg eller pose – og lad dejen hæve på køkkenbordet i mindst 8 timer.

Dejen er ret våd og lang i det, når den er klar – det er nemmest at lægge bollerne på pladen med to skeer.

Lad bollerne efterhæve en halv til en hel times tid – de skal bare lige komme sig – og bag dem så på 225 grader i 25 minutter.

Sprødt ydre og luftigt indre med et godt bid!

Jeg ved ikke, hvordan du har det med at ælte. Men jeg er ikke vild med at stå der og knokle med dej i 20 minutter, som er den tid, der skal til, hvis brødet skal blive fyldt med lufthuller. Min røremaskine kan heller ikke stå selv og røre så længe – den bevæger sig, når den ælter. Så æltefri er det nye sort hos os, og lang hævetid kan i høj grad erstatte æltning.

God fredag.

Brød til julefrokosten – en ny opskrift og links til flere

Til julefrokoster skal der bruges masser af brød.

Rugbrød i lange baner, hvidt brød til rejesalaten – måske også et groft brød.

billede3

og sprødt, hjemmebagt knækbrød og/eller hjemmebagte havrekiks til osten. Fortsæt med at læse “Brød til julefrokosten – en ny opskrift og links til flere”

Sandwichboller med chiafrø

Det er altid sjovt at prøve noget nyt. Men ligefrem chiafrø? Er det noget for et voksent menneske at spise? Selve ordet ‘superfood’, der bliver brugt om mad som chiafrø, kan vel skræmme enhver, der ikke lider af ortoreksi?

Alligevel fik jeg lyst til at prøve de små birkeslignende frø, da jeg så dem i Rema, og de er slet ikke så ringe endda i brød. Frøene giver et godt bid i brødet, selvom de ikke rigtigt smager af noget som helst.

Billede1

Fortsæt med at læse “Sandwichboller med chiafrø”

Hveder til Store Bededag

Store Bededag – lovfæstet ved kongelig forordning den 27. marts 1686 som en ekstraordinær, almindelig bededag for hele riget. En bods og bededag, som de fleste af os nu tilbringer i haven. Alligevel vil vi gerne have traditionerne på plads. Der skal spises varme hveder til Store Bededag, sådan er det bare.

Billede3

Fortsæt med at læse “Hveder til Store Bededag”

Påskesmåkager med citronskal og et strejf af rosmarin

Rosmarin er ikke det mest almindelige småkagekrydderi, men hvem siger også, at en småkage skal være almindelig? Småkagerne her er italiensk inspirerede, og de er både søde, friske, krydrede og sprøde.

Billede3

Fortsæt med at læse “Påskesmåkager med citronskal og et strejf af rosmarin”