Fyldte bagte kartofler

Endnu en godbid. Tilbehøret er nogle gange det vigtigste. Det bliver det med de her kartofler, der sagtens kan spises som en selvstændig ret.

Twice baked potatoes hedder de på engelsk. Måske kender du dem, måske har du glemt, at du kender dem, og trænger til at blive mindet om dem? Udhulede, bagte kartofler med alskens lækkert fyld.

Her er de med bacon, løg, parmesan og en klat cremefraiche. Continue reading “Fyldte bagte kartofler”

Lun rosenkålsalat med ingefær og ristede peanuts

Vinteren byder på så mange grove grøntsager, og de smager allerbedst lige nu. Det er heller ikke så skidt at få godt med grøntsager i hverdagene her i den tid, hvor man bliver budt på – og byder på – så mange lækkerier, der nok er skønne, men knap så sunde.

Her er opskrift på en frisk og krydret salat med rosenkål  – med lidt pift. Kål har godt af lidt pift. En salat, der kvikker op, når vejrudsigten siger gråt i gråt garneret med vind og regn.

Continue reading “Lun rosenkålsalat med ingefær og ristede peanuts”

Tærte med squash og chorizo på kartoffelbund

På vejen hjem fra skoven i søndags kom vi forbi squashbedet, hvor der var to små squash klar til plukning. Egentlig ganske godt for slutningen af oktober.

De blev brugt i en lidt anderledes tærte med revne kartofler som bund og fyld af chorizo og squash. Continue reading “Tærte med squash og chorizo på kartoffelbund”

Sprøde squashdeller med basilikum og hvidløg

Squashdellerne er en af de retter vi vender tilbage til igen og igen i sæsonen. De er krydret med basilikum – frisk basilikum og nok af det – og hvidløg – nok af det.

Sprød skorpe og blødt indre – og lige så gode kolde Continue reading “Sprøde squashdeller med basilikum og hvidløg”

Polenta Valdostana – polenta fra de italienske alper

Den sidste ferieopskrift i denne omgang er en opskrift på en grillet polenta. Polenta, en grød af groft majsmel, er populær i hele Norditalien. Polenta kan spises nykogt som tilbehør for eksempel med kødsovs eller ostesovs. Eller den kan skæres i skiver og grilles.

Grøden skal så køles ned og skæres i skiver, der drysses med parmesan og grilles, til den får sprøde kanter.

Når polenta hedder valdostana, er det variationen fra Aostadalen i de italienske alper. Det betyder ganske enkelt, at der skal røres Fontina ost – en specialitet fra Aostadalen – i grøden, når den er næsten færdig.

Man kan købe forskellige variationer af det majsmel, der bruges til polenta. Det kan både være den slags, der tager lang tid at koge, og som der skal røres i hele tiden. Eller det kan være lynpolenta.

Begge dele findes i indvandrerbutikkerne herhjemme til en fornuftig pris. Vi havde polenta i den hurtige version med tørrede svampe med hjem fra Aostadalen, ligesom vi havde Fontina ost. Men rygtet siger, at Gruyere ost kan bruges i stedet for, hvis man ikke kan finde Fontina.

Man skal bruge:
300 g polentamel
1 liter vand
1 tsk salt
100 g Fontina i små tern
2 spsk smør

Bring vandet i kog, tilsæt salt og hæld polentamelet i en tynd stråle ned i det kogende vand, mens du rører grundigt. Bliv ved med at røre, til grøden tykner. Når den er næsten færdig, rører du smørret og osteternene i.

Hæld den over i et fad, du enten har smurt med smør eller foret med bagepapir. Glat grøden ud med en våd grydeskraber (det giver en pæn overflade).

Lad grøden køle helt af. Nu er den fast og kan skæres i skiver. Du kan vælge at drysse skiverne med parmesan eller grana, eller du kan dryppe den med olivenolie – gerne en krydret.

Læg skiverne på en bageplade og stil dem i ovnen under grillen, til kanterne bliver lysebrune, og osten – hvis du har brugt ost – er gylden.

Vi spiste polentaen med bagte tomatskiver til – tomater i skiver blandet med rigeligt presset hvidløg, drysset med salt, peber og lidt brunt rørsukker, og dryppet med olivenolie. Bag fadet en 40 minutters tid på 200 grader i ovnen og drys med rigeligt hakket, frisk basilikum, når du tager det ud af ovnen.

Så er der serveret et enkelt og godt festmåltid som her i den lille restaurant i alperne.

Rester af grøden kan gemmes et par dage i køleskabet og grilles lige inden, man skal spise.

God mandag.

Cantaloupe-salat

Cantaloupe melon er min yndlingsmelon. Orange, sød, saftig og med mere smag end de gule meloner.

En salat med cantaloupe, frisk koriander, rødløg, chili og limesaft er en skøn sommersalat.

Den er hurtigt lavet, men den har godt af at stå og trække en times tid.

Gør melonen i stand og skær den i store tern. Hak rødløg, en frisk chili med lidt spark i og en god håndfuld koriander og bland det sammen. Dryp med limesaft og lad salaten trække en times tid, så den safter, og melonsaften blandes med limesaften.

Er melonen ikke helt moden og derfor ikke helt så sød og saftig – man kan jo blive snydt – så drys lidt sukker over og vend det rundt i salaten. Det gør underværker.

Salaten kan spises til grillmad – eller bare som den er som en forfriskende sommer-godbid.

God onsdag.

Er æggeskyer det nye sort?

De seneste dage har der været rigtig mange opslag på min opskrift på æggeskyer. Den er fra 2014.

Faktisk har et par tusind mennesker været inde og kigge på opskriften i løbet af ugen. Det har undret mig en del. Hvorfor lige det indlæg? Og hvorfor lige nu – næsten tre år efter, det blev skrevet?

Så prøvede jeg at google æggeskyer. Måske kunne jeg finde ud af det ad den vej. Det viser sig, at BT har opdaget æggeskyerne.

Du kan læse artiklen her.

De har ikke linket direkte til mit indlæg – så var nettet nok brudt sammen, når man tænker på, hvor mange der læser BT, og hvor mange, der normalt er på linjen hertil. Men den afledte interesse må være skyld i det. Andre forklaringer kan jeg ikke finde.

Det er da også en både dekorativ og lækker ret, de fine skyer, så prøv dem og vær med på moden.

Selv kan jeg kun sige, at det da er ret sjovt at være firstmover for en gangs skyld. Jeg plejer da ellers altid at være sidst med det første og ikke først med det sidste. Det er nærmest en livsstil. Men denne gang er det omvendt. Det var jo helt tilbage i 14, jeg første gang lavede æggeskyer. Længe før BT fik øje på dem.

Med næsen i sky: God lørdag.

Svinekød med five spice krydderi og pak choi

Den første ret, vi lavede med nogle af de lækkerier, jeg købte hos Thai Binh i onsdags var endnu en wokret med risnudler. Svinekød krydret med det aromatiske, kinesiske five spice krydderi og med ingefær, chili m.v. God og spændende dagligmad.


Til retten skal man bruge:
300 g hakket svinekød
2-3 bok choi (kinesisk bladkål – kan erstattes af spidskål, men bladkål er bedst)
1 pk risnudler
½ tsk five spice pulver
2 spsk oyster sauce
1 spsk brun farin
3 spsk riseddike
4 fed hvidløg i tynde skiver
3 små røde thailandske løg
1 spsk friskrevet ingefær
1 tsk sambal oelek
Vand – og salt til tilsmagning

Læg risnudlerne i en skål og hæld kogende vand over, så de er dækket. Lad dem trække, mens du laver resten.

Svits kødet på en stor pande. Tilsæt de to slags løg, svits lidt mere og tilsæt så krydderierne: five spice pulver (der skal virkelig ikke meget til, for det smager igennem), oyster sauce, farin, riseddike, ingefær og chili. Bland det godt og hæld lidt vand ved. Lad det koge et par minutter.

Skær bladkålene i mindre stykker og kom dem over på panden. Lad dem koge med, til de falder lidt sammen. De skal stadig have bid.

Dræn vandet fra nudlerne, klip dem i mindre – og mere gaffelvenlige – stykker, bland dem med resten og varm dem godt igennem.

Så er der mad. Det tager faktisk kun et kvarters tid at stable sådan et hverdags-festmåltid på benene…

Vi har frosset vores svinekød ned i portioner á 500 g. De tiloversblevne 200 gram blev stegt til to karbonader, der kan bruges i madpakken. Man kan jo ligeså godt være lidt praktisk…

Og er der rester? Sådan nogle rester gør sig rigtig godt som fyld i hjemmelavede forårsruller. På den måde får man resterne som en helt ny ret.

I aften skal vi lave flere thai-delikatesser – thaisuppe og stegte blæksprutter.

God fredag.