Stort og småt fra hverdagen på landet
Den lyserøde azalea, jeg havde med hjem fra besøget i Rhododendron Haven sidste år, overlevede sommerens tørke i en potte og blev plantet ud i efteråret.
Den blomstrer nu. Med meget smukke blomster. De er bare ikke samme farve som sidste år, Fortsæt med at læse “Farveskift i azalea”
Den ser så køn ud. Og også ret uskyldig med sine lette, lyse blomster, der ligner en krydsning mellem en påskekylling og en solstråle. Yndig.
Det er skovvalmuen. Den er kommet hertil med en plante engang, og den første af dem var jeg rigtig glad for. Fortsæt med at læse “En ulv i fåreklæder”
Vi bliver lige lidt ved det hvide og grønne. For der er noget i haven, der er så flot – hvert år. Og jeg viser billeder af det – hvert år.
Det store kastanjetræ. Når jeg står inde i maskinhuset, synes jeg, der er højt til loftet. Men træet er nok dobbelt så højt. Fortsæt med at læse “Lys i kastanjetræet”
Af og til får man en plantegave, der medfører en hel masse arbejde. Det skal ikke forstås sådan, at jeg brokker mig. Tvært og aldeles imod. Jeg er så glad for den plante.
Det skal forstås sådan, at nogle nye planter bare kræver, at man laver helt om på et bed, og når man først begynder på det, griber det om sig. Jeg fik en russisk kulsukker Fortsæt med at læse “En spændende plantegave, der gav mange timers arbejde”
Efter regnen i går og i nat drypper det stadig fra blade og blomster.
Og fuglene synger ekstra højt i den disede, våde luft. Fortsæt med at læse “Efter regnen”
Det siges, at man skal passe på, hvad man beder om. For måske får man det. På en lidt anden måde, i en lidt anden form eller på et lidt andet tidspunkt, end man i virkeligheden ønskede. Her på Store Bededag er jeg sikker på, at nogen har brugt lejligheden til at bede stort om regn.
Et pludseligt strejf af duft, når man går ad trapperne op til baggangen. Vinden har den med ud til tørrestativet. Den mærkes i glimt i skovhaven. Og den sniger sig ind ad den åbne terrassedør. Lige ved siden af busken er den overvældende, men dejlig.
Det er selvfølgelig duftsnebollen, jeg tænker på. Fortsæt med at læse “Der er en duft…”
En af forårets kønneste løgplanter er sommerhvidblomme.
Høje, spinkle stængler med flere klokker på hver. Klokkerne hænger i en nærmest umuligt spinkel tråd, og den giver en vidunderlig lethed i bedet, der føles som forår i øjnene. Den minder om Dorothealiljen. Men det er ikke en Dorothealilje. Fortsæt med at læse “Sommerhvidblomme”
Onsdag kørte vi en tur til Mariager. Ud til Blomsten & Krukken for at hente min julegave.
En stor støbejernskrukke. Den helt klassiske model. Fortsæt med at læse “En julegave til påske”
I foråret dukker den lille, fine lærkespore frem hist og her og allevegne i haven. Blondeblade og truthornsblomster. Jeg har aldrig hverken plantet eller sået dem.
De første kom vist med nogle klumper af påskeliljer for mange år siden. Først var der én – og så var der mange.
