Man skal altid noget først

Hver gang man glæder sig til at komme i gang med et eller andet, er der altid noget andet, man skal gøre først. Skal man male, skal man først vaske ned og tape af. Skal man plante noget, skal man flytte noget andet – eller luge, eller vaske potter af – først. Fri som fuglen er man aldrig.

Continue reading “Man skal altid noget først”

Store træer – lykke eller forbandelse?

I og omkring haven er der mange, store træer. Rigtig mange. Rigtigt store. På arealkortet over ejendommen er det meste af det, vi kalder haven, markeret som skov.

Skov er det, når man kigger op. Når man kigger op i udsigtshaven, ser det sådan ud. Store ask, eg og ahorn.

Kigger man lige ud, er det det her, man ser.

Continue reading “Store træer – lykke eller forbandelse?”

En munter glæde ved at gro…

Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.

Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…

Continue reading “En munter glæde ved at gro…”

Løglægger lørdag

Det er ret tidligt lørdag morgen, mens jeg sidder her ved computeren og laver lister. Lister over alt det, der skal nås i dag. Listen vil jeg skåne dig for – jeg bliver selv helt træt af at se på den. Kun ét punkt vil jeg fortælle om, for det er langt det bedste.

Der skal lægges forårsløg i haven. Continue reading “Løglægger lørdag”

Når noget alligevel ikke er dødt

Havens og planters livskraft er forunderlig. Man kan blive så overrasket – og glad, når noget, man troede var dødt slet ikke var det alligevel. Det gjaldt fuchsiaen, som jeg skrev om forleden, og det gælder den lille patiorose, der så noget så død ud.

Sidste år i marts købte jeg to store betonkrukker til en billig penge. Den ene – den, der stod hele sommeren i haven med en lille orange/rosa patiorose i…

… ja, den tålte ikke vinterens skiftende væde og frost. Foden smuldrede Continue reading “Når noget alligevel ikke er dødt”

Kiss me over the garden gate

Nu blomstrer den endelig. Kiss me over the garden gate. Det er det sjove navn på den kønne, enårige pileurt, Orientalsk Pileurt, Persicaria Orientalis.

Frøene til den har jeg fået af Gitte, der har den smukke blog Fra Frø til Blomst. Hvis du vil se Continue reading “Kiss me over the garden gate”

En gave fra mellem fliserne

Ikke et ord om snegle i dag, kun lidt om, hvor heldig man kan være.

Sidste år stod der en lille opstilling på trappen ved baggangen. En Betulia, en potte med bladselleri (på grund af den fine, lysegrønne farve – at jeg så kom til at tænke på suppe, hver gang jeg gik ud eller ind, er en anden sag…), og en sammenplantning med sølvlyng og en lille fyr, jeg ikke kender navnet på.

Det var den kønneste, lille plante Continue reading “En gave fra mellem fliserne”