Morgenfruen Sunset Buff er en virkelig elegant morgenfrue. Blomsterne er lyse på oversiden, mørke på undersiden og med en smuk brungylden midte.
Jeg såede dem i en stor krukke i april, og nu blomstrer de frodigt. Det har jeg lært noget af.
Fortsæt med at læse “Ting jeg har lært om sommerblomster”Pladsen foran drivhuset kalder vi perronen. Hele drivhuset er anbragt på et træfundament, og fundamentet strækker sig en lille meters penge ud foran drivhusets dør og danner den terrasse, vi kalder perronen.
Perronen er som skabt til krukker og opstillinger hele året.
Fortsæt med at læse “Romantik på perronen”Det er fire år siden, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og højbedene til grøntsager. Den er blevet ganske og aldeles enorm.
Jeg kan efterhånden kun lige se over den, når jeg står på tæer.
Fortsæt med at læse “Rosenhæk”Tropisk regnskov kan man ikke kalde det, for otte grader den 27. maj er ikke en påfaldende tropisk temperatur. Men regnskov? Den er god nok. Det må derfor være en tempereret regnskov, vi har i haven.
Spøg til side – så meget regn så længe er ikke noget, vi ser tit. 55 mm på et døgn.
Fortsæt med at læse “Tempereret regnskov”Det kan ikke siges tit nok. Man skal holde øjnene åbne. For de dejligste ting kan skjule sig de mest uventede steder. For eksempel ved en en af de små holdepladser ved en ellers ret kedelig og trafikeret vej.
Som for eksempel vildtvoksende primula.
Fortsæt med at læse “Vilde primula på holdepladsen”Jeg har tilbragt en stor del af weekenden på knæ. Ikke i from bøn, men for at luge i skovhaven. Hundreder af små træer spirer i bedene under de store ahorn, og hver gang man tror, man er ved at være færdig, spirer et nyt lille træ frem.
Men der helt nede på knæ er det, man rigtigt kan se alt det, der er på vej op nu.
Fortsæt med at læse “Nede på knæ”I går var Rosie og jeg alene hjemme. Så vi besluttede, at vi skulle en tur over til skoven og se på anemoner. Skovbunden plejer at være dækket af anemoner i april.
I år var der ikke så mange, som der plejer at være. Det har været en hård vinter, og rådyrene har skrabet ned i jorden for at spise anemonernes rødder.
Fortsæt med at læse “På anemonetur”På trods af aprils notoriske lunefuldhed, hvor solen skinner det ene øjeblik for så at blive afløst af iskolde hagl-, slud- eller snebyger, er det faktisk forår. Det kan være lidt svært at tro på, men de små planter i spirebakkerne har talt. Og de har ret. Det er prikletid.
Den lille iris her har jeg ventet spændt på. Frozen Planet hedder den, og navnet er nemt at forstå, når man ser dens isblå og kridhvide blomster.
Dens farver er som rimfrost og blå himmel.
Fortsæt med at læse “Frozen Planet – en isblå iris”Det er koldt – lige omkring frysepunktet. Enkelte, forvildede snefnug blæser gennem luften. Forårsspirerne skutter sig og bliver enige med sig selv om at vente lidt med at vokse mere.
Kun inde i drivhuset står masser af blomster i potter og krukker på spring. Klar til at rykke ud. Ja, de tripper næsten og er ved at falde over hinanden for at komme først til døren.
Fortsæt med at læse “På spring”