Kiss me over the garden gate

Nu blomstrer den endelig. Kiss me over the garden gate. Det er det sjove navn på den kønne, enårige pileurt, Orientalsk Pileurt, Persicaria Orientalis.

Frøene til den har jeg fået af Gitte, der har den smukke blog Fra Frø til Blomst. Hvis du vil se Continue reading “Kiss me over the garden gate”

En gave fra mellem fliserne

Ikke et ord om snegle i dag, kun lidt om, hvor heldig man kan være.

Sidste år stod der en lille opstilling på trappen ved baggangen. En Betulia, en potte med bladselleri (på grund af den fine, lysegrønne farve – at jeg så kom til at tænke på suppe, hver gang jeg gik ud eller ind, er en anden sag…), og en sammenplantning med sølvlyng og en lille fyr, jeg ikke kender navnet på.

Det var den kønneste, lille plante Continue reading “En gave fra mellem fliserne”

Nematoder mod dræbersnegle

Det er nu, sneglene lægger æg i stor stil og sikrer næste års plage. Derfor snakkede jeg i sidste uge med Morten fra Zinkbakken.dk om at prøve nematoder, inden det er for sent.

Vi har forfærdeligt mange snegle, fordi vi bor omgivet af græsmarker, så der skal sættes ind på alle fronter.

Du kan vande dem ud, men du kan også bruge kannibalmetoden, Continue reading “Nematoder mod dræbersnegle”

En grøn fodpose af kæmpestenbræk

I de sidste dage har der ikke været gæster i B&B’en, og jeg har haft tid til at gå i haven, når jeg kom hjem fra arbejde. Sikke en luksus. Og det kan virkelig ses, at der er sket noget – både generelt og i hjørner og kroge.

Vi har blandt andet opstammet en ædelcypres, der står mellem nordgavlen og hækken ud mod vejen.

Continue reading “En grøn fodpose af kæmpestenbræk”

Frodige, forrygende floks

Høstfloks er en gave til sensommerhaven.

De er gode til at brede sig. For vel en 10 år siden købte jeg en floks af de helt billige – dem fra Netto til 10 kr. i en plasticpose. Det tog et par år, før den rigtigt havde etableret sig. Men så kom den også for fuld skrue. Continue reading “Frodige, forrygende floks”

Kvan-kvaler

Der er masser af bøger, der handler om, hvor dejligt det er at rydde op. Mjah… resultatet af oprydningen er ikke så ringe. Men ligefrem at elske processen?

Det sker ikke, når oprydningen foregår i haven, og man med anklerne møder de brændenælder og stikkende akantus, der har vokset sig store i ly af de enorme kvan, der helt var ved at overtage i bedet ned mod det gamle bindingsværk.

Continue reading “Kvan-kvaler”

Mørkt løv og næsten sorte blomster

Hvide blomster, mørke blomster og blomster i alle farver ind i mellem. Der er ikke mange blomster, jeg ikke kan lide. Alle blomster kan være smukke, hvis de er anbragt i den rigtige sammenhæng.

Man skal nu heller ikke glemme, at løv og blade varer betydeligt længere end en blomstring. Derfor er det så dejligt med planter, hvor bladene også har forskellige farver. Det lyser op og skaber spændende kontraster.

Continue reading “Mørkt løv og næsten sorte blomster”

Glæde, vækst, blomstring og høst

Efter kun at have fået en enkelt halvspist squash, en håndfuld bønner og midten af to spidskål ud af en hel køkkenhave sidste år, bliver man så glad af at hente kål efter kål og squash efter squash ind fra højbedene i år.

De første voksbønner er også modne, og snart følger alle de andre bønner efter. (Prøv i øvrigt voksbønnerne kogt, dryppet med citron og olivenolie og drysset med parmesanflager.)

På trods af en kold og våd sommer, er der masser at hente. Krøllet salat, der kan spises med mormordressing, kørvel til krydrede dressinger, ærtepure og fyldte æg, dild til rejesalat og sprøde bladselleri helt uden gnavemærker.

Rent økonomisk kan det ikke betale sig at købe højbede og købe jord, ukrudtsdug og flis til at lægge omkring dem. Men mentalt er fortjenesten ufatteligt stor, for glæden ved at hente sine grøntsager i haven er mange gange større, end fornuften byder.

I det hele taget kommer glæde så tit af at se noget vokse og blomstre. Jeg blev så urimeligt glad, da jeg i går fik øje på to små, fine blomster i den stikkende kaktus i det store glas i vindueskarmen ovenpå.

Tænk, at sådan en lille prikken en, kan få så kønne blomster. Egentlig synes jeg, kaktus er lidt kedelige (helligbrøde at sige den slags, når de nu er lige så moderne, som de var i 70’erne…), men når der kommer sådan to små skønheder fra dem, tilgiver jeg dem alt. Hvad søren – vi andre er jo heller ikke lige spændende hver dag, vel?

God mandag.