Alfredo sovsen er en af de nemmeste pastasovse, man kan lave. Og en af de mest lækre.
Blød og cremet med masser af smag. Her får du opskriften – og også historien om, hvordan den fik navnet Alfredo. For det er en rigtig god historie med stjernedrys fra gamle dage.
Fortsæt med at læse “Tortelloni Alfredo med skinke og ærter – og historien om Alfredo ham selv”Jeg har før skrevet om den her citronpesto, der kan forvandle en helt almindelig portion hverdagspasta til gudemad. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at den sagtens kan gå an til gæstemad.
Den er så uhyre enkelt. Det eneste, der skal bruges er citron, olivenolie, basilikum og parmesan.
Pasta bake er det amerikanske navn for pasta med kødsovs bagt i ovnen med et lag ost over. Ukompliceret og altid godt.
Vi har tit lavet sådan et fad med den kendte kødsovs, som alle børn elsker – det er både hurtigt og nemt. I USA har de en amerikansk version, der basalt set er ligesådan – bare med en umiskendelig amerikansk smag. Fortsæt med at læse “Amerikansk pasta bake”
Det var rigtig lang tid siden, vi sidst havde fået ‘noget med pasta’, og da køleskabet afslørede en kugle mozzarella, der skulle bruges senest den 4. december, var det tid til et rygende varmt fad pasta med oksekød, grønt, mozzarella og grana ost.
Nogle vil nok sige, at det da bare er bagt spaghetti med kødsovs. Det er det måske også – men hvad er der egentlig i vejen med det? Især en mørk decemberaften? Fortsæt med at læse “Oksefad med pasta og to slags ost”
Gnocchi, de små kartoffel- og melboller man kan købe færdige i en glimrende kvalitet, er gode, når det skal gå lidt stærkt. De er en god afveksling fra den sædvanlige pasta, som man tit kaster sig over, når der skal hurtig mad på menuen.
Bred båndpasta – papperdelle – med en lækker sovs af østershatte, valnødder, salvie, skalotteløg, citronskal og fløde. Og et lille drys parmesan på toppen. Ret uimodståeligt.
Fortsæt med at læse “Bred båndpasta med svampe, valnødder salvie og citron”
Gnocchidag igen. Gnocchidage har erstattet vores pastadage for tiden. Hurtigt, nemt og lækkert. Denne gang med østershatte, citronskal, krydderurter og fløde.
Fortsæt med at læse “Gnocchi igen – med østershatte, rosmarin og citron”
Så er endnu en luns af hokkaidoen afsat. Til en lækker, blød og mildt krydret pastaret.
Der skal fløde i – men det turde jeg ikke skrive i overskriften. Tænk nu, hvis Fødevarestyrelsen læser med? Man skal vogte sig, skal man. Men – de danske mælkebønder skal også leve, og de kan heller ikke leve af minimælk alene. Så i dag bruger vi fløde.
Man skal bruge:
250 g hokkaido i små tern
1 løg
2 fed hvidløg
10 store salvieblade
1,5 dl bouillon – hønse- eller grøntsags
1,5 dl fløde – meget gerne fra Naturmælk
En spsk olivenolie
Parmesan til drys efter behov
Friskkogt pasta
Skær hokkaidoen i små tern og hak løg og hvidløg. Hak også salviebladene. Sauter det hele i lidt olie, indtil løgene er klare, hæld bouillon på og lad det koge næsten mørt.
Tilsæt fløden og lad det hele simre en fem minutters tid. Grib stavblenderen og blend det til en cremet sovs, før du smager til med salt og peber.
Bland sovsen med friskkogt pasta og drys med revet parmesan.
Bondemanden syntes ikke, at pasta i sig selv var mad nok. Slet ikke nok. Så der blev lavet en nem kyllingeret som tilbehør. Krydret kylling med æbler og mere salvie for nu at holde stilen.
Skær et kyllingebryst i tern. Skræl et æble eller to – afhængigt at størrelsen – og skær det i tern. Pluk lidt flere salvieblade og hak dem. Nap et par stykker bacon ud af køleskabet og skær også dem i tern.
Steg bacon på en pande, tilsæt kød, æbler og salvie. Kværn peber over, drys med 1 tsk sukker og et nip salt, og lad kødet karamellisere lidt med sukkeret og saften fra æblerne. Lidt sødt, lidt syrligt, lidt røget, lidt bitterstoffer fra salvien. Slet, slet ikke så ringe.
Duften af salvie får mig altid til at tænke på efterår og efterårsretter. Salvie er god til svinekød, passer godt i alle kødretter med æbler, og er også helt perfekt sammen med græskar. Prøv selv.
God tirsdag.
En tur op på marken for at se til markbedet med græskar, bønner og majs
udviklede sig til et plukke-nippe-blancheringsmarathon. Der var nemlig mange bønner, der var klar. Rigtig mange. Den uvante fugtighed i vejret har fået det hele til at gå amok. Det blev lidt halvsent, før der kom gang i madlavningen.
Der var heldigvis nogle mini-tortellinier i køleskabet, og i stedet for at lave pastasovs af en slags til dem, blev de kogt og blandet med godbidder fra haven til en farverig salat. Og så fik vi resten af hvidløgsolien og skinken brugt op, så den ikke stod og blev gammel… (som om der var nogen risiko for, at det skulle ske her i huset…).
Man skal bruge:
1 pakke med 250 g minitortellini
200 g lange friskkogte bønner
4 skiver italiensk skinke
3 tomater (fra drivhuset)
En stor håndfuld basilikum (sammesteds fra)
Et drys parmesan – efter lyst og behov
Hvidløgsolie
Kog bønner og pasta, skær bønnerne i bidder, skær skinken i bidder, skær tomaterne i tern og bland hurtigt det hele med med den varme pasta. Dryp med et par skefulde hvidløgsolie og bland godt – drys til sidst med parmesanen.
En køn salat i italienske farver – og samtidig så absolut fastfood.
God torsdag.
På vej hjem fra brunchen i søndags kom jeg forbi Gartnergården i Skødstrup. Ja – forbi og forbi – Suzukien nægtede at køre videre, før jeg havde været inde og købe en bakke danske jordbær. Sådan er det med gamle biler, de begynder at vide bedre end en selv, hvad man gerne vil, og så drejer de bare af og åbner ens tegnebog. Sådan er de.
Men tilbage til Gartnergården. Der havde de – udover de fineste danske jordbær – masser af andre lækkerier og fristelser. Blandt andet valnøddepesto. Den var fantastisk – men dyr – så nu har jeg eksperimenteret mig frem til en opskrift, der ligner den rigtig meget. Laver man den selv kan man få en hel skålfuld for det, en lille (meget lille) bøtte kostede.
Man skal bruge:
Hvad der svarer til en mellemstor potte basilikum fra supermarkedet – to store håndfulde fra drivhuset
1 håndfuld bredbladet persille
50 g valnøddekerner
1 fed hvidløg
Saft og skal fra en halv citron
Et drys salt og masser af friskkværnet peber
Olivenolie til den får den konsistens, du bedst kan lide – jeg brugte ca. 1/2 dl – og lidt vand
Blend det hele – groft eller fint efter lyst og smag. Tilsæt olie, til det får den konsistens, du bedst kan lide – vil du gerne have pestoen helt cremet, er det også godt at tilsætte lidt vand.
Spises som nippemad med friskbagt italienerbrød med sprød skorpe – eller sammen med pasta – eller nye kartofler – eller til at smøre sandwich med.
God fredag.
