Forfatter: Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Vilde benløse fugle

Rådyrene har gået på marken og spist hvede hele dagen, og Bondemanden sagde med en glubsk mine, at sådan en fyr kunne han godt spise lige nu. En hel. Selv.

Rådyrene er fredede på den her årstid, så de slap med skrækken. I stedet for gik det ud over en pakke okseyderlår fra fryseren. Skåret i skiver til benløse fugle. Der skulle rigtig herremad på bordet, kunne jeg jo godt høre. De benløse fugle blev tilberedt som vildt for at holde stilen, og det var bestemt ikke nogen dårlig ide.

Billede2

Til vilde benløse fugle skal man bruge: Fortsæt med at læse “Vilde benløse fugle”

Fastelavnsboller med appelsincreme og chokoglasur

Så er det ved at være fastelavn igen. Ungerne skal ud og slå katten af tønden med prinsessekjoler over dynejakkerne, og her i Skivholme skal de ud og gå soldat.

Det er tid til at bage fastelavnsboller – og til at have mønter parat til de tapre soldater på søndag. Fortsæt med at læse “Fastelavnsboller med appelsincreme og chokoglasur”

Lyden af forår

Fuglene synger nu. Synger rigtigt altså. Solsorten sidder på taget og synger sin forårssang, lærken svæver syngende højt over marken, gulspurvene synger deres tællesang (1-2-3-4-5-6-syyyyyyv) og spætten akkompagnerer det hele med vilde trommesoloer oppe fra de høje træer.

Stæren er kommet. Det er lyden af forår.

Alle vegne er der små klynger af vintergækker og erantis.

Billede3

Fortsæt med at læse “Lyden af forår”

Tom Yam – den stærke, duftende thaisuppe

En duft af fremmede egne, en smag af langt borte i de varme lande. Syrlig, sødlig, krydret, hot – alt sammen i en lille skål. Det er nok derfor, så mange af os er helt pjattede med Tom Yam.

Fortsæt med at læse “Tom Yam – den stærke, duftende thaisuppe”

Et solskinssmil

Falsk forår – de der dage midt i vintertiden, hvor man mærker, at det engang igen vil blive forår. Solen skinner, musvitterne pipper, og man kan mærke solens varme i ansigtet. Sådan et par dage har vi lige haft – og hvor gør det godt.

Hør, hør, hvor det tør. Tøvejret er sat ind, og de store fygedriver i hegnet er faldet lidt sammen.

Billede2

Fortsæt med at læse “Et solskinssmil”

Kjørmes Knud

….. for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes Knud.

Sneflokkene kom vrimlende – slugte hegn og gård –

Billede1

og nu kom Kjørmes Knud. Kyndelmisse. Den tid, hvor vinteren er koldest, siges det. Hvor frosten rækker dybt ned i jorden og presser stenene op på markerne. Men også den tid, hvor man for alvor begynder at mærke, at lyset kommer igen. Fortsæt med at læse “Kjørmes Knud”

Et halstørklæde er noget…

‘Et halstørklæde er noget, man tager på, når ens mor fryser.’

Et eviggyldigt citat. For hvordan kan man vide, om andre fryser? Om de har brug for et halstørklæde? Kun ved selv at mærke efter og sammenligne. Og forskellige væsener føler temperatur, vejr og vind forskelligt.

Jeg kan ikke andet end spørge: Hvorfor går de fjollede køer dog ikke ind?

Billede2

Fortsæt med at læse “Et halstørklæde er noget…”