Dipladenia, der på dansk kaldes bægerranke, er nogle af de skønneste, overdådige, og med den rette pleje: også flerårige slyngplanter. De er eksotiske, de blomstrer frodigt, og de kan slet ikke styre sig, når de først kommer godt i gang. De er simpelthen vidunderlige.
De er også dyre. Især hvis man gerne vil have dem i en vis størrelse. Så hvordan overvintrer man dem, og hvordan passer man dem bedst, så investeringen betaler sig?
For at kunne passe en plante bedst, skal man vide, hvor den vokser naturligt, og hvordan forholdene er der, hvor den hører hjemme. Det gælder alle planter.
Dipladenia stammer fra Sydamerika. Fra de varme og fugtige områder, hvor kulde og frost kun er et grimt rygte. Der kan de vokse ude hele året og blive enorme.
De kan derfor godt lide varme og sol, og de kan lide fugtig luft. Men de er faktisk ikke så tørstige. Faktisk drukner de let eller får svampesygdomme og gule blade, hvis de får for meget vand. Jeg bruger ‘den sædvanlige’ metode, når det gælder vand. De står på et stykke oasis, og jeg vander nedefra, så de selv kan tage, hvad de har behov for. Det var vand – forudsætningen for alt liv.
Så er der temperaturen. De kan ikke lide det danske vejr. De kan ikke lide blæst og kold regn, og de tåler ikke under 5 graders varme.
Derfor har jeg mine i drivhuset, hvor det ikke blæser, hvor luften er fugtig, og hvor de får lys nok, men heller ikke bliver svedet af. De har det dejligt der. De kan stå ude, hvis man har et beskyttet sted, men i drivhuset udlever de helt deres potentiale på de her breddegrader.
Gødning? Jeg putter lidt gødning i vandet i ny og næ. Men de er ikke så krævende.
Om vinteren skal man prøve at finde et sted, hvor der ikke er for koldt, men heller ikke for varmt, og hvor de stadig får lys. Det er udfordringen. For selvom de kan overleve i en stue, er luften som regel for tør. I hvert fald i moderne huse. Regelmæssig overbrusning kan hjælpe, men pas på ikke at gøre jorden for våd.
Vi har den gamle B&B med det store hjørnevindue, og der overvintrer de. En frostfri udestue kan også bruges.
Før jeg flytter dem ind, klipper jeg dem fri fra alt det, de klatrer på i drivhuset og klipper dem lidt tilbage. (Lad dem dryppe af efter klipning – de bløder mælkehvid, klistret saft). Så stiller jeg dem på ny oasis i vandingsbakker i vinduet. Hen over vinteren tjekker jeg dem og fylder vand i bakkerne. Men det er bedre at glemme dem af og til end at give dem for meget vand. Det skete for mig et år, og to smukke planter led en ynkelig død. Det er jeg stadig flov over.
Når foråret kommer, og drivhuset holder sig på den rigtige side af en 8-10 grader hele døgnet (det vil sige hen i april/begyndelsen af maj), tager jeg planterne ud fra vinterhiet, klipper dem til og fjerner døde blade og skud.
Jeg giver dem en topdressing af ny jord – eller planter dem om, hvis de er ved at vokse ud af potterne – og sætter dem på plads i drivhuset. Der går lidt tid, og så begynder festen.
De tre planter, jeg har nu, er blevet kæmpestore. Især den nærmest fuchsiarøde.
De havde allerede et par år på bagen, da jeg fik dem, og jeg håber og vil gøre mit bedste til, at de bliver meget, meget gamle og hvert år pryder drivhuset med deres flor af store, smukke blomster.
Så opsummeret:
- Lun og fugtig luft
- Lys men ikke brændende sol
- Ikke for meget vand – lad planten stå på et stykke oasis og vand nedefra’
- Frostfri (mindst 5 grader) vinteropbevaring
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 