Et fad med gratinerede rodfrugter er varm og hyggelig mad. Comfort food, som englænderne kalder det.
Man skal bruge en blanding af kartofler, gulerødder, pastinakker, jordskokker, porrer – eller hvad man nu har og har lyst til – Fortsæt med at læse “Gratinerede rodfrugter – varmt og lækkert”
Når man nu har fundet ud af, at fasan faktisk mætter ret meget, så man ikke har kunnet spise op, eller hvis man har været så klog, at man har lavet en stor portion, kan man lave den lækreste restemad af det, der blev til overs af retten med fasan.
Af og til er der fasan på menuen. Som oftest hører vi dem bare skråkke dernede i engen, og de spankulerer frimodigt rundt i haven. En gang i mellem er der dog en, der ender på middagsbordet.
Efter at have prøvet mange forskellige metoder til tilberedning, har jeg lagt mig fast på den her som den aller-, allerbedste. Kødet bliver mørt som smør.
Fortsæt med at læse “Fasan på den allerbedste måde”Når man arbejder et sted, hvor der er mange unge mænd, er der en høj grad af af målrettethed og fokus – på øl. Det er vist noget genetisk.
De drikker det ikke bare. Flere af mine kolleger brygger også øl – og det jeg har smagt, har været rigtig godt. Til øl skal man bruge malt – maltbyg. Og når øllet er lavet, står man der med en masse byg, der faktisk kan bruges til bagning. Jeg fik en pose af det forærende, og bagte brød med maltbyggen i går. Det blev meget lækkert og saftigt.
En stor og lækker, sød og saftig kage var lige det bloggen ønskede sig i fødselsdagsgave. Det sagde den selv til mig, og så må man jo tro den.
Nej, der er ikke mere and. Og andeleveren blev spist juleaftensdag. Så en ande(lever)pate kan vi ikke svinge os op til. Men noget, der smager meget i den retning – en let pate, der vil gøre sig godt som elegant og lækker nippemad, når nytårsgæsterne kommer – det kan klares med kyllingelever og en god spiseskefuld andefedt. Andefedt og en sjat portvin.
Man skal bruge:
1 stor spsk andefedt
150 g kyllingelever
1 lille – meget lille – hakket løg
1/2 dl portvin
1/2 dl vand
En kvist rosmarin
1 tsk koncentreret tomatpure
Salt og peber.
Smelt fedtet og steg leveren i det. Hak lidt i det med grydeskeen undervejs. Tilsæt en kvist rosmarin, 1/2 dl portvin og 1/2 dl vand. Lad det koge lidt ind. Når leveren er gennemstegt, skal det hele en tur i lynhakkeren. Lad det køre til en blød masse – tilsæt eventuelt en sjat portvin mere, mens du blender, hvis blandingen er blevet for tør til at blive rigtig blød. For det skal den være – fløjlsblød.
Smag pateen til med salt, peber og tomatpure og spis den lunken eller kold på små stykker ristet brød. Til gæster kan de pyntes med de der flotte kæmpekapers, en halv cornichon eller lignende. Jeg har brugt syltet græskar og syltede chilier på billedet. Brug, hvad du har.
En dejlig måde at bruge lidt af juleresterne. For portvin er vel også en slags julerest, der skal bruges op, ikke? Jeg tror ikke, den kan holde sig så længe? Måske skulle man tage et lille ‘sidst på eftermiddagen’ glas, mens det mørkner, og de sidste lys i adventskransen brænder ud? De er jo – strengt taget – også en julerest.
God mandag.
Så er det jul. Rigtig jul. Nu står ænderne i ovnen og er begyndt at sende deres liflige juleduft ud i huset.
Selvom der er travlt med at nå det hele, inden de første gæster dukker op, er der en helt særlig, rolig stemning over juleaftensdag. En forventningsfuld, glad ro, der får det hele til at glide.
Bordet er ved at blive dækket, og bordpynten er lavet. En glasskål med sølvkant fyldt med roser, gran, buksbom og sølvstjerner.
Glasstager med sølvkant og fyrfadslys. Arvestellet og de pæne glas. Alt det bedste huset formår. Det skal frem, det skal glitre og skinne. Det er jul.
Træet er pyntet, og glæden ved gensynet med al den fine pynt ligeså stor som sidst.
Pakker i alle farver under træet. Legetøj, tøj og ting. Glitrende bånd, mærkeligt formede æsker. Hvad er der i???? Julespænding.
Nu må vi spise alle de småkager, vi vil. Nu skal de ikke længere gemmes til jul, for nu er det nemlig jul. Ekstra solsikkefrø til fuglene, frisk strøelse og hø til køerne, lidt tun til katten og en marvpibe til hunden. Det er jul, og alle skal have det, de allerhelst vil have.
Glæden er jordens gæst i dag, som vi skal synge i aften. Jeg elsker julesalmer.
Og så er der ikke mere at sige herfra undtagen lige det, at vi – Puma, Christie, Heldig og alle de andre køer, Bondemanden og jeg selv – ønsker jer allesammen en
Hver gang man står der med ænder for en formue og alle forventningerne til julemiddagen er det med en vis bæven. For anden skal være god. Ikke tør og sej med blødt skind, men saftig og mør med sprødt skind.
Julemiddagen må ikke kikse. Ikke, at verden ville gå under, hvis den gjorde. Men man ville ærgre sig noget så grusomt. Derfor er god planlægning vigtig. Julemiddagen – eller Mortens Aften middagen – bliver ikke god ved et tilfælde. Fortsæt med at læse “Hvordan steger man en and – og hvad med sovsen?”
Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds ord.
Æren er Guds i det høje!
Klokken otte i morges, da vores kirkeklokke ringede solen op, sov den bare videre. Solen, altså. Klokken ringede i den grad ‘før dag i det dunkle’. Men fra i morgen går det langsomt – uendeligt langsomt – mod lysere tider.
Så vender vi. Tjek. Frem med alle sangene om ‘nu er lyset vendt og håbet tændt’. Det er nemlig nu.
Årets længste nat er i nat. Mon ikke man skulle bruge den på at få sovet lidt ud? Ligge lidt længere i morgen tidlig i mørket og vente på, det vender? Gennemgå listerne mentalt og føle sig ovenpå og totalt tjekket?
Gaver – tjek. Indpakningspapir – tjek. Bånd – tjek. Mandler – tjek. Vanillestænger – tjek. Aspargeskartofler – øhhh? And op af fryseren??? Aargh – så er det slut med at snue – op og i gang. Sådan går det altid. Det gør nu heller ikke noget. For de her dage før jul er dejlige med alle deres mange julede gøremål, og i virkeligheden har jeg slet ikke lyst til at sove et minut af dem væk.
Nu vil jeg gå ned og tage ænderne ud af fryseren. Det er der mange, der gør i dag. Mon jordens temperatur falder drastisk omkring middag, når alle de tusinder af ænder forlader deres kolde opholdssted og søger ud på køkkenbordene?
God lørdag – 3 dage til jul.
Når ens mave får julemads-overload; når alt er begyndt at smage af enten brunkager eller lakrids, kan man godt komme til at trænge til en time out. Til noget helt andet. Ligegyldigt hvor meget man holder af jul og julemad. En varm grøntsagssuppe for eksempel.
Til en tomat/grøntsagssuppe som den her skal man bruge:
2 gulerødder
En skive selleri på ca. 100 gram
En porre
1/2 pakke bacon
1 dåse hakkede tomater
1 liter suppe
Et dryp æbleeddike
1 tsk sukker
1 spsk koncentreret tomatpure
Salt og peber – og måske en anelse chili – for eksempel sambal oelek.
Rens og hak alle grøntsagerne groft. Også den meget oversete grøntsag, bacon. Steg baconternene og steg grøntsagerne med, når der er smeltet lidt fedt af baconen.
Kom blandingen over i en gryde og hæld suppe og tomater ved. Lad det koge helt mørt – bid i en stump gulerod for at se, om det er klart – guleroden er længst om at blive mør.
Tilsæt æbleeddike, sukker og tomatpure – og måske en anelse chili. Jeg brugte en halv teskefuld af min svigerindes hjemmelavede sambal oelek – den her:
Almindelig sambal oelek kan gøre det, og man kan også springe det helt over, hvis man er blød i munden, men det giver nu et ekstra pift.
Kog igennem og smag til med salt – server med varme ostebrød. De her var med ost og rester af hasselbachkartofler og kogte rosenkål.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 