Mangler du ideer til gode frokostretter, så kig med herunder. I søndags holdt vi vores 10 års jubilæum som Skivholmere med – synes jeg faktisk – en ret overdådig frokost sammen med naboer og venner. Alt var hjemmelavet, og og næsten alle opskrifter ligger på bloggen.
En oplagt lejlighed til at lave et spisekort, du kan vælge og vrage fra:
- Hvide sild og karrysalat
- Stegte sild i eddike
- Rejesalat – med ‘verdens bedste brød’ til
- Okseinderlår med revet peberrod fra haven, remo og ristede løg
- Tærte med løg og bacon, og coleslaw til
- Små frikadeller og rødkål
- Forskellige oste fra Lading Mejeri – med hjemmebagt knækbrød
- Og til sidst en lækker mandelkage med mascarpone smagt til med citron og hyldeblomst. Mere om kagen senere. Den fortjener også et afsnit for sig selv.
Fortsæt med at læse “Jubilæumsfrokost – vælg selv eller lav det hele”









