Krydderkage med kanel, ingefær, tranebær og valnødder

I går havde jeg lovet husbonden at bage en krydderkage. En rigtig gammeldags krydderkage med stødte nelliker, ingefær og kanel. Men så var der ingen kryddernelliker i skuffen.

Nød lærer nellikeløs kvinde at improvisere, Fortsæt med at læse “Krydderkage med kanel, ingefær, tranebær og valnødder”

Bloggens fødselsdagskage med valnødder, chokolade og appelsin

En stor og lækker, sød og saftig kage var lige det bloggen ønskede sig i fødselsdagsgave. Det sagde den selv til mig, og så må man jo tro den.

Billede1
Fortsæt med at læse “Bloggens fødselsdagskage med valnødder, chokolade og appelsin”

Sprøde småkager med valnødder

Der er én ting, der mangler i vores have. Et stort gammelt valnøddetræ. Hvis vi havde haft et, ville jeg lave valnøddesnaps – og drikke alt for meget af den – og jeg ville bage småkager med valnødder rigtig, rigtig tit – og spise alt for mange af dem også. Så måske er det ok, at vi ikke har et valnøddetræ?

Valnøddernes blanding af bittert og sødt er uimodståelig. Også i småkager.

Billede2

Fortsæt med at læse “Sprøde småkager med valnødder”

Nippemad: Iranske pandekageruller med mynte og valnødder

Frisk mynte og koriander, hakkede valnødder, feta og Philadelphia flødeost. Det er ingredienserne til fyldet i de lækre iranske ruller. En fantastisk god blanding med overraskende, spændende og friske smagsindtryk.

Jeg har været til reception. Til reception for et dygtigt ungt menneske, der netop havde fået sin PhD grad. Han stammer fra Iran, og hans søde og dygtige kone (der selv står overfor at få sin egen PhD næste år) havde lavet maden – blandt andet rullerne, som jeg heldigvis fik opskriften på.

Kan man få de der store fladbrød, som man blandt andet bruger til kebabruller, er det godt. Ellers må almindelige tortillapandekager gøre det.

Rør blød feta sammen med flødeosten – ca. 1/3 feta og 2/3 Philadelphia – og smør pandekagerne med det. Hak valnødder og drys dem ud over pandekagen, og læg så hele mynte- og korianderblade over.

Rul dem sammen – stramt – pak dem ind i film og læg dem på køl i nogle timer. De kan også med fordel laves dagen før.

Til servering skæres de i skiver og anrettes med agurkeskiver. Frisk sommermad – og en god måde at få has på den mynte, der truer med at overtage herredømmet over krydderurtebedene.

God fredag –  håber, at regnen bliver inde i skyerne.