Sherrysyltet selleri og andet godt

For tiden gør jeg en del i at sylte grøntsager. Det er så dejligt at have syltede grøntsager i køleskabet som tilbehør til sandwich og til at forvandle en kedelig salat til en spændende en af slagsen.

Her er det sherrysyltet selleri, og til det skal man bruge:

Fortsæt med at læse “Sherrysyltet selleri og andet godt”

Laksehapser med syltet fennikel

Står du og mangler en enkel og lækker ide til en hapser, før gæsterne går til bords? Eller bare lidt lækkert til jer derhjemme? Så skulle du prøve at lave de små ruller med cremet Philadelphia ost, røget laks og syltet fennikel.

Syltet fennikel, som jeg fortalte om i tirsdags, giver Fortsæt med at læse “Laksehapser med syltet fennikel”

Nemt tilbehør med gulerod og fennikel

Faktisk er det bare en variation over glaserede gulerødder. Glaserede gulerødder, der også er en gammel ret – mormormad. At putte fennikel i er lidt af en modernisering, men det må man godt. For blandingen smager rigtig godt, og gulerod og fennikel klæder hinanden – både i smag og i farver.

Billede13

Man skal bruge:

2 store gulerødder
1 lille fennikel
Lidt smør til at stege i
2-3 spsk vand
1 tsk sukker
Salt og peber

Start med at gøre grøntsagerne i stand og snitte dem. Gulerødderne i ca. 2 mm skiver, fennikel i ca. 5 mm skiver. Svits grøntsagerne i smør, drys med lidt salt og peber, og lad dem stege for god varme i et par minutter. Tilsæt vandet, rør rundt, læg låg på og lad dem dampe i endnu et par minutter. Tilsæt så sukkeret, rør rundt og lad det hele glasere lidt i endnu et par minutter. Der skal stadig være bid i.

Sådan. Færdig. 3 x 2 minutter. Det er det hele. Ret hurtigt. Det gode ved det er, at man kan lave tilbehøret som en pludselig indskydelse, hvis man synes, der mangler lidt spræl til aftensmaden.

Vi spiste det senest til kalvestegen med pebersovs, men det passer til stort set alt.

Billede5

For nu at blive i halvfjerdsernes ‘friske’ reklamesprog: Prøv det før din nabo!

God tirsdag.

For store fennikel = fennikelpure til kylling

I går kom jeg ind med en fennikel – den største og flotteste fennikel, jeg nogensinde har plukket i egen have. Stolt som en kat, der har fanget sin første mus. Småskrydende – hvem er verdens bedste gartner?

Den var træet. Hård og træet. Kun duften var, som den skulle være. Den skulle vist have været plukket noget før. Men – der var ingen grund til at give op, og så blev fennikelpure opfundet.

Ok – måske er der nogen, der har opfundet det før – men jeg har ikke opfundet det før, så for mig var det en ny ide. Pureen får en fin smag af frisk fennikel, og den passer perfekt til kylling eller fisk.

Billede1

Har du lyst til at prøve? Om din fennikel er træet eller ej?

Man skærer sin fennikel i mindre stykker og koger den i letsaltet vand, til den er mør. Så hælder man vandet fra og blender den med en smule salt. Jeg brugte også lidt af stegeskyen fra kyllingen, der var krydret med salvie, rosmarin, hele hvidløgsfed og milde, friske chili i tern.

Billede2

Uden stegesky fra kyllingen ville jeg nok have givet pureen en lille smørklat. Det ville passe fint til fisk.

Konklusion: fennikelpure er en god ide.

Billede3

Den var nu ellers flot, den fennikel… Gad vide om man kan lave pure af fennikel, der er løbet i stok? Man kan da prøve.

God torsdag.

Ovnbagt fennikel fra haven

Sensommer er det nu. Himlen har fundet sin septemberfarve frem. Morgenluften er klar og lidt skarp, og duggen trækker lange striber på drivhusets ruder. Det er blevet efter sommerferien vejr. Tilbage til skolen vejr. Smukt med et strejf af vemod.Picture3

Alle vegne omkring os høster de. Vores hvede er ikke høstet endnu – den har stadig for højt vandindhold, men i køkkenhaven høster vi til den helt store guldmedalje. Kartofler, spidskål, squash af alle slags – og fennikel.

I går prøvede vi ovnbagt fennikel, og det kan anbefales.

Billede2 (2)

Man skal bruge:

1 stor knoldfennikel
30 gram smør i tern
2 spsk revet parmesan
Salt, peber og folie

Skær toppen med bladene af din fennikel og giv dem til den ko, der fortjener den mest. Skær knolden i både, læg bådene i et ovnfast fad, fordel smørternene, drys med salt og peber. 

Billede1

Læg folie over fadet. Sæt fadet i ovnen en halv times tid på 200 grader. Når fennikelbådene er møre, tager du fadet ud, fjerner folien, drysser med parmesan og sætter det ind igen i 5-10 minutter, til osten er smeltet og gylden.

Lækkert tilbehør til fisk, kylling eller gris.

God tirsdag.

Årstidens gode tilbehør til grisesteg

Haven bugner af lækre grøntsager. Squash i alle former og farver, fennikel, spidskål, kartofler, hestebønner, almindelige bønner og masser af krydderurter. I drivhuset er der chili – både stærke og milde, og tomaterne er ved at få lidt sommerkulør.

Billede1

På onsdag kommer årets halve gris. En af de gode grise, der hele deres liv går og hygger sig og får lov at bruge deres ben til at løbe på – og deres tryner til at rode med. Et herligt griseliv, der giver herligt grisekød. Derfor har vi haft travlt med at spise op af sidste års gris – og finde på lækkert tilbehør til grisestegen.

I weekenden tog vi det sidste stykke kamsteg, som vi stegte med koriander og fennikelfrø – en blanding, der klæder svinekød helt urimeligt godt. Opskriften på den finder du her.

Billede6

Stegen var stor – der var til tre dage plus pålæg. 

Den første dag fik vi steg med sprød svær, dampet spidskål, en klassisk løg og fennikelblanding og nye kartofler.

Billede5

Opskriften på fennikel og løgblandingen finder du her – jeg lavede den sidste år sammen med laks, som den også er forrygende til.

Og dampet spidskål – er der nogen grund til direkte at lave en opskrift på det? Det synes jeg nok, for der er en hemmelighed: en smørklat og lidt hakket mynte. Det løfter spidskålen op på et helt andet plan. Prøv selv.

Man skal bruge:

1 spidskål – fintsnittet
1/2 dl vand
1 spsk smør – godt økosmør er bedst
2 spsk hakket mynte
1/2 tsk salt

Put kålen i en gryde med en sjat vand i bunden. Drys med salt og kom smørklatten ved. Damp kålen i cirka fem minutter, og tag så låget af og lad vandet koge væk. Bland med den hakkede mynte.

Sådan – værd at prøve.

I de næste dage kommer der mere tilbehør til grisestegen – efterhånden som vi finder på nyt og får det lavet.

God tirsdag.

Nakkekam med koriander- og fennikelfrø

I går – Helligtrekongersaften – stegte vi et stykke nakkekam fra den gode gris. Nakkekammen var oprindeligt så stor, at der rigeligt blev tre pæne stege ud af den. Den første blev til pulled pork, den næste blev til helstegt steg med koriander- og fennikelfrø.

Koriander og fennikel er gode til gris – ligesom salvie er det – og de giver på en gang lethed og dybde i smagen. Et godt makkerskab.

Man skal bruge:

1 nakkesteg på godt et kilo
1 spsk korianderfrø
1/2 spsk fennikelfrø
Salt og vand

Start med at ridse sværen – hvis der er svær på – det er der langt fra altid, når man køber en nakkesteg. Det er lidt besværligt, for sværen er svær at skær’.  Man skal bruge en meget, meget skarp kniv – jeg bruger en skalpel – og man skal passe på fingrene. Dem kan man jo få brug for en anden gang.

Billede1

Giv frøene et gok i morteren, så de går lidt i stykker og slipper duften ud. Og smør stegen godt ind i frø og salt.

Billede2

Hæld et glas vand ved stegen. Sæt ovnen på 175 grader og sæt stegen ind i en kold ovn. Den er færdig et par timer efter. Stik i den hvert kvarter efter halvanden time og se på væsken, der løber ud. Den skal være klar. Hvis sværen ikke er sprød, så giv den grill, til den bobler – men under opsyn. Det skal jo nødigt gå, som der står på et skilt i min svigerindes køkken: Maden er klar, når røgalarmen går i gang.

Lad stegen stå lidt og samle sig, mens du laver sovs af stegeskyen. Her er en fedtseparator igen nyttig. Sidst jeg skrev om den, vidste jeg ikke, hvor man kunne få sådan en dims længere, men Tine Møller var så sød at oplyse om, at den kan fås hos H W Larsen i Kødbyen, og at de også har en webshop.

Si stegeskyen – den er fyldt med frø – og hæld den i en gryde. Fedtet skal ikke bruges til noget (jo – til fuglemad). Kog skyen igennem, jævn den og tilsæt eventuelt lidt kartoffelvand og en dråbe sovsekulør, hvis du vil have rigtig brun sovs.

Skær sværen af og skær den i portionsstykker, skær stegen i ikke for tynde skiver, og spis din gris med glæde.

Billede3

I dag er det Helligtrekongers dag, og julen er helt forbi for denne gang. Vejret byder på regntåge, og formiddagen på oprydning og rengøring. Mon ikke eftermiddagen skal bruges på en lang tur med hunden og en tur ud for at købe lidt hyacinter og primula? Der bliver sådan lidt trist, når julepynten forsvinder, og øjnene tørster efter farver og lys.

Måske kommer der sne i næste uge, så verden igen kan blive lyst op? Så man kan gå på marken uden af falde i et traktorspor i mørket?

God søndag.

Saltimbocca af kyllingeinderfilet med fennikelpesto

Saltimbocca er en af de italienske yndlingsretter. Normalt er saltimbocca lavet af kalvefilet. Men mindre kan også gøre det – med stort held. Små saltimbocca lavet af kyllingeinderfilet er både lækre – og i den billige ende i indkøb.

Læg et stort salvieblad på hver inderfilet, pak den ind i italiensk lufttørret skinke og steg dem i en tre-fire  minutter på hver side afhængigt af størrelsen på inderfileterne.

Fennikelpesto er endnu et af mine forsøg på at spise mig igennem havens fennikelbestand. Her er det bladene, der skal bruges. Blend en buket fennikelblade med olivenolie, lidt fintrevet parmesan og en håndfuld ristede pinjekerner. Smag til med salt og lidt citronsaft.

Pestoen kan både bruges til pasta og til kartofler.

Nu er mine fennikel allesammen løbet i stok.

Der er ikke flere af de lækre knolde. Først var jeg rigtig ærgerlig over det – det skete praktisk taget på én dag. Men så fandt jeg ud af, at man kan skrælle stokkene. De er nemlig ikke hule, og bag den seje skræl er der den lækreste sprøde fennikelstok. Nu er fennikelsalaten lavet af skrællede stokke, skåret i tynde skiver.

Sådan et stykke grøntfoder skal nemlig ikke komme her og narre en garvet fennikelfan.

God fredag.

Egen fennikel og lækker laks

De små fennikel fra foråret er blevet store. Ikke italiensk store eller supermarkedsstore, men helt afgjort usprøjtet køkkenhavestore.

Store nok til at blive spist. Faktisk er der mange, der skal spises. Inden længe. Inden de begynder at rende i stok og blomstre. Nogle få af dem vil få lov til at blomstre, for fennikelfrø er også en delikatesse. Og blomsterne – store, lette skærme – er så kønne.

Den fine fennikel kom i godt selsskab med nye kartofler, løg, fløde og lækker laks.

Man skal bruge:

1 fennikelknold i tern
1 løg i tern
1 dl hvidvin
1 dl fløde
Salt og peber
Smør til svitsning og stegning

1 stk. laks pr. person
Fennikelblade

Svits fennikel og løg i smør i et par minutter. De skal ikke tage farve. Tilsæt vin og lad det koge lidt ind. Tilsæt fløde, kog igennem, smag til med salt og peber og jævn evt. lidt med maizena, hvis sovsen er for tynd. Der skal stadig være bid i fennikelstykkerne. Pynt med fintklippede fennikelblade.

Tør laksen og drys med lidt salt og peber. Læg fint klippede fennikelblade i et lag ovenpå og steg laksestykkerne i smør på en pande. Kun på den ene side. Ellers falder pynten af, og det er ikke meningen. Læg i stedet et stykke sølvpapir over panden, mens laksen steger. Så bliver toppen også stegt/dampet, og du slipper for laksejams på komfuret.

Hvis du får lyst til at prøve retten med en købt fennikel, mangler bladene. Men så kan man bruge dild i stedet for. Eller bronzefennikel, som mange har i haven som prydplante. Den er også spiselig. Den danner ikke knolde, så der er det bladene og frøene, der kan spises.

Mens vi spiste overvejede vi, om det kunne betale sig at forsøge med et hold sene fennikel? Man kan jo hurtigt blive lidt afhængig, og i Italien er fennikel en vintergrøntsag. Får vi en mild vinter igen indtil jul, kan det måske lade sig gøre. Det er da et forsøg værd, for der er stadig frø i posen.

God fredag.

Heldig og Fennikel

Der er mange, der har spurgt om to ting:

Hvordan går det med den lille kalv, som moderen ikke ville have?

Og hvordan går det med de fennikel, du såede?

Til begge spørgsmål er svarene heldigvis: Godt!

De små fennikelplanter blev plantet ud i Pinsen. De står fint, og de er begyndt at få spæde, men rigtige, fennikelblade.

Til gengæld er de fennikel, jeg såede ude, ikke kommet op. Det kan måske være et spørgsmål om tid, men fremover jeg vil nok foretrække kun at forspire dem. De er så små, de spirer, at man dårligt kan se dem, og står de i hver sin lille avispotte og samler kræfter til udelivet, tror jeg på, at de kommer bedre. Det er jo også en vindomsust have med stiv lerjord, vi har. Et mere beskyttet sted, gik det måske bedre med at så direkte.

Egentlig gælder det samme for kalven, som er kommet til at hedde Heldig. Efter de første 10 dage i drivhuset – stalden – blev også hun plantet ud i Pinsen. Hun voksede fint, og det var på tide, at hun kom ud og lærte kolivet at kende. Hun er som en fisk i vandet. Hun klarer sig godt og er ikke blevet en outsider i flokken. Hun har stadig grime på, så vi kan tage fat i hende, hvis det bliver nødvendigt, men den ryger også snart.

Nu lever hun det vilde kalveliv sammen med de andre kalve. De leger – jagten går over stok og sten, når de leger løbeleg med hinanden. Og så sover de. Godt, trygt og længe.

De store køer tager sig godt af hende. Revser hende, når hun laver ulykker, skubber hende i den rigtige retning, når hun vil gå for langt væk, og sørger for, at hun sover midt inde i flokken om natten. De er nogle gode og ansvarlige køer. Tingene skal gå ordentligt for sig i cow-world, og det sørger de for.

Fodringen kan de dog ikke klare. Det er stadig os, der kommer med mælken – nu i en spand og ikke i en flaske, og nu tre gange i døgnet og ikke fire. Når Heldig får øje på en af os, kommer hun styrtende, mens hun slikker sig sultent om munden. Hun er glad for sin mad. Når hun er færdig med spanden, skal vi hygge og kæle lidt. Hun læner sig op ad vores ben og bliver kløet på ryggen, og så går hun ellers ud til sine legekammerater igen.

Det ser ud til, at det er endnu en gruelig historie, der ender godt.  Vi er også heldige.

God søndag – vi har lige noget mælk, der skal varmes…