Sherrysyltet selleri og andet godt

For tiden gør jeg en del i at sylte grøntsager. Det er så dejligt at have syltede grøntsager i køleskabet som tilbehør til sandwich og til at forvandle en kedelig salat til en spændende en af slagsen.

Her er det sherrysyltet selleri, og til det skal man bruge:

Fortsæt med at læse “Sherrysyltet selleri og andet godt”

Laksehapser med syltet fennikel

Står du og mangler en enkel og lækker ide til en hapser, før gæsterne går til bords? Eller bare lidt lækkert til jer derhjemme? Så skulle du prøve at lave de små ruller med cremet Philadelphia ost, røget laks og syltet fennikel.

Syltet fennikel, som jeg fortalte om i tirsdags, giver Fortsæt med at læse “Laksehapser med syltet fennikel”

Nemt tilbehør med gulerod og fennikel

Faktisk er det bare en variation over glaserede gulerødder. Glaserede gulerødder, der også er en gammel ret – mormormad. At putte fennikel i er lidt af en modernisering, men det må man godt. For blandingen smager rigtig godt, og gulerod og fennikel klæder hinanden – både i smag og i farver.

Billede13

Man skal bruge:

2 store gulerødder
1 lille fennikel
Lidt smør til at stege i
2-3 spsk vand
1 tsk sukker
Salt og peber

Start med at gøre grøntsagerne i stand og snitte dem. Gulerødderne i ca. 2 mm skiver, fennikel i ca. 5 mm skiver. Svits grøntsagerne i smør, drys med lidt salt og peber, og lad dem stege for god varme i et par minutter. Tilsæt vandet, rør rundt, læg låg på og lad dem dampe i endnu et par minutter. Tilsæt så sukkeret, rør rundt og lad det hele glasere lidt i endnu et par minutter. Der skal stadig være bid i.

Sådan. Færdig. 3 x 2 minutter. Det er det hele. Ret hurtigt. Det gode ved det er, at man kan lave tilbehøret som en pludselig indskydelse, hvis man synes, der mangler lidt spræl til aftensmaden.

Vi spiste det senest til kalvestegen med pebersovs, men det passer til stort set alt.

Billede5

For nu at blive i halvfjerdsernes ‘friske’ reklamesprog: Prøv det før din nabo!

God tirsdag.

For store fennikel = fennikelpure til kylling

I går kom jeg ind med en fennikel – den største og flotteste fennikel, jeg nogensinde har plukket i egen have. Stolt som en kat, der har fanget sin første mus. Småskrydende – hvem er verdens bedste gartner?

Den var træet. Hård og træet. Kun duften var, som den skulle være. Den skulle vist have været plukket noget før. Men – der var ingen grund til at give op, og så blev fennikelpure opfundet.

Ok – måske er der nogen, der har opfundet det før – men jeg har ikke opfundet det før, så for mig var det en ny ide. Pureen får en fin smag af frisk fennikel, og den passer perfekt til kylling eller fisk.

Billede1

Har du lyst til at prøve? Om din fennikel er træet eller ej?

Man skærer sin fennikel i mindre stykker og koger den i letsaltet vand, til den er mør. Så hælder man vandet fra og blender den med en smule salt. Jeg brugte også lidt af stegeskyen fra kyllingen, der var krydret med salvie, rosmarin, hele hvidløgsfed og milde, friske chili i tern.

Billede2

Uden stegesky fra kyllingen ville jeg nok have givet pureen en lille smørklat. Det ville passe fint til fisk.

Konklusion: fennikelpure er en god ide.

Billede3

Den var nu ellers flot, den fennikel… Gad vide om man kan lave pure af fennikel, der er løbet i stok? Man kan da prøve.

God torsdag.

Ovnbagt fennikel fra haven

Sensommer er det nu. Himlen har fundet sin septemberfarve frem. Morgenluften er klar og lidt skarp, og duggen trækker lange striber på drivhusets ruder. Det er blevet efter sommerferien vejr. Tilbage til skolen vejr. Smukt med et strejf af vemod.Picture3

Alle vegne omkring os høster de. Vores hvede er ikke høstet endnu – den har stadig for højt vandindhold, men i køkkenhaven høster vi til den helt store guldmedalje. Kartofler, spidskål, squash af alle slags – og fennikel.

I går prøvede vi ovnbagt fennikel, og det kan anbefales.

Billede2 (2)

Man skal bruge:

1 stor knoldfennikel
30 gram smør i tern
2 spsk revet parmesan
Salt, peber og folie

Skær toppen med bladene af din fennikel og giv dem til den ko, der fortjener den mest. Skær knolden i både, læg bådene i et ovnfast fad, fordel smørternene, drys med salt og peber. 

Billede1

Læg folie over fadet. Sæt fadet i ovnen en halv times tid på 200 grader. Når fennikelbådene er møre, tager du fadet ud, fjerner folien, drysser med parmesan og sætter det ind igen i 5-10 minutter, til osten er smeltet og gylden.

Lækkert tilbehør til fisk, kylling eller gris.

God tirsdag.

Årstidens gode tilbehør til grisesteg

Haven bugner af lækre grøntsager. Squash i alle former og farver, fennikel, spidskål, kartofler, hestebønner, almindelige bønner og masser af krydderurter. I drivhuset er der chili – både stærke og milde, og tomaterne er ved at få lidt sommerkulør.

Billede1

På onsdag kommer årets halve gris. En af de gode grise, der hele deres liv går og hygger sig og får lov at bruge deres ben til at løbe på – og deres tryner til at rode med. Et herligt griseliv, der giver herligt grisekød. Derfor har vi haft travlt med at spise op af sidste års gris – og finde på lækkert tilbehør til grisestegen.

I weekenden tog vi det sidste stykke kamsteg, som vi stegte med koriander og fennikelfrø – en blanding, der klæder svinekød helt urimeligt godt. Opskriften på den finder du her.

Billede6

Stegen var stor – der var til tre dage plus pålæg. 

Den første dag fik vi steg med sprød svær, dampet spidskål, en klassisk løg og fennikelblanding og nye kartofler.

Billede5

Opskriften på fennikel og løgblandingen finder du her – jeg lavede den sidste år sammen med laks, som den også er forrygende til.

Og dampet spidskål – er der nogen grund til direkte at lave en opskrift på det? Det synes jeg nok, for der er en hemmelighed: en smørklat og lidt hakket mynte. Det løfter spidskålen op på et helt andet plan. Prøv selv.

Man skal bruge:

1 spidskål – fintsnittet
1/2 dl vand
1 spsk smør – godt økosmør er bedst
2 spsk hakket mynte
1/2 tsk salt

Put kålen i en gryde med en sjat vand i bunden. Drys med salt og kom smørklatten ved. Damp kålen i cirka fem minutter, og tag så låget af og lad vandet koge væk. Bland med den hakkede mynte.

Sådan – værd at prøve.

I de næste dage kommer der mere tilbehør til grisestegen – efterhånden som vi finder på nyt og får det lavet.

God tirsdag.

Nakkekam med koriander- og fennikelfrø

I går – Helligtrekongersaften – stegte vi et stykke nakkekam fra den gode gris. Nakkekammen var oprindeligt så stor, at der rigeligt blev tre pæne stege ud af den. Den første blev til pulled pork, den næste blev til helstegt steg med koriander- og fennikelfrø.

Koriander og fennikel er gode til gris – ligesom salvie er det – og de giver på en gang lethed og dybde i smagen. Et godt makkerskab.

Man skal bruge:

1 nakkesteg på godt et kilo
1 spsk korianderfrø
1/2 spsk fennikelfrø
Salt og vand

Start med at ridse sværen – hvis der er svær på – det er der langt fra altid, når man køber en nakkesteg. Det er lidt besværligt, for sværen er svær at skær’.  Man skal bruge en meget, meget skarp kniv – jeg bruger en skalpel – og man skal passe på fingrene. Dem kan man jo få brug for en anden gang.

Billede1

Giv frøene et gok i morteren, så de går lidt i stykker og slipper duften ud. Og smør stegen godt ind i frø og salt.

Billede2

Hæld et glas vand ved stegen. Sæt ovnen på 175 grader og sæt stegen ind i en kold ovn. Den er færdig et par timer efter. Stik i den hvert kvarter efter halvanden time og se på væsken, der løber ud. Den skal være klar. Hvis sværen ikke er sprød, så giv den grill, til den bobler – men under opsyn. Det skal jo nødigt gå, som der står på et skilt i min svigerindes køkken: Maden er klar, når røgalarmen går i gang.

Lad stegen stå lidt og samle sig, mens du laver sovs af stegeskyen. Her er en fedtseparator igen nyttig. Sidst jeg skrev om den, vidste jeg ikke, hvor man kunne få sådan en dims længere, men Tine Møller var så sød at oplyse om, at den kan fås hos H W Larsen i Kødbyen, og at de også har en webshop.

Si stegeskyen – den er fyldt med frø – og hæld den i en gryde. Fedtet skal ikke bruges til noget (jo – til fuglemad). Kog skyen igennem, jævn den og tilsæt eventuelt lidt kartoffelvand og en dråbe sovsekulør, hvis du vil have rigtig brun sovs.

Skær sværen af og skær den i portionsstykker, skær stegen i ikke for tynde skiver, og spis din gris med glæde.

Billede3

I dag er det Helligtrekongers dag, og julen er helt forbi for denne gang. Vejret byder på regntåge, og formiddagen på oprydning og rengøring. Mon ikke eftermiddagen skal bruges på en lang tur med hunden og en tur ud for at købe lidt hyacinter og primula? Der bliver sådan lidt trist, når julepynten forsvinder, og øjnene tørster efter farver og lys.

Måske kommer der sne i næste uge, så verden igen kan blive lyst op? Så man kan gå på marken uden af falde i et traktorspor i mørket?

God søndag.

Heldig og Fennikel

Der er mange, der har spurgt om to ting:

Hvordan går det med den lille kalv, som moderen ikke ville have?

Og hvordan går det med de fennikel, du såede?

Til begge spørgsmål er svarene heldigvis: Godt!

De små fennikelplanter blev plantet ud i Pinsen. De står fint, og de er begyndt at få spæde, men rigtige, fennikelblade.

Til gengæld er de fennikel, jeg såede ude, ikke kommet op. Det kan måske være et spørgsmål om tid, men fremover jeg vil nok foretrække kun at forspire dem. De er så små, de spirer, at man dårligt kan se dem, og står de i hver sin lille avispotte og samler kræfter til udelivet, tror jeg på, at de kommer bedre. Det er jo også en vindomsust have med stiv lerjord, vi har. Et mere beskyttet sted, gik det måske bedre med at så direkte.

Egentlig gælder det samme for kalven, som er kommet til at hedde Heldig. Efter de første 10 dage i drivhuset – stalden – blev også hun plantet ud i Pinsen. Hun voksede fint, og det var på tide, at hun kom ud og lærte kolivet at kende. Hun er som en fisk i vandet. Hun klarer sig godt og er ikke blevet en outsider i flokken. Hun har stadig grime på, så vi kan tage fat i hende, hvis det bliver nødvendigt, men den ryger også snart.

Nu lever hun det vilde kalveliv sammen med de andre kalve. De leger – jagten går over stok og sten, når de leger løbeleg med hinanden. Og så sover de. Godt, trygt og længe.

De store køer tager sig godt af hende. Revser hende, når hun laver ulykker, skubber hende i den rigtige retning, når hun vil gå for langt væk, og sørger for, at hun sover midt inde i flokken om natten. De er nogle gode og ansvarlige køer. Tingene skal gå ordentligt for sig i cow-world, og det sørger de for.

Fodringen kan de dog ikke klare. Det er stadig os, der kommer med mælken – nu i en spand og ikke i en flaske, og nu tre gange i døgnet og ikke fire. Når Heldig får øje på en af os, kommer hun styrtende, mens hun slikker sig sultent om munden. Hun er glad for sin mad. Når hun er færdig med spanden, skal vi hygge og kæle lidt. Hun læner sig op ad vores ben og bliver kløet på ryggen, og så går hun ellers ud til sine legekammerater igen.

Det ser ud til, at det er endnu en gruelig historie, der ender godt.  Vi er også heldige.

God søndag – vi har lige noget mælk, der skal varmes…

Fennikel i skålen og i haven

I år skal jeg have fennikel i haven. Jeg har købt frø – jeg har forspiret nogle af dem, og så vil jeg ellers forsøge mig frem med at så nogle på friland også. Tror jeg. Fasaner og duer nipper alle spirer, der ser lækre ud, så jeg forspirer det meste i drivhuset. Forrige år såede jeg nemlig bønnerne om tre gange. Men duerne så fede og fornøjede ud.

Fennikel er en køn plante – i bogstaveligste forstand. Bladene ligner kæmpedild. Og så smager den godt sådan en fennikel fyr. Lidt af lakrids – meget af forår. Især i rå tilstand. Det er næsten synd at gøre ret meget ved den, for dens smag er perfekt, som den er. Snittet i en salat med en mild olie/eddikedressing – det er nok. Hvorfor forstyrre billedet? Eller med andre ord: if it works – don’t fix it.

Her er en af mine yndlingssalater med fennikel:

4 spsk æbleeddike
1 tsk flydende honning
Salt og peber
4 spsk olivenolie
1 frisk og flot fennikel
2 forårsløg

Rør en dressing af eddike, honning, salt, peber og olivenolie. Snit fennikel og forårsløg, bland det, og lad det stå og trække lidt.

Er der nogen, der har erfaringer med fennikel, må de gerne skrive til mig. Jeg har nemlig ikke prøvet at dyrke dem før. Tænk – bare kunne gå ud og plukke, når man har lyst?

Men indtil de kommer op, må vi nøjes med dem, vi køber. Der var to i pakken – den anden kan vel blive til… ? Vi får se.

God tirsdag.

Grydestegt bov med fennikelfrø, rosmarin og citron

Mens temperaturen ilede nedad lørdag aften,

lavede vi en varmende simreret med oksebov. De fleste traditionelle opskrifter byder på noget med tomat, når der snakkes om bov – eller noget med øl. Men denne gang ville vi prøve noget helt anderledes, så vi valgte citron, fennikelfrø og rosmarin som smagsgivere. Det blev lækkert, en fyldig men alligevel frisk smag. Som når vinteren er kold og dyb, men foråret alligevel er på vej et sted derude.

1 stykke bov
2 gulerødder
1 pastinak
3 fed hvidløg
1 løg
1/2 økocitron i skiver
1 tsk fennikelfrø – dask lidt til dem i morteren
1 tsk hele peberkorn – lad være med at daske til dem
2 kviste rosmarin
Salt
og måske en anelse rørsukker
Olie til bruning og maizena til jævning

Skær grøntsagerne i små tern, skær den halve citron i skiver. Brun først kødet i olie, tag kødet op og svits løg, hvidløg, gulerod og pastinak i et par minutter. Læg citronskiverne ved, drys med krydderierne og læg kødet ovenpå. Hæld vand på, så det næsten dækker.

Lad det nu simre i et par timer. Tag kødet op, smag til med salt og evt. en lille smule rørsukker, skum evt. overflødigt fedt fra og jævn stegeskyen med grøntsagerne med maizena.

Så er den ret klar. Serveres for eksempel med ris og salat med frisk fennikel eller med kartoffelmos/rodfrugtmos. Mere om mos en anden gang. For det er et helt kapitel for sig selv.

Men nu er der andre ting, der trækker – vandrørene til køkkenet er frosne, vasketøjet hober sig op, og – hurra – hunden vil gerne ud at gå tur. Man svigter vel ikke menneskets bedste ven, vel?

God søndag.