Startskuddet

I dag er det første december, og nu starter julemåneden. Adventstiden, juletiden, nytårstiden. Dejligt. Kalenderlyset lyser i den mørke morgen, og nedtællingen er begyndt.

Som altid her vil der her komme pynt og mad og julehistorier og tanker – nyt, men også gammelt. For sådan er det jo med julen. Kommer der ikke nyt til, bliver julen som sidste års brunkager – glemt og bløde i kagedåsen. Er der ikke lidt af det gamle med, dur det heller ikke.

Fortsæt med at læse “Startskuddet”

Adventskransen 2020

Nu står den der. Klar til i morgen. Årets adventskrans.

Og den er ikke helt, som den plejer at være. Der er gammelrosa lys i… ikke en klassisk julefarve, vel? Men alt er jo alligevel anderledes her i 2020, og lysene passer præcis i farven til de hortensia, jeg tørrede i det tidlige efterår.

Fortsæt med at læse “Adventskransen 2020”

Det var så det – nu vender det

Jeps – nu vender det. Så er det slut med at sukke over, at mørket bliver dybere og dybere, og at natten bliver længere og længere uden, at man af den grund får lov at sove længere.

Det er solhverv i dag. Og fjerde søndag i advent. To mærkedage på samme søndag.

Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt,
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt.
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Fortsæt med at læse “Det var så det – nu vender det”

På jagt efter en pjusket fyr

Jeg har været på jagt efter en lidt vindblæst og pjusket fyr. Ja, altså et vindblæst, lidt spinkelt fyrretræ.

De små fyrrebuske, jeg har plantet derude, er for små til at klippe grene af endnu. Og jeg skulle bruge nogle længere grene til at stille i en vase. Og nogle til at binde på en krans. Fortsæt med at læse “På jagt efter en pjusket fyr”