Winter Wonderland. Farvel til de seneste ugers (måneders!) regn og storm og velkommen til sneen, der gør alting nyt, rent og lyst.
Her lige før, det blev rigtig lyst, var jeg ude ved pavillonen for at kigge ud over landskabet.
Emneord: Advent
Adventssne og småkager
Inde dufter der af småkager, og ude dufter der af sne – den perfekte duftkulisse til anden søndag i advent.
Det er ikke meget sne, der er kommet, men lidt har vel også ret.
I går lavede jeg dej til Fortsæt med at læse “Adventssne og småkager”
Adventskransen
Der er noget særligt ved adventskransen. Kalenderlyset tæller dagene frem til jul, mens kransen tæller søndagene i Advent. Fire særlige søndage. Søndage, hvor jeg helst så vidt muligt vil være hjemme, være i ro og have tid til at føle en lille smule af den højtid, der nærmer sig.
Derfor gør jeg også altid rigtig meget ud af vores adventskrans. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
Det var så fjerde søndag i Advent
Fjerde søndag i advent er kommet og gået igen. I den ny uge vil der brænde fire lys i vores adventskrans om aftenen. Og når de er brændt ned? Ja, så er det altså jul. Adventstiden går så hurtigt.
Det bliver en travl uge for de fleste. Indkøb, forberedelser, de sidste pakker, pynte juletræ, og meget, meget mere. Sjovt, men udmattende. Voldsom trængsel og alarm.
Inden det hele går sådan rigtigt i gang, vil du så ikke være med til at tage to minutter til stille og styrkende ro? Til en lille sang? Den om de fire lys?
Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.
Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.
Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.
Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.
Den er sød, ikke? Måske kender du den, måske sang du den i går, måske hørte du den i radioen? Måske fulgte du med, da Jette fra Bagning med Budget brugte den som adventsføljeton for et par år siden? Eller er den helt ny for dig? Nu har du mødt den, og den er en god lille sang at bære med sig ud i juletravlheden.
Den er skrevet af Johannes Johansen, og den lille, glade melodi kan du høre her.
God mandag.
Glædelig Advent
Adventstiden er sådan en dejlig tid, og første søndag i advent er sådan en dejlig dag. Nu begynder det hele. Lys, pynt, kager og hemmelige gaveplaner.
Vi har haft alt, alt, alt for meget at se til og rende til i november, og for første gang i mange, mange år stod adventskransen ikke færdig dagen før dagen.
Først her sidst på eftermiddagen, da vi kom hjem efter endnu et hyggeligt arrangement, fik jeg klippet grønt i haven, sat spyd i lysene og lavet adventskransen.
I år blev den med hvide bloklys – store og tykke, så de kan brænde på hverdagsaftenerne også – og med fyr, blød ene, cypres, små tjørnegrene, agernhatte og andet godt fra haven.
Nu er det første lys tændt, og adventstiden er officielt skudt i gang her hos os i Skivholme.
Rigtig god første søndag i advent.
Storm og stille
Den solrige og fredelige første søndag i advent blev revet i stumper og stykker af stormen. Pyha – det var voldsomt. Det blæser meget endnu – rigtig meget, og himlen har den der syge uvejrsfarve, selvom det ikke længere er decideret farligt. Et par tagplader er røget af over fyrrummet og B&B’en, og et stort træ er knækket.
Der er flyttet lidt omkring på haveinventaret, og de staudetoppe, der stod klar til at blive julepyntet af rimfrost ligger vandret i mudderet.
Ellers er der ikke sket noget hos os, der ikke kan udbedres, når vinden lægger sig lidt. Jeg håber, du har været lige så heldig.
Men første søndag i advent var det, og det første lys i adventskransen blev tændt. Det første lys. Det officielle startskud på den dejlige adventstid.
Med pynt, med hygge, julekoncerter og småkager… korte og indholdsrige dage.
Men også med tid til at mærke, at det er advent, at julen nærmer sig – med julefred i krop og sjæl.
I nat der tændes julelys på jord
og Guds engle kommer til os, hvis vi tror
Lad lyset brænde i vort sind
Luk julefreden ind.
Hør resten her, hvis du har lyst: ‘Luk julefreden ind’. Det er sådan en dejlig sang.
God første mandag i advent.
Solhvervsfejl og suppe med bagte grøntsager
Hvis der er noget, jeg ikke er god til, er det ting med tal og tabeller. Jeg indrømmer det. Jeg havde kigget forkert i solhvervstabellen. Det er faktisk først i dag. Klokken 00.03. Det tal, jeg havde kigget på, var klokkeslettet for sommersolhvervet. Der var to kolonner i skemaet, så det var da let at tage fejl, ikke?
Fjerde søndag i advent var det dog. Der havde jeg ikke talt forkert.
Men hvis jeg er skyld i, at du i nattens mørke, regn og blæst har danset rundt i Eva-kostume for at hylde solens tilbagevenden, og du nu skal på den igen i nat, må du altså meget undskylde.
Som plaster på såret – eller som et varmt omslag på de kolde rygstykker – får du her en opskrift på en suppe med bagte grøntsager. Sund – men det kan man slet ikke smage. Suppen smager bare godt og er lige det, man trænger til en kold, mørk og våd decemberaften, før julemaden indleder sit frontalangreb på fordøjelsen.
Man skal bruge:
1 stor rød snackpeber i store tern
300 g hokkaido i tern
1 løg og 1 rødløg i store tern
5 fed hvidløg med skallen på
Olivenolie
1 stor revet kartoffel
1 liter god suppe
Salt, peber og en anelse chili (chilien må du selv om, men det smager godt og varmer)
Gør grøntsagerne i stand og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Dryp med olivenolie og bag grøntsagerne i 20 minutter på 200 grader.
Pres hvidløgene ud af skallerne og kom dem og de bagte grøntsager og en stor groftrevet kartoffel i en gryde med kogende suppe og lad det hele koge i et kvarters tid. Kartoflen jævner og gør suppen blød – nærmest en kalorielet flødeerstatning.
Tag stavblenderen og blend godt. Smag til med salt, peber og en lille smule chili og varm igennem igen. Spis med varme ostebrød til.
Nu skulle effekten af nattens hedenske ritualer kunne overvindes – og jeg beklager endnu en gang.
God mandag – to dage til jul – og det tal, det passer 🙂
Louisa-inspirerede marengs med lakrids og chokolade
Tredje søndag i advent. Status på gavesituationen – hvem mangler endnu? Status på småkagesituationen – hvad mangler endnu? Status på indkøbssituationen – åh nej – det kan altså vente… Alle de lister gør selv en hærdet listefører helt svimmel. Ud i køkkenet og lede efter en overspringshandling.
Der var fire æggehvider til overs – de stod i køleskabet og råbte marengs. Selv med døren lukket, kunne jeg høre dem. Et insisterende råb, der bare ikke ville overhøres. Æggehvidens kald.
Der var også noget tilbage af 2 dele kakao-1 del lakridspulver-blandingen fra Louisa Lorangs lækre chokomandler med lakrids. Æggehviderne blev pisket – ja, det lyder ikke pænt at gøre mod nogen, der har tilbragt flere dage i ens køleskab – men det blev de – med 50 g sukker pr. hvide, og så blev kakao-lakridspulveret blandet i sammen med lidt revet chokolade, der var til overs fra kagepynt en anden gang.
Marengsene blev bagt på 125 grader i en times tid, og så fik de lov at stå i ovnen og køle af med ovndøren på klem. De er lækre bare sådan for sig selv til en kop te – men jeg tror bestemt også de ville kunne gøre sig sammen med vanilleis – give sådan en lidt SuperFlyer is-agtig smag. Den nogle elsker, og andre elsker at hade.
I en lufttæt dåse med et låg, der er svært at åbne, placeret meget højt på et utilgængeligt sted, kan marengs holde sig meget længe. En lille skål kom med ind i stuen, og så var det tid til, at adventsfreden sænkede sig.
Næste søndag – Lillejuleaften – skal det fjerde lys tændes. Og der har det allerede været solhverv. Så er dagen vendt igen.
I den her tid går jeg og nynner på en sang, der handler netop om det. Den dukker op i tide og utide, og jeg tror, jeg skræmte en ugle i går ved at bryde ud i sang, da jeg gik med hunden igennem den mørke tåge ved 17 tiden. De to vers, der løber omkap i hovedet, er disse:
Skyerne gråne, og løvet falder,
fuglene synge ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukke: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!
Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synge i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!
Meget apropos, ikke?
God mandag.
