Lammekølle med citron, hvidløg, rosmarin og lidt mere

Lammekølle skal man have, når det er påske. Gerne en stor kølle, så der er rester til de næste dage.

Her er opskriften på en marineret og ovnstegt en af slagsen. En god og krydret marinade – lammekød kan tage en del krydderier uden at tage skade. Fortsæt med at læse “Lammekølle med citron, hvidløg, rosmarin og lidt mere”

Citronmarmelade med ingefær

OK – det her er ikke verdens hurtigste marmelade. Men den er fantastisk. Rigtig engelsk – man tænker tea and toast og blomstrede lænestole, når man dufter den, men man tænker også fremmede himmelstrøg – citronens skarphed, den krydrede ingefærduft og sukkerets sødme.

Fortsæt med at læse “Citronmarmelade med ingefær”

Citronsmåkager med havregryn

Den allerstørste og flotteste af citronerne fra Sicilien – en rigtig ‘Limone’ – så ud til at rumme smag og duft til mange småkager.

Lækre småkager med havregryn og citronskal i. Der var møde i aftes, og aftenmøder kræver småkager- det står vist også i Jyske Lov. Fortsæt med at læse “Citronsmåkager med havregryn”

Fru Grøns Fænomenale Knækbrød

Fru Grøn og jeg har kendt hinanden i rigtig mange år. Vi arbejdede sammen i begyndelsen af dette årtusind, og har været venner lige siden. Det var i København. Så flyttede vi tilbage hertil, og nu er Hr. og Fru Grøn også flyttet til Jylland. Udover at kunne jonglere med hestehold, hund, kat og job, er Fru Grøn rigtig god til at bage. Det er fra hende jeg har opskriften, der er blevet døbt Fru Grøns Fænomenale Knækbrød.

billede13

Den opskrift får du her. Fortsæt med at læse “Fru Grøns Fænomenale Knækbrød”

Pork and Apple pie som på pubben i Cotswolds

Jeg har længe ledt efter den helt rigtige kombination. Den Pork & Apple Pie, der smager, som Pork & Apple pie skal smage – som på pubben i de engelske Cotswolds, hvor vi smagte den første gang. Den, hvor dejen er rigtig pie-agtig, og kødet får smag fra salvie og æbler.

Nu tror jeg faktisk, den er der. Det er den. Lige i skabet. Fortsæt med at læse “Pork and Apple pie som på pubben i Cotswolds”

Kollegiekage

En kage med masser af knas og smag – lavet af ting, man som regel har i huset alligevel. Og den er hurtig at lave – en spontan kage, man kan bage, når kagelysten overmander en, eller der kommer kaffegæster med kort varsel.

Navnet ‘Kollegiekage’ er ikke misvisende, selvom der hverken er kollegier eller kolleger i den. Jeg fik opskriften fra en tidligere kollega, der havde haft den på repertoiret, siden hun var en fattig studerende. Prisen er studentervenlig, og smagen er til slikmunde i alle aldre.

3 dl cornflakes
3 dl havregryn
3 dl kokosmel
1,5 dl sukker
150 g smeltet smør
2 spsk honning

Smelt smørret og rør honningen ud i det. Bland resten i og bland det godt. Det er faktisk lettest at bruge hænderne. Vask dem både før og efter…… Pres massen godt sammen i en lille bradepande og bag kagen i ca. 20 minutter på 175 grader.

Tag den ud og lad den køle af i et kvarters tid. Skær den så i firkanter, inden den bliver helt kold og dermed sprød hele vejen igennem. Jeg foretrækker småkagestørrelsen, men større humpler glider sikkert også ned. Bidderne kan snildt holde sig i en kagedåse i en uges tid – hvis man da har glemt, hvor dåsen står.

God tirsdag.

Marinade til vildt – men også til oksekød

I sæsonen hænder det, at Bondemanden skifter kedeldragten ud med det grønne tøj og bliver til Jægersmanden. Det kan der komme meget godt ud af. Gode naturoplevelser for ham og hunden – og godt kød i fryseren.

Fortsæt med at læse “Marinade til vildt – men også til oksekød”

Fredagsmad er nippemad – Kartoffelpizza

Fredag igen. Nippemad på programmet. Mad, der kan spises med fingrene, og som passer til et stort glas rødvin.

I Italien skelner man mellem røde og hvide pizzaer. Kartoffelpizza er en hvid pizza uden ost og uden tomatsovs. Som al god italiensk mad fantastisk lækker i al sin enkelhed.

Lav først dejen til bunden:

100 g durummel
400 g pizzamel
3 dl vand
1/2 pk gær
1 sjat olivenolie – Olio extra virgine. Hvordan kan man egentlig være ekstra jomfru??
1 tsk salt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt og olie. Rør først durummelet i og derefter pizzamelet. Ælt til en smidig dej, dæk til og lad hæve til dobbelt størrelse.

Mens dejen hæver er der tid til at skrælle 4-5 kartofler, skære dem i meget tynde skiver og vende dem i en skål med olivenolie, salt og peber. Der er også tid til at hakke 1/2 glas oliven groft – og plukke og hakke et par spiseskefulde rosmarin. Og der er tid til at tage et lille madlavningsglas. Det er jo fredag.

Når dejen er hævet, vendes den ud på et skærebræt og deles i 9 stykker, der flades ud på en bageplade med bagepapir. Smør dem med lidt olivenolie.

Kartoffelskiverne fordeles på de små pizzabunde og trykkes godt fast i dejen. De hakkede oliven og den hakkede rosmarin drysses over sammen med lidt groft salt. Så skal pizzaerne bare bages i 20-25 minutter på 225 grader.

Sprøde og lækre bunde med blødt og lækkert fyld.

Italien er midlertidigt flyttet til Skivholme.

God weekend.

Hævnens time: Suppe med brændenælder

‘Hævn er en ret, der nydes bedst kold’, sagde den grimme skurk i en film. Jeg har glemt filmen, men ikke vendingen.

Suppe kan jeg nu bedst lide varm. Også brændenældesuppe, der må være den ultimative hævn over den vækst, der hver sommer er skyld i, at  mine fingre, arme og ben brænder og stikker næsten konstant.

Søndag formiddag så jeg det. De var igen begyndt at stikke deres forhadte hoveder frem mellem hindbærrene, hvor de stortrives og er næsten umulige at udrydde.

Kæmpestore bliver de – mandshøje og menneskeædende.

En plan tog form – jeg ville æde dem, før de åd mig. Så ku’ de lære det.

Det tog ikke lang tid at plukke en lille skål af de små bitte, nedrigt sviende, topskud.

Godt, jeg fik nye og hele arbejdshandsker i julegave.

Så var det bare at digte en suppe, for brændenælder alene gør det ikke. Det blev til

1 liter god suppe
1 gulerod
3 kartofler
1 lille stykke selleri
1 porre
3 fed hvidløg
Lidt
fløde
og brændenælderne

Grøntsagerne renses, skæres i småstykker og koger møre i suppen.

Brændenælderne skylles grundigt i flere hold vand og overhældes med kogende vand, så de bliver knap så prikne. Når grøntsagerne er næsten møre, kommer man brændenælderne i og lader dem koge med i en fem minutters tid. Det hele blendes, smages til med salt og peber – og så skal suppen lige have en sjat fløde. Bare for at gøre den fløjlsblød – fløjlsbløde brændenælder. Så fik de lært det.

Hvordan er det ordsproget lyder? Af hævn bliver man sød, men sjældent rig? Man skal ikke smide hævnen ud med badevandet? Lykken står den hævngerrige bi? I hvert fald blev suppen god. Brændenælderne skal nok tage hævn over mig igen senere. Sådan går det, når man starter en vendetta.

God mandag.