Fredagsmad er nippemad – Kartoffelpizza

Fredag igen. Nippemad på programmet. Mad, der kan spises med fingrene, og som passer til et stort glas rødvin.

I Italien skelner man mellem røde og hvide pizzaer. Kartoffelpizza er en hvid pizza uden ost og uden tomatsovs. Som al god italiensk mad fantastisk lækker i al sin enkelhed.

Lav først dejen til bunden:

100 g durummel
400 g pizzamel
3 dl vand
1/2 pk gær
1 sjat olivenolie – Olio extra virgine. Hvordan kan man egentlig være ekstra jomfru??
1 tsk salt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt og olie. Rør først durummelet i og derefter pizzamelet. Ælt til en smidig dej, dæk til og lad hæve til dobbelt størrelse.

Mens dejen hæver er der tid til at skrælle 4-5 kartofler, skære dem i meget tynde skiver og vende dem i en skål med olivenolie, salt og peber. Der er også tid til at hakke 1/2 glas oliven groft – og plukke og hakke et par spiseskefulde rosmarin. Og der er tid til at tage et lille madlavningsglas. Det er jo fredag.

Når dejen er hævet, vendes den ud på et skærebræt og deles i 9 stykker, der flades ud på en bageplade med bagepapir. Smør dem med lidt olivenolie.

Kartoffelskiverne fordeles på de små pizzabunde og trykkes godt fast i dejen. De hakkede oliven og den hakkede rosmarin drysses over sammen med lidt groft salt. Så skal pizzaerne bare bages i 20-25 minutter på 225 grader.

Sprøde og lækre bunde med blødt og lækkert fyld.

Italien er midlertidigt flyttet til Skivholme.

God weekend.

Hævnens time: Suppe med brændenælder

‘Hævn er en ret, der nydes bedst kold’, sagde den grimme skurk i en film. Jeg har glemt filmen, men ikke vendingen.

Suppe kan jeg nu bedst lide varm. Også brændenældesuppe, der må være den ultimative hævn over den vækst, der hver sommer er skyld i, at  mine fingre, arme og ben brænder og stikker næsten konstant.

Søndag formiddag så jeg det. De var igen begyndt at stikke deres forhadte hoveder frem mellem hindbærrene, hvor de stortrives og er næsten umulige at udrydde.

Kæmpestore bliver de – mandshøje og menneskeædende.

En plan tog form – jeg ville æde dem, før de åd mig. Så ku’ de lære det.

Det tog ikke lang tid at plukke en lille skål af de små bitte, nedrigt sviende, topskud.

Godt, jeg fik nye og hele arbejdshandsker i julegave.

Så var det bare at digte en suppe, for brændenælder alene gør det ikke. Det blev til

1 liter god suppe
1 gulerod
3 kartofler
1 lille stykke selleri
1 porre
3 fed hvidløg
Lidt
fløde
og brændenælderne

Grøntsagerne renses, skæres i småstykker og koger møre i suppen.

Brændenælderne skylles grundigt i flere hold vand og overhældes med kogende vand, så de bliver knap så prikne. Når grøntsagerne er næsten møre, kommer man brændenælderne i og lader dem koge med i en fem minutters tid. Det hele blendes, smages til med salt og peber – og så skal suppen lige have en sjat fløde. Bare for at gøre den fløjlsblød – fløjlsbløde brændenælder. Så fik de lært det.

Hvordan er det ordsproget lyder? Af hævn bliver man sød, men sjældent rig? Man skal ikke smide hævnen ud med badevandet? Lykken står den hævngerrige bi? I hvert fald blev suppen god. Brændenælderne skal nok tage hævn over mig igen senere. Sådan går det, når man starter en vendetta.

God mandag.

Kartoffelmos – en gudespise

Er der nogen, der ikke kan lide kartoffelmos?  Findes der mon åbenlyse kartoffelmos-hadere – eller måske skabskartoffelmoshadere? Det er næsten umuligt.

Klassisk kartoffelmos til en gryderet, eller sjov kartoffelmos med andet end kartofler i. Her er tre variationer – perfekte til nu, hvor kartoflerne er begyndt at falde lidt af på den, at blive lidt melede, lidt… næsten kun karfoffelmosegnede.

Kartoffelmos er i grunden en simpel ting. Her er grundopskriften.

Skræl kartofler – nok – skær dem i mindre stykker og kog dem møre uden salt. Mos dem så. På et loppemarked har jeg fundet denne geniale indretning. Som en kæmpe og solid hvidløgspresser – en kartoffelmospresser. Genial indretning.

Rør mosen først med 1 tsk salt, måske en smørklat, hvis du er i det humør, og så mælk, tilsæt lidt ad gangen, til konsistensen er rigtig. Brug kogende mælk, hvis du vil spise kartoffelmosen med det samme.

Hvis du vil forberede i god tid og have køkkenet i orden eller læst det sidste kapitel af din bog inden spisetid, så brug bare kold mælk. Skrab mosen over i et ovnfast fad, læg nogle tynde skiver smør hist og her ovenpå og gratiner mosen i ovnen i et kvarters tid, når du er klar til det.

Og så til det sjove.

Kartoffelmos med spinat og løg

Svits et hakket løg i smør, tilsæt optøet spinat, kog væden væk og bland det med kartoffelmosen. Lækkert til for eksempel fisk og mad, der smager lyst.

Kartoffelmos med andre rodfrugter

Kog kartoflerne med gulerødder, selleri, og hvad du nu har af rodfrugter den dag. Husk endelig: ingen salt i vandet – det gør rodfrugterne umulige at mose. Gulerødder farver mosen pynteligt orange.

Og den irske – kartoffelmos med kål.


Den har faktisk et navn – Colcannon. Der er mange opskrifter på den, men her er min – den hurtige og nemme: Svits ca. 250 g snittet kål – for eksempel savoykål eller spidskål – i smør på en pande, til det falder lidt sammen, og rør det i den færdige kartoffelmos.

Der er uanede muligheder for, hvad man kan blande i kartoffelmos, for eksempel hakkede, ristede valnødder eller revet (riv det selv!) parmesan. Prøv dig frem! Der er kun et problem med kartoffelmos: Man spiser altid for meget af det.

God weekend.

Hvid grøntsagssuppe

Søndag aften er man sjældent gammelsulten.

I weekenden har man tit spist lidt mere og på lidt andre tidspunkter end til hverdag. Søndag aften mangler man ikke rigtig noget – men ‘noget’ skal der alligevel til. Derfor begyndte vi for flere år siden at lade søndag være lig med suppedag. Og der er gået sport i at finde på nye supper. Vi leger med farver, smagstyper og konsistenser, men suppen er altid baseret på en hjemmelavet grundsuppe. Og så kan det ikke gå helt galt.

Denne søndag blev det til en blød og lækker hvid grøntsagssuppe.

1 lille blomkål – eller 1/2 større.
1 pastinak
1 løg
4 fed hvidløg
3 kartofler
1 skive selleri
Timian, salt, peber og ca. 1,5 l suppe

Gør grøntsagerne i stand og skær dem i småstykker. Kog dem i suppe med bladene fra en kvist timian, til de er møre. Blend suppen med stavblenderen, kog igennem og smag til med salt og peber.

Mangler der lidt syrlighed i smagen – rodfrugter kan godt være en anelse fade og trænge til et spark af et eller andet – så tilsæt lidt citronsaft – efter smag.

Så simpelt er det – ingen fløde, ingen legering – kartoflerne gør det ud for begge dele.

Og bedst af alt: ingen sære tilsætningsstoffer, ingen e-numre, ingen emulgator, ingen kunstige fibre. Bare mad – lavet af det, som fryseren og grøntsagskurven gemte.

I dag skal der blandt meget andet kigges lidt på frøposerne. Det er svært at holde sig i skindet. Man kunne måske prøve at forspire bare nogle af tomatfrøene? Chilierne er oppe. De er nu lidt større end karse og skal rykkes ovenpå til køligere forhold med meget lys.

Der er meget at glæde sig til.

God mandag.

Forår og solbærmuffins

Den allerførste dag i marts. Den allerførste forårsdag – ifølge kalenderen. Det blæser og er bestemt ikke særlig varmt. Men forår – det er det nu, selvom det ser ud til nattefrost.

De afgørende beviser er her:

Vintergækkerne topper og står som hvide søer mod den brune jord.

Man kunne se, hvor man gik, klokken kvart over seks i morges. Nu er risikoen for at falde i et traktorspor voldsomt minimeret.

De første små iris er sprunget ud i haven.

Og bogfinken synger sit ‘Det, det, det, det, det kan jeg sige ligeså tit, det skal være’ i hegnet.

Forår.

Hvilken bedre anledning til at bage solbærmuffins? Hvis man da behøver en anledning?

200 g mel
1 tsk bagepulver
100 g sukker
1 dl mælk
50 g smeltet smør
1 æg
200 g solbær (fra fryseren – andre bær kan også bruges, ribs for eksempel).

Bland mel, sukker og bagepulver. Rør mælk, smeltet smør og ægget i. Tilsæt solbærrene og fordel dejen i en smurt muffinform – en 12 hullers – gerne med fint muffinpapir i – det pynter, men er ikke nødvendigt.

Bag dem i ca. 20 minutter på 200.

Spis en – og gå så ud i foråret igen. Der skal ryddes op i haven.

God første forårsdag.

Gammeldags rundstykker

Faktisk bor en del af vores gæster i B&B’en her, når de er i Jylland for at besøge børn og børnebørn inde i Århus. Et par fra Sjælland, der tit bor her af netop den grund, har et barnebarn, der er rigtig glad for ‘Mormormad’.

Hvide rundstykker uden korn i er lige ham. Fuldt forståeligt. Gode, hvide rundstykker skal der også være plads til i mængden af avanceret morgenbrød. Der er noget tilfredsstillende enkelt og basalt over dem.

Som om de siger, ‘jeg er et BRØD, ikke et fashion statement’.

Når hans bedsteforældrene bor her, får de en ‘barnebarnsbolle’ med til ham. Her får I – og de – opskriften. (K og K – det betyder ikke, at I ikke får en bolle med næste gang!)

6 dl vand
1 pk gær
1 tsk sukker
1 spsk salt
1 kg mel – med højt proteinindhold. Amo, Dannevirke eller den fra Lidl
Æg og blå birkes til smøring og drys.

Rør gæren ud i vandet, tilsæt sukker og salt. Rør melet i og ælt det grundigt. Til du får ondt i armene eller ondt i ørerne af at høre på røremaskinen.

Lad dejen hæve en time eller to. En er ok, men to er bedre – sådan er det jo med så meget.

Vælt dejen ud på et meldrysset bord og del den i 20 stykker. Rul dem til boller og læg dem på en bageplade på bagepapir – i dag blev bollerne aflange, for jeg var i aflangt humør.

Lad dem nu efterhæve på pladen i endnu en times tid. Går der længere, sker der ikke noget ved det.

Pensl med sammenpisket æg – giv resten af æggeblandingen til hunden – drys med birkes og bag i en 20 minutters tid på 200.

Så er der rundstykker – hvide rundstykker med brød i, med sprød og sej skorpe – lige til at spise.

God tirsdag.

Kommenskringler som mormor lavede dem

Kringenskomler, som de hedder her i huset  – kommenskringler, for de uindviede – hører man ikke meget til for tiden. De smager ellers godt. Og det er jo den bedste grund til at bage dem.

Gamle nordiske smagsgivere som kommen, dildfrø og peberrod er gledet noget ud af den kollektive madbevidsthed . Det er en skam, for at bruge de lokale smagsgivere giver god mening på alle måder.

Det betyder jo ikke, at man ikke skal lave mad inspireret af den store verden. Hvad ville livet være uden chili og rødvin? Rystende tanke.

Men man skal ikke glemme de herlige ting, der faktisk kan vokse lige ude i haven. Og som giver en god og kraftig smag. Hvem var det, der kaldte peberrod for Nordens Chili? En særdeles klog kone, har det været.

Således inspireret dykkede jeg i gemmerne efter opskriften

De passer fantastisk til laks – laks med peberrodscreme for at blive i den nordiske madverden. De passer også godt til ost, og de passer helt fint til sig selv.

Velbekomme….

…. og god onsdag.

Save

Laksesalat – til søndagsfrokosten

Det er søndag, klokken iler mod frokosttid, og man synes ikke, der er noget spændende i køleskabet. Eller i skabet.

Der er måske noget spændende i Brugsen. Men man har ikke meget lyst til at køre nogen steder. Bare blive hjemme og søndagsvegetere – vaske tøj, gå tur med hunden, vaske de pæne glas fra i går i hånden, bladre i avisen og selvfølgelig fodre de altid og evigt sultne køer.

Et kig i fryseren afslører en enkelt lakseportion. Endnu et kig i køleskabet fører til et større guldfund: en halv rød snackpeber, et rødløg og et glas kapers. Frokosten er reddet: laksesalat. Af den lidt mere fyldige slags, for der var også Hellmans mayo og cremefraiche. Så heldig kan man være.

Kog laksen et par minutter og lad den køle af. Hak rødløg og peber, og hak også dine kapers lidt, så smagen kommer frem.

Bland med en skefuld mayo og en skefuld cremefraiche. Sådan – det var det. Laksesalat. Spis med godt brød og glæde.

God, blæsende solskinssøndag.

Èn kylling – tre middage: Suppe med kinesisk inspiration

Så er vi nået til den sidste del i føljetonen om kyllingen, der blev til tre middage: Kyllingesuppen – med grundsuppen, der nu ligger i fryseren. Her i en udgave med ingefær og soya, der giver den både karakter og varme.

Her er de ingredienser, der skal til:

 

Start med at tø suppen op i en gryde. Skræl og snit ingefæren i tynde skiver. Kog suppen med ingefær et kvarters tid. Fjern ingefæren og smag til med salt og soya. Tilsæt kyllingebidder og majs og lad det koge med et par minutter. Snit forårsløg og drys dem i suppen. Lad dem bare lige koge med et minuts tid. Det var da enkelt, ikke?

Brødet er et bradepandebrød drysset med græskarkerner, hakket frisk chili, en håndfuld revet ost og groft salt. Det er et hurtigt brød, og til det skal du bruge:

500 gram mel
1/2 pakke gær
3 dl vand
1 tsk salt
Lidt olivenolie

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, tilsæt mel, ælt det godt og bred dejen ud i en lille bradepande. Smør dejen med olie og drys med det, du nu har. Ost, hakket peberfrugt og græskarkerner som her, oliven og rosmarin – eller soltørrede tomater – eller?

Lad brødet hæve en times tid og bag det så ved 200 grader i en 20 minutters tid.

God mandag.