Peberrodssovs til kogt oksebryst

Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundredevis af år.  Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.

Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Lidt grønt skulle der også til, og det blev kogte porrer, for porrer er også en gammel urt, der har været dyrket her i landet siden middelalderen. En af de praktiske, der kan stå ude, til man skal bruge den, ligesom grønkål og peberrod. Peberrod kan man grave op, så længe jorden ikke er stivfrossen.

Sidst jeg kogte suppe på oksebryst kom et par af de pæneste og mest reelle stykker kød kogt kød i fryseren til en vintermiddag en anden gang. Småpilleriet – trevlekød og den slags kom i hundemaden og fik fem kokkehuer fra hunden.

Selvom man skulle tro, at al smag fra kødet var kogt ud i suppen efter fire timer, smager kødet stadig rigtig godt om ikke af så meget, og det er så mørt, som det kan blive. Peberrodssauce passer perfekt til.

Billede2

Til en god portion sovs skal man bruge:

1 spsk smør
1 spsk mel
3 dl af den suppe, kødet er kogt i
1 dl mælk – eller fløde blandet med vand
Salt
Lidt sukker – meget lidt
Masser af fintrevet, frisk peberrod

Lav en opbagning af smør og mel og spæd til med suppen – lad det koge godt igennem. Tilsæt mælk/fløde, lad det koge igennem og smag til med salt, sukker og peberrod. Når peberroden er tilsat må sovsen endelig ikke koge mere. Det tager al smagen fra peberroden.

Billede1

Peberrod er nordens chili, var der engang en klog kvinde, der sagde. Peberrod giver et frisk spark og – hvis der er nok – luft i næsen og tårer i øjnene. Som lægeurt er peberrod fyldt med c-vitaminer – og den er desinficerende, mugdræbende og konserverende.

Peberrod bliver til en kæmpeplante, og den er flot. I vores køkkenhave står den midt i det hele og troner. Den blomstrer tidligt, og blomsterne er både kønne og duftende. Men pas på de små rodstykker – de bliver til nye planter på et splitsekund, og pludselig har man peberrod i hele haven. Hold også fræseren langt fra planten – den virker som en formeringsaccelerator.  Men bortset fra det med ukrudtsproblemet er der ikke nogetsomhelst ondt at sige om den rivstærke rod.

Billede3

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

3 thoughts on “Peberrodssovs til kogt oksebryst”

  1. Jeg har uden held forsøgt at have min egen peberrod i haven. Hos os er jorden meget leret. Den formerer den sig overhovedet ikke – eller bare vokser!
    Kan det være, at jeg er for utålmodig og skal den lige som rabarber have et par år på bagen?

    Venligst Birte

    Like

    1. Jeg satte min i 2004, og der kom masser af blade op, men ingen rigtige rødder. Næste år byggede vi maskinhus, og den blev dækket af en halv meter leret jord, der ligger der endnu, men den brød igennem alligevel. De første år var rødderne nogle små trevler, men så kom der gang i den. Man kan tage de små rødder, skære dem af moderplanten, skære alle siderødderne af og sætte dem i en vinkel på 45 grader. Så skulle de vokse på den rigtige måde. Jeg bruger bare de fingertykke rødder, jeg graver op. De smager jo ens. Men du kan få et stykke af min, hvis din ikke vil vokse – min vil nemlig ikke lade være 🙂

      Like

      1. Tak. Så har jeg nok været for utålmodig – Jeg må prøve igen, for det smager meget bedre frisk end de tørre pinde, man ellers kan få.

        Like

Der er lukket for kommentarer.