Gulerodsbrud fik jeg første gang for mange år siden, da vi boede inde i Aarhus. De havde dem i kiosken på Langelandsgade, der solgte frisk brød fra en bager om søndagen. De var noget nyt dengang. Bløde, med bid fra solsikkekernerne og søde af honning og gulerødder. Siden er der sket så meget. , og jeg havde helt glemt dem indtil en dag, da en tidligere kollega og jeg snakkede om fordele og ulemper ved forskellige typer mel.
(Billederne er selvfølgelig i sort-hvid for at understrege det nostalgiske…)
Til hendes gulerodsboller duede al slags mel, sagde hun og gav mit et link til opskriften. Det viste sig at være præcis samme slags boller som dem fra dengang. Da jeg satte tænderne i den første, kunne jeg næsten lugte Aarhuslugten og se den søndagsstille Langelandsgade i svag efterårssol for mig (inklusive ispapir og visne blade, der blæser over vejen, en sen brandert på vej hjem, grafitti på væggen…. en tidlig søndag morgen i byen).
De er meget lette at bage, og man skal bruge:
5 dl lunkent vand
50 g gær
5 mellemstore gulerødder
En stor håndfuld solsikkekerner
3 æg
3 spsk honning (jeg bruger nu kun ca. halvdelen)
1½ tsk groft salt
ca. 1 kg hvedemel
Skræl og riv gulerødderne groft. Bland vand, gær, gulerødder, solsikkekerner, æg, honning og salt, rør rundt og tilføj et kilo mel. Røremaskinen er din bedste ven her. Dejen skal bare røres sammen – ikke æltes. Det er noget klisterstads, men det skal det være. Lad dejen hæve i en times tid.
Sæt klatter – og det er her, du opdager, hvor meget de klistrer – på en bageplade med bagepapir – opskriften er til to plader. Brug to skeer – en i den ene hånd til at løfte med og en til at skrabe og forme i den anden.
Lad dem efterhæve i tre kvarter til en time og bag dem et kvarter på 200. Bollerne smager godt helt uden noget – men de er også gode som sandwichboller eller med ost.
Stor tak til min tidligere kollega, der bragte begrebet gulerodsbrud fra byen og ud på landet.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Hej Elsebeth,
Jeg synes, Meyer har lavet mange lækre ting – jeg kender ikke hans opskrift på gulerodsboller – men jeg er nu glad for at gøre tingene så simple som muligt. Der er jo ikke uanede mængder af tid til alting, og godt behøver ikke at betyde besværligt. Heldigvis 😀
vh/Karen
LikeLike
Kan man nu forstå, at Claus Meyer ALTID skal gøre nemme opskrifter møg besværlige. Mon hans bøvlede gulerodeboller bliver bedre, og bliver hans sandkager, når nu det er den gamle metode med at røre blødt smør og sukker, derefter ét æg ad gangen – eventuelt som min mor lærte mig for et bedre resultat – kun æggeblommerne, mel, væske + evt. fyld, for derefter at vende de stiftpiskede hvider i til sidst. Vil han bare være sær(lig)! Godt Karen, at du heller ikke falder for det!
LikeLike