Runde squash fyldt med gode sager

Vores runde squash er den slags, der ligner små rumskibe – UFO squash. De ligner små græskar, men det er en squash. De smager af lidt mere end de almindelige, grønne squash. Konsistensen er også fastere.

De kan fyldes og bages – og de bliver de fineste portionsanretninger, hvis man husker at plukke dem, før de bliver for store. Her er opskriften: Fortsæt med at læse “Runde squash fyldt med gode sager”

Æblekrydrede farsmuffins med rosenkål

Muffinformen får lov at arbejde hjemme hos os for tiden – både til kager og til ‘rigtig mad’. Små farsmuffins med bacon, æble og rosenkål er det sidste skud på stammen. De bliver så fine, sådan nogle små, fikse og runde farsdimser, der næsten ligner cupcakes.

Billede10

Fortsæt med at læse “Æblekrydrede farsmuffins med rosenkål”

Nakkesteg i julehumør – med varme krydderier og sprød svær

De varme decemberkrydderier er ikke kun til kager. I lørdags lavede vi den skønneste, julekrydrede nakkesteg. En nakkesteg med sprød svær, og med smag fra en marinade med blandt andet appelsin, allehånde, ingefær og kardemomme.

Billede1

Fortsæt med at læse “Nakkesteg i julehumør – med varme krydderier og sprød svær”

Langtidsstegt nakkesteg med sprød svær

En nakkesteg fra vores gode baghave-gris blev til en lækker lørdagsmiddag. Lavet meget traditionelt, men ikke ringere af den grund.

En stor, flot steg på et par kilo.

Billede2

Nakkestegen var med svær – og det er nu så dejligt, når de er det. For lidt sprød svær, er der vist ingen, der kan sige nej tak til. Fortsæt med at læse “Langtidsstegt nakkesteg med sprød svær”

Fyldt Skinkemignon – med grønt og hvidløgsost

Hvert år køber vi en halv gris – en halv frilandsgris, der har gået og snasket og hygget sig sammen med sine søskende på en dejlig mark med egen pilehytte til skygge og læ. De har rodet i jorden, spist nedfaldsæbler og sovet i klump. Et godt griseliv.

Hvert år står jeg derfor med den samme udfordring – hvordan man får en skinkemignon til at smage af noget. Kødet er godt – det er lårtunge stykket, som man kalder det på oksekød. Det smager bare ikke af ret meget i sig selv.

Billede2

Fortsæt med at læse “Fyldt Skinkemignon – med grønt og hvidløgsost”

En klassisk simregryde med gris, bacon og champignon

Weekendmad. Helt sikkert. Mormormad? Eller retro? I hvert fald en klassisk 70’er gryderet. Fuld af smag – og med både fløde og bacon. Skamløst godt.

Fortsæt med at læse “En klassisk simregryde med gris, bacon og champignon”

Hjemmelavet rullepølse

Hjemmelavet rullepølse.

Jeg har fået min mormors gamle rullepølsepresse i julegave. Den er fra halvtredserne, vil jeg tro (nu skal man jo være forsigtig med årstal – tænk på Guldskålen), og den er faktisk ret flot. Fortsæt med at læse “Hjemmelavet rullepølse”

Citron-, rosmarin- og parmesanpaneret kotelet

Et klassisk herremåltid, fyldt med smag og gode sager – og en superlækker sovs.

Koteletter paneret i krydret rasp – raspen krydret med citronskal, rosmarin og parmesan. Fortsæt med at læse “Citron-, rosmarin- og parmesanpaneret kotelet”

Langtidsstegt svineskank med sprød svær

En weekendmiddag i luksusklasse. Langtidsstegt svineskank med sprød svær. Det er bagskanken, man skal bruge til sådan en ret, og kødet bliver smeltende mørt.

Billede1

Det er mad der – næsten – laver sig selv. I hvert fald de første fire timer. Den sidste times tid skal man lige være med. Beregn 4,5 – 5 timer fra du starter, til maden står på bordet. Fortsæt med at læse “Langtidsstegt svineskank med sprød svær”

Gode ben – mad fra Valhal

Gode ben er ikke kun noget for udvalgsmedlemmer, politikere og deres livlæger. Altså doktorerne – spindoktorerne. Det er heller ikke kun noget, en løber eller cykelrytter gerne vil have. Nej, det er en gammeldags, langsom efterårsret. En ret, der falder på det helt rigtige sted efter en lang dag ude.

Billede4

Store gnaveben, med kartofler til  – og sovs. Rigtig brun skysovs, som mange siger, er det allerbedste ved gode ben.

Vores ‘gode gris’ fra i år har optaget meget fryserplads til ben alene. Store ben med en del kød på og ikke særligt meget fedt. Nu er der ikke lang tid til årets slagtning her på gården, og der bliver brug for pladsen i fryseren til oksekød. De gode ben var derfor et oplagt valg til aftensmad i weekenden.

Billede1

Man skal bruge:

Stegeben – nøgleben har mest reelt kød – ribben mest fedt – så mange, der kan være i ens stegegryde.
Smør til bruning
Vand
4-5 laurbærblade
Salt og peber
Meljævning af mel og vand og en dråbe sovsekulør

Brun benene så godt, du kan. Det er ikke let at få brunet hele vejen rundt, for benene buer jo både her og der og kan ikke ligge fladt. Derfor bare: så godt du kan.

Drys dem med salt og peber, put dem i en stegegryde og dæk dem næsten med vand. Tilsæt laurbærblade – en fire, fem stykker.

Bring i kog og skum af – ligesom til suppe. Lad benene simre, til kødet er mørt. Det tager et par timer.

Billede2

Tag benene op og hold dem varme, og kog stegeskyen lidt ind. Skum fedtet af, smag til med salt og peber og jævn med meljævning. Brug bare en dråbe kulør, hvis sovsen ikke er brun nok. For brun skal den være, ellers er det jo ikke brun sovs, vel? Husk, at sovs jævnet med meljævning skal koge i mindst 3 minutter for ikke at smage af meljævning.

Nu er det op til dig selv, om du vil gnave med glinsende fingre og hage, en hel køkkenrulle på bordet plus skylleskåle – som vikingerne og guder og aser i Valhal – eller om du vil bruge kniv og gaffel. Det kan faktisk godt lade sig gøre, og jeg foretrækker det. Men der er mere begivenhed over gnavningen. Mere drama.

Obligatorisk tilbehør er kartofler eller kartoffelmos – og asier.  Men man kan jo selv vælge det tilbehør, man har lyst til. Coleslaw og/eller bagte rodfrugter passer fortrinligt til benene. Det vil jeg lave næste gang, jeg laver gode ben, og det bliver snart. Der skal frigives mere fryserplads.

Men denne gang var det dogme-ben. Tilbehøret skåret ned til det mest basale med grøntsager i form af syltede asier. Det gode grisekød fra den fritgående fik lov at spille hovedrollen helt uden forstyrrende co-stars. Valhal revisited.

Billede3

Husk et tomt fad på bordet til de gnavede ben. De fylder meget, og ét ben er sjældent nok. Sådan har de det også – politikerne altså – og for den sags skyld også løberne og cykelrytterne.

God søndag.