Parmesankiks med mandler

Perfekt som lidt nips til en velkomstdrink. Små, sprøde parmesankiks med hakkede mandler.

Få ingredienser, stor, knasende smag. Revet parmesan, mandler og et lille drys chiliflager. Det er alt, hvad man skal bruge. Chilien kan man springe over, hvis man ikke bryder sig om den.

Billede1

Riv parmesan – eller grana – på den fine side af rivejernet, hak en håndfuld mandler groft, bland det hele og sæt små toppe af blandingen på en bageplade. Lav god afstand mellem toppene – de flyder ud. Bag dem på 200 grader i 3-5 minutter – hold øje – det går hurtigt, og de skal kun lige blive lysebrune i kanten. Bliver de mørkere, bliver parmesanen bitter.

Billede3

Længere er den historie ikke, men prøv at lave dem – det er jo lørdag, og en god dag til en lille, sprød hapser før middagen. Hvis man knuser dem lidt, kan de også blive den perfekte, sprøde topping på en salat.

God lørdag.

Nippemad: Den sprødeste pizza med parmesan og rucola

Sidste fredag morgen satte jeg dej over til flutes – de der flutes, jeg kalder ‘perfekte flutes’. De skulle blandt andet bruges til salat med røgede muslinger – den, der ikke blev noget af.

Nu skal man jo ikke lade sig slå ud, så jeg nøjedes med at lave tre flutes og brugte dejen til det sidste til at lave en superlækker pizza. Det kan man godt lave af den dej, selvom den er meget våd. Man skal bare hælde lidt olie på hænderne, så kan man glatte dejen ud til en lækker, italiensk-tynd bund, der bliver lækkert sprød.

Billede3

Dejen skal dækkes med en krydret tomatsovs med kapers og et lag af papirtynde kartoffelskiver, og i det øjeblik pizzaen kommer ud af ovnen, skal den drysses med parmesanflager, rucula og et drys groft salt. Til sidst dryppes olivenolie ud over hele herligheden, og fredagsnippemaden er reddet.

Her er opskrift på tomatsovs til én pizza:

1/2 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
2 spsk kapers
1/2 dåse flåede tomater
1 nip salt
1 nip sukker
1 dryp æbleeddike
1 drys chili

Derudover skal du bruge olivenolie til dryp og stegning, en stor kartoffel, rucolablade og parmesanflager – lav dem med kartoffelskrælleren.

Steg løg og hvidløg klare i olivenolie. Tilsæt resten og lad det koge godt igennem og smag til. Sådan – ikke raketvidenskab, men hvem orker raketvidenskab en fredag aften?

Bred dejen ud, smør sovsen tyndt ud over dejen, læg papirtynde skiver af kartoffel ovenpå og bag pizzaen på varmluft og 225 grader i et kvarters tid til tyve minutter – til den er gennembagt og sprød.

Billede4

Drys med parmesanflager og rucola med det samme, når pizzaen kommer ud af ovnen – mens den er brændende varm. Drys med lidt groft salt og dryp generøst med olivenolie – og spis så med glæde og en god skarp kniv. De lækre og knasende skorper kan man godt dele med sin hund, skulle jeg hilse og sige.

God fredag.

Parmesankoteletter med salvie og citron

Svinekød og salvie er verdens bedste venner. De passer sammen og bringer det bedste frem i hinanden. En kotelet paneret med revet parmesan blandet med finthakket salvie og revet citronskal er ikke det værste, man kan blive udsat for en kold onsdag aften – eller hvilken som helst anden aften for den sags skyld.

Man skal bruge:

1 kotelet – ikke for tynd og helst med ben – pr. person
Revet citronskal, fintrevet parmesan, finthakket eller tørret salvie, lidt rasp, lidt mel og et æg – og selvfølgelig salt og peber. Plus smør/olie til at stege i.

Bland citronskal, rasp, fintrevet parmesan, salvie og lidt salt og peber i en dyb tallerken – ikke for meget salt – parmesanen er jo også salt. Slå ægget ud og pisk det lidt sammen med en gaffel i en anden dyb tallerken. Kom mel i den tredje dybe tallerken og vend koteletterne først i mel, så i æg og til sidst i parmesanblandingen.

Lad dem ligge på et spækbræt i  mindst et kvarters tid, så paneringen kan sætte sig.

Brun dem i fedtstof i to minutter på hver side. Læg dem i et varmt ovnfast fad (lad fadet stå i ovnen, mens den varmer op) og lad dem bage færdige i ovnen på 200 grader i cirka 10 minutter.

Som tilbehør lavede vi et pastafad med rodfrugter i en sovs med resterne af weekendens kvarte fløde – lige knap en dl, der skulle bruges nu eller aldrig – også krydret med revet citronskal og salvie – og gratineret med resten af parmesanrasp blandingen.

Til sovsen brugte vi:

1 dl fløde
1 dl vand
1 tsk revet citronskal
1 tsk finthakket salvie
1 løg
1 pænt stor gulerod
1 pænt stor pastinak
En ikke så stor porre

Salt og peber – og et skvæt citronsaft (sådan nogle rodfrugter har altid godt af lidt syre)

Skræl og hak gulerod, løg og pastinak fint. Skær porren i tynde ringe. Svits det i smør eller olie, til det falder lidt sammen. Tilsæt fløde, vand og salvie og lad det simre, til rodfrugterne er næsten møre. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis sovsen bliver for tyk, og smag til med citronskal, salt og peber.

Kog pastaen, bland sovs og pasta i et ovnfast fad, drys resten af parmesanraspen over.

Sæt ovnen på 200, og sæt fadet ind i en kold ovn. Sæt det tomme fad til koteletterne ind samtidig. Så skal det såmænd nok vise sig, at det hele bliver færdigt på samme tid. Man kan gøre det hele klar, og først begynde at stege koteletterne, når der er ca. 20 minutter til spisetid.

Det er de fleksible måltiders uge, hvor det er rart at gøre tingene klar, når der lige er mulighed for det. Der er ikke meget tid at gøre med – alt, alt for mange aktiviteter og alt, alt for lidt tid til hjemmehygge. Og det endda her i den mørke tid, hvor man ellers trænger til at gå lidt i hi med sofa, fyrfadslys og bøger, der ender godt.

Eller måske med en engelsk krimi i fjernsynet. Hvor er du Barnaby, nu hvor vi behøver dig mest?

God torsdag.

Aubergine med tomat og parmesan

På vores ferie til Sicilien fik vi en ret med auberginer lagt i lag med tomatsovs og revet parmesan mellem lagene. Den smeltede på tungen og smagte, så englene synger. Efter et par timer begyndte vi bare at få den der fæle fornemmelse af at have spist frituremad. Hvor kom den fra? Vi havde jo kun spist grillet fisk og så de der auberginer?

Snydt. Vel havde vi ej. Det viste en opskrift i den sicilianske kogebog, jeg faldt for i lufthavnen.

Auberginerne var nemlig stegt i rigeligt med olie, før de mødte parmesanen og tomatsovsen. Det smagte godt, men det gav mavekneb. Bondemanden – her i sin rolle som gourmet og bjergvejschauffør – betroede mig opgaven at finde på en opskrift, der smagte lige så godt – bare uden bivirkningerne. Det var faktisk ganske enkelt.

Tricket er først at udvande auberginerne og derefter stege dem på en tør pande. Ligesom ved auberginesalaten.

Start med at skære auberginen i skiver, drysse skiverne med salt og lade dem trække i en times tid. Skyl dem og steg dem på en tør tefalpande – ved middelvarme – til de bliver gennemstegte og bløde.

Lav imens en tomatsovs:

1 lille hakket løg
2 fed hakket hvidløg
En håndfuld hakket frisk basilikum
1 dåse hakkede tomater
Olivenolie
Salt – et nip sukker og et lille skvæt æbleeddike.

Steg løg og hvidløg i olivenolie, til de bliver klare. Tilsæt tomaterne, et nip sukker og et lille skvæt æbleeddike. Det giver både den syrlighed og sødme, som dåsetomater tit mangler. Lad det koge stille, mens auberginerne steger, og tilsæt til sidst den hakkede basilikum.

Riv et par spiseskefulde parmesan på den fine side af rivejernet.

Find et lille ovnfast fad, smør det med olivenolie og læg et lag auberginer i bunden. Fordel tomatsovs over, drys med revet parmesan og gentag, til der ikke er mere at fordele. Slut med tomatsovs og ost.

Sæt fadet i ovnen på 200 i et kvarters tid, til tomatsovsen bobler, og osten er smeltet og lysebrun.

Mens solen gik ned på så smuk en vis…

…at ét billede ikke var nok…

…spiste vi rub og stub. Og fik ikke mavepine.

God torsdag.