Heldig flytter hjemmefra

Det skal jo ske en gang. De bliver store. De kan klare sig selv. De skal ud i verden.

Heldig og 41 (kvien Heidi, der ligesom aldrig er kommet til at hedde andet end 41) er flyttet hjemmefra. Til Bjerringbro.

Billede1

Heldig, vores klappekalv, som kom til at hedde Heldig, fordi hun blev født den 16. maj. Det er den dag, hvor bukkejagten starter, og Bondemanden var ude ved daggry for at se, om kom en buk forbi. En buk, der kunne tænke sig at blive til stegt sommerbuk med nye kartofler. Det gjorde der ikke.

Til gengæld opdagede han, at Heldigs mor stødte sin kalv fra sig og ikke ville kendes ved den. Kalven var heldig, at det blev opdaget i tide, så vi kunne tage os af hende. Deraf navnet.

Jeg har skrevet mange indlæg om Heldig og om, hvordan det er pludselig at blive ‘mor’ til en lille kalv på 17 kilo. Hvordan vi gav hende flaske…

…og legede med hende.

Billede4

Lærte hende at drikke mælk fra spanden…

… og senere fik hende vænnet fra og over på kalvemüsli.

Ja, hvordan vi mere eller mindre brugte en hel sommer på det lille kræ. Og om hvordan båndet har holdt ved. Hun er stadig meget kærlig og tillidsfuld. En super lille kvie, der nu venter sin første kalv og selv skal være ko-mor en gang i foråret.

Da vi i sidste måned blev kontaktet af nogle søde mennesker, der gerne selv ville starte en Dexter besætning, og som søgte et par køer, der var tamme og omgængelige, tænkte vi straks på Heldig og på hendes slyngveninde 41. De to har holdt sammen i tykt og tyndt, og vi havde lovet hinanden aldrig at skille dem ad.

Billede2

Det var ikke nemt at tage beslutningen om, at de skulle rejse hjemmefra. Men…. de ville blive de eneste to køer, der hvor de skulle hen, de kunne blive sammen – og der var børn, der ville klappe dem. De ville kunne få al den kærlighed, opmærksomhed og ko-sjov, de gerne ville have.

Allerede den første aften hørte vi, at de havde guffet en balle hø, fundet deres vandings-sted, havde besigtiget de nye arealer og havde ladet sig lykkeligt klappe og nusle af børnene. Så vidste vi, at det var ok. Selvom marken virker lidt tom nu uden de to.

God onsdag.

Ikke en hvilkensomhelst dag

I dag er det den 16. maj. ‘Nå?’, vil du  måske sige? Så er det, fordi du ikke er jæger. I dag starter bukkejagten, og det er en af de store dage i året for landets jægersmænd.

Den 16. maj sidste år, sad bondemanden på lur – forklædt som jægersmand – og ventede på bukken. Den kom ikke. Til gengæld blev kalven Heldig født. Det bette skind, som moderen ikke ville have.

Så det er ikke bare starten på bukkejagten i dag, det er også Heldigs 1 års fødselsdag. Det må vi fejre – hun vil nok blive mere glad for en skål kalvemix end for en lagkage, så det bliver det. Og så lige en ekstra hyggesession, for hun er stadig vores ‘kalv’, selvom hun er stor, og hun vil stadig gerne kløs på halsen og sutte på en finger, hvis hun kan komme til det. Det kan hun som regel ikke, for hendes knivskarpe tænder i undermunden ridser vores knoer. Man kan da heller ikke have sådan en teenager til at sutte på fingre, vel?

Men hvad kan man lære af det? Jo, at den indflydelse, man har på kalves, hundehvalpes, kattekillingers og menneskebørns første tid, er noget, der hænger ved resten af livet. Det er lidt af et ansvar, ikke? Men man kan jo kun gøre det, så godt man kan, og så går det nok også.

God torsdag.

Jagt i naboskoven

På vej ud med morgenmad til Klappekalven Heldig (Som i parantes bemærket er noget mudret for tiden. Men ok, hvor er der ikke mudder for tiden?)

hørte hunden og jeg skud. Der var jagt i naboskoven. Men gæt, hvor alle fasanerne var løbet hen?

Jeps. De spankulerede rundt inde på vores græsmark med deres bevisligt sure tæer.

Hunden fik hurtigt fært af dem, men den havde ikke fået øje på dem – endnu. Det lykkedes at aflede dens opmærksomhed, mens den stadig havde snuden i sporet, og vi drejede en anden vej.

De kønne stykker fjerkræ var reddet i denne omgang.

Det er jo begrænset, hvor mange fasaner, der kan være i et område, hvis de ikke skal slås om territoriet, så fjerene flyver – og et eller andet sted har jeg da vist også en opskrift på fasan med alskens lækkert tilbehør? Så lad dem bare blive indenfor vores matrikler til næste gang, hvor Bondemanden bliver til Jægersmand og går hegnsjagt med hunden. Men den dag er de såmænd nok rendt over til naboen…

God onsdag.

Nippemad: Sprøde rejetoast og hjemmelavet thai dipsauce

Sjovt nok, at mad derfra, hvor der virkelig er varmt hele året, bliver til vintermad hos os og ikke til sommermad. Det hænger nok lidt sammen med, at sommermad betyder nye danske grøntsager  heromkring, hvorimod de ting, man kan få hele året, mere signalerer vinter. Men thai inspireret nippemad varmer godt en kold novemberaften.

De sprøde små rejetoast er fejlsikre – de virker hver gang og rammer smagsløgene lige på det rigtige sted. Især hvis de bliver dyppet i den stærke, søde thailandske dipsauce.

Hvis man har glemt at købe en flaske dipsauce ( og her må den gerne hedde sauce, for der skal kun ganske lidt til af den) kan man lave den selv af:

1 dl vand
6 spsk sukker
2 spsk eddike
1 spsk eddike fra rødbederne (det giver den flotte røde farve)
1 tsk chiliflager
2 fed presset hvidløg
1 tsk fish sauce
(det lugter fælt, men giver den helt rigtige smag)

Bland alle ingredienserne i en kasserolle, bring dem i kog og lad det hele koge godt sammen. Lad det køle af, og det er klar til brug. Sødt, stærkt og surt på én gang.

Til de små toast skal man bruge:

10 store tigerrejer – rå
1 håndfuld frisk koriander
1 tsk revet ingefær
1 tsk revet hvidløg
2-3 forårsløg
1 tsk fish sauce

1 æg
Små skiver brød
Sesamfrø
Rapsolie

Pil rejerne og fjern den sorte tarm ved at skære ind langs ryggen på rejerne med en lille spids kniv, så den kommer til syne og kan fjernes.

Riv ingefær og hvidløg, skær forårsløgene i mindre stykker og  put så det hele undtagen brød og sesamfrø i lynhakkeren og kør det til fars. Lad det hvile lidt.

Læg en klat på hver skive brød, drys med sesam

og steg dem i rapsolie på en pande – først på rejesiden, til farsen er gennemstegt – det tager et par minutter, vend dem så og giv brødsiden et pift i den varme olie, så den bliver sprød. Lad dem dryppe af på køkkenrulle med brødsiden nedad.

Det var fredagens nippemad – nu er det lørdag, og den står på rengøring og alt det sædvanlige. Men ud ad vinduet kan jeg se en lille en, der står venter på mig.

En lille sulten kalv, der gerne vil have sin formiddagsgodbid. Og det kommer jo først. Støvsugeren kan vente lidt.

God weekend.

Fødselsdagsmad – igen

Man skulle da snart tro, at livet her i Skivholme er én lang fest. Det er det ikke altid, men i perioder hænder det, at tingene kommer oveni hinanden, og den ene begivenhed afløser den anden. Det er lidt hårdt, men også sjovt.

Det fryser derude, og rimen ligger tyk på blade,

på blomster

og på køer.

Bondemanden er taget ud som jægersmand sammen med hunden, og katten og jeg skal gøre rent og forberede mad til i morgen, hvor der igen er fødselsdag – min denne gang.

Vi skal lave marineret kyllingeinderfilet pakket ind i bacon og coleslaw – coleslaw efter Newyorkerbyhearts opskrift. Begge dele kan nemlig forberedes i dag. I morgen formiddag skal resten laves – men – der er jo nok nogle af gæsterne, der læser med, så sløret vil ikke blive løftet før efter begivenheden.

Der skal også være tid til at komme ud – for det bliver en smuk, smuk dag. Men først ud og fodre lille tilisede Heldig, så hun kan få noget at holde varmen med.

God weekend.

Receptionsmad og spaghetti med kødsovs

Så kom frosten – og nu behøver man ikke længere bekymre sig om georginerne – nu er de nemlig faldet og skal graves op i weekenden. Heldigvis nåede jeg i al travlheden i går at få plukket de allersidste ind.

Jeg har lovet at hjælpe med maden til en reception i dag, så hele dagen i går gik med at købe ind og bage. Bage brød, kager og knækbrød til osten. Alt i store portioner. Det er forbløffende, så meget organisation, det kræver, hvis det ikke skal tage hele natten også. Man skal regne hævetid ud – lægge dejen tidsforskudt, så den kommer i ovnen lige på det rigtige tidspunkt, og ikke står og er klar, mens noget andet ikke er færdigt, mens man lige bager omgang knækbrød eller forbager en tærtebund ind imellem og så videre.

Så sidst på dagen var jeg træt som et gammelt trækdyr. Men køkkenet bugnede af gode sager, og der var også ryddet op. Der var bare hverken plads eller kulinarisk hittepåsomhed tilbage, så vi endte med den kendte klassiker

spaghetti med kødsovs. Der er tusindvis af variationer over spaghetti med kødsovs. Men jeg vil alligevel  bidrage med min, for det er jo den, jeg bedst kan lide. (Beskenhed ER jo en dyd.)

Bruger man kød, der ikke på forhånd er tilsat vand, kan det strække meget langt. Hvor 500 gram hakket supermarkedskød kun kan tage en enkelt dåse tomater, skal der to dåser til 500 gram hakket Dexter. Så opskriften lyder:

500 g hakket Dexter kød
2 store groftrevne gulerødder
2 hakkede løg
4 fed hakket hvidløg
2 dåser hakkede tomater
1 sjat hvidvin
1 spsk æbleeddike
1 spsk sukker
Salt, peber og en anelse chili

Svits kød og løg sammen, tilsæt gulerødderne, hvidløg og hakkede tomater. Giv det en sjat hvidvin, 1 spsk æbleeddike, 1 spsk sukker, salt og lidt chili. Det med vinen, eddiken og sukkeret er et trick til at give dåsetomaterne mere smag. Det giver dem både den syre og den sødme, de ellers mangler.

Lad det så koge stille en 20 minutters tid, kog pasta, bland og spis med friskrevet parmesan på toppen.

Det er ikke stor madkunst – og alligevel – det smager forrygende, og man har gjort så meget ud af sine få råvarer, som man kan.

Nu skal bilen pakkes med de mange brød, kager og knækbrød, pålæg, frugt, ost og snacks – og så går det ind til byen, hvor der skal rettes an, så det hele er fint til 50 gæster til middag. Det må egentlig være meget sjovt at have sådan et lille madlavningsfirma.

God fredag.

Og så brød solen frem

Søndag eftermiddag blev det solskin.

Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet.

Køerne begyndte at tørre.

Heldigs nye lange vinterpels støvede, da hun blev klappet.

De små Mariebær lyste rødt i solskinnet.

Himlen var blå.

Bærrene lyste rødt, og løvet gult.

Man må prøve at beholde lidt af solskinnet indeni til mandagsbrug.

God mandag.

Heldig igennem 3 måneder

I dag er Heldig blevet 3 måneder gammel. Heldig, vores klappekalv, som moderen ikke ville have, og som vi har fodret op. Hende, der var så lille, og som de fleste sagde havde dårlige chancer for at overleve. Og hvis hun gjorde, ville hun nok blive lidt skravlet.

Hun er nok tre gange så stor som dengang og følger fint med de andre kalve i udvikling. Hun følges med flokken, og hun leger med de andre kalve. Heldig…vis har de fleste ikke altid ret.

Hun er stadig en kælebasse. Hvis hun kan komme til det, nupper hun en af vores fingre og sutter på den, selvom hun nu, hvor hun ikke får mælk mere, egentlig burde være ‘for gammel’ til det pjat.

Men hun finder tryghed, når hun står der med lukkede øjne og læner sig – efterhånden tungt – ind mod en af os og sutter af hjertens lyst, mens vi klør hende på halsen. Babyer får en narresut – Heldig får en finger. For det er jo i bund og grund det samme. Vores tre måneders baby vejer bare tæt på de 60 kilo – og træder lidt hårdt med sine spidse klove, når hun vil så tæt på, at hun tramper os over tæerne.

At man kunne komme så nær på vores kønne, frække og charmerende, men halvvilde kalve, havde vi end ikke drømt om. Når Heldig ser os, muher hun højt og kommer drønende. Hun er helt klart lykkelig over at se os – også når vi ikke har mad med. Og vi smelter totalt, når vi ser hendes klovnede kalvenumre og ubændige livsglæde. Det er skønt at være Heldig.

Men hvem har været mest heldig?

God torsdag.

Sommerferie forude

Det gamle bindingsværk skal repareres. En mur er halvt revet ned og skal bygges op igen.

Der står en kæmpe balje kalk og venter på at få lov at forskønne de gamle bygninger. Der er træ, der skal flækkes. Der skal vaskes sengetøj, og der skal gøres rent i B&B’en. Fryseren er igen ved at være tom for brød. Vasketøjskurven igen fuld. Der er igen hundehår på trappen.

Kalven skal fodres – og hygges med og følges hid og did. Hunden føler sig lidt forsømt og skal have en ekstra tur og en ekstra krammer. Katten vil bare have ekstra mad. Han har sommertravlt. Det har vi også.

Ukrudtet vokser.

Og der skal laves mere brændenældevand. Der skal nippes i drivhuset; der skal fjernes brændenælder og plukkes hindbær; der skal tyndes i stauderne; der skal en hel masse, skal der.

Vi trænger til ferie, så vi kan nå alt det, vi alligevel gør. Og i dag starter ferien. Heldigvis.

Ferie? Kan man spørge. Er det ferie?

Ja. For os er det. For uden alt det – hvad var der så?

Vi når det nok. Måske. Det meste af det. Noget af det. Plus det løse.

Vi har jo to ugers ferie.

God lørdag.

Lidt retro: Farsfad med svampe og krydderurter

Alle har nok prøvet at tage en pakke hakke op fra fryseren om morgenen og gå hele dagen igennem med den der gode følelse af at have sørget for aftensmaden på forhånd. Derfor fortsætter man lystigt ude i haven, til det bliver lidt for sent.

For det er meget menneskeligt at have glemt alt om, at aftensmaden måske ikke er helt klar, selvom kødet er ude af fryseren. Det er det altså.

Klokken er faktisk spisetid (siger maven), men der er stadig kun en pakke hakke i rå – omend optøet – tilstand. Den gode følelse siver. Næste skridt er at stå på hovedet i køleskabet for at finde ‘etellerandet’, der kan bruges sammen med hakkekødet.

Sådan en dag var det i går. Men det endte godt – med et ovnfad. Der var en bakke svampemix – ude over sin første ungdom, men stadig ok, og en ordentlig håndfuld blandede krydderurter kunne hurtigt skaffes fra haven. Ovnfad er så praktisk. Det sidste kan nås, mens fadet er i ovnen.

500 g hakket svinekød (helst det krympefri)
1 revet løg
3 fed fintrevet hvidløg (nu man alligevel har griset rivejernet til..)
1 bakke svampeblanding – eller champignon
1 grydeskefuld mel
1 æg
1 dl mælk
En stor håndfuld hakkede krydderurter – salvie, løvstikke, og hvad man nu har i haven
Revet muskatnød
Salt og Peber

Rør kødet sejt med salt, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Fordel farsen i et fad, glat overfladen og sæt det i ovnen på 200 i en tre kvarters tid.

Så er der lige tid til at sætte haveredskaber væk, klappe kalven,

kaste en bold til hunden et par gange, rydde op i køkkenet, skrabe nogle nye kartofler, dele et blomkål i buketter, koge dem og dække bord.

Nu kan aftenfreden sænke sig.

God onsdag.