Lakseruller med peberrod

For en tid siden skrev jeg om opskriften på peberrodssalat. Let og luftig og meget lækker til laks. Til lakseruller er den bare ikke så egnet, for det bliver noget splatværk, når man skal skære skiverne.

Derfor erstatter jeg flødeskummet med friskost – sådan en som Philadelphia – når der skal laves lakseruller med peberrod.

Opskriften til to tortillaer bliver så:
100 g friskost
1 spsk sukker
2 spsk fintrevet peberrod
2 spsk eddike

Riv peberroden og bland den med sukker og eddike. Rør det i osten og lad det trække mindst en halv time på køl.

Smør to tortillaer med blandingen, læg laksestykker på (lakserester er glimrende – de fine skiver kan man gemme til en flot laksemad) og rul dem stramt. Pak rullerne ind i film og læg dem på køl i mindst en time. Gerne til dagen efter. Både smag og konsistens har godt af trækketiden.

Rigtig god weekend.

Markbedet og Squashsalat med Peberrod

Der er gang i markbedet nu. Græskar, bønner, majs og squash vokser hver dag – især nu, hvor vi har erkendt, at der ikke kommer vand ovenfra, og har sat vandsprederen til. For squash og græskar er tørstige grøntsager.

Billede1

Når først der kommer gang i squashene, er de ikke til at stoppe. De vokser, blomstrer og sætter frugt i en uendelighed. Og vender man ryggen til sådan en lille babysquash et øjeblik, vokser den sig så stor og tung, at det er lige før, man skal bruge trillebøren for at transportere den fra mark til køkken.

Tag dem, mens de er små – omkring 15 cm er bedst. Man kan lave en lækker salat i stil med agurkesalat med de små squash. Krydret med peberrod bliver salaten frisk og lækkert tilbehør til de fleste retter med kød.

Billede3

Her er brugt 4 små squash på 12- 15 cm.

Man skal bruge:

4 små squash
1/2 tsk salt
2 -3 spsk sukker
2-3 spsk eddike
Revet peberrod efter smag – jeg brugte ca. 1 spsk.

Skær squashene i meget tynde skiver. Jeg bruger ‘agurkesiden’ på rivejernet. Drys med salt og sukker, rod lidt rundt i det og lad saften trække ud – en halv til en hel time – det går lidt langsommere end med agurker. Smag til med eddike og peberrod – og måske lidt mere sukker. Peberrodens friske smag er god sammen med squashen og virker kølende i varmen.

Billede2

Squashblomsterne er også smukke – som små sole i køkkenhaven.

God tirsdag.

Spinat i peberrodsfløde

Spinat er en dejlig ting at have i fryseren. Helbladet eller hakket – det kan hurtigt laves til velsmagende tilbehør til mange retter. Her en peberrodsstuvet version, som vi spiste sammen med lørdagens udstoppede gris – inspireret af kokkene på Frisholt – Grundfos koncernens ‘gæstegods’. Disse kokke  ville nok rotere i deres grav – hvis de da ellers var døde – hvis de vidste, at jeg bruger frosset og ikke frisk spinat.  Og at jeg laver det i så rigelige mængder i stedet for bare til et par elegante dryp hist og her. Men det smager så godt, at der bestemt ingen grund er til at spare på det. Så lad være med at sige det til nogen, ikke?

Billede5

Man skal bruge:

1 hakket løg
Smør til sautering
2 dl hvidvin
2,5 dl grøntsagsfond
1 dl fløde
300 g helbladet spinat fra frost
Rigeligt med revet peberrod
Salt og peber
Evt. maizena til jævning

Sauter løgene i smørret og hæld vinen over. Lad den koge ind til det halve. Tilsæt fonden og de frosne klumper spinat. Lad det koge godt igennem. Tilsæt fløden og lad det hele boble lystigt i nogle minutter. Jævn evt. sovsen, hvis den er for tynd. Først nu skal den smages til med rigeligt revet peberrod. Peberrod har nemlig den uheldige egenskab, at det fuldstændigt mister smagen ved kogning. Og så er man jo lige vidt.

Billede3

God tirsdag.

 

Peberrodssovs til kogt oksebryst

Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundreder af år.  Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.

Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Lidt grønt skulle der også til, og det blev kogte porrer, for porrer er også en gammel urt, der har været dyrket her i landet siden middelalderen. En af de praktiske, der kan stå ude, til man skal bruge den, ligesom grønkål og peberrod. Peberrod kan man grave op, så længe jorden ikke er stivfrossen.

Sidst jeg kogte suppe på oksebryst,

kom et par af de pæneste og mest reelle stykker kød kogt kød i fryseren til en vintermiddag en anden gang. Småpilleriet – trevlekød og den slags kom i hundemaden og fik fem kokkehuer fra hunden.

Selvom man skulle tro, at al smag fra kødet var kogt ud i suppen efter fire timer, smager kødet stadig rigtig godt om ikke af så meget, og det er så mørt, som det kan blive. Peberrodssauce passer perfekt til.

Billede2

Til en god portion sovs skal man bruge:
1 spsk smør
1 spsk mel
3 dl af den suppe, kødet er kogt i
1 dl mælk – eller fløde blandet med vand
Salt
Lidt sukker – meget lidt
Masser af fintrevet, frisk peberrod

Lav en opbagning af smør og mel og spæd til med suppen – lad det koge godt igennem. Tilsæt mælk/fløde, lad det koge igennem og smag til med salt, sukker og peberrod. Når peberroden er tilsat må sovsen endelig ikke koge mere. Det tager al smagen fra peberroden.

Peberrod, nordens chili, giver et frisk spark og – hvis der er nok – luft i næsen og tårer i øjnene. Som lægeurt er peberrod fyldt med c-vitaminer – og den er desinficerende, mugdræbende og konserverende.

I haven bliver peberrod bliver til en kæmpeplante. Den blomstrer tidligt, og blomsterne er både kønne og duftende. Men pas på små rodstykker – de bliver til nye planter på et splitsekund, og pludselig har man peberrod i hele haven. Hold også fræseren langt fra planten – den virker som en formeringsaccelerator.  Men bortset fra det med ukrudtsproblemet er der ikke nogetsomhelst ondt at sige om den rivstærke rod.

God fredag.