En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Svinekød og salvie er verdens bedste venner. De passer sammen og bringer det bedste frem i hinanden. En kotelet paneret med revet parmesan blandet med finthakket salvie og revet citronskal er ikke det værste, man kan blive udsat for en kold onsdag aften – eller hvilken som helst anden aften for den sags skyld.
Fortsæt med at læse “Parmesankoteletter med salvie og citron”
Gulerodsbrud fik jeg første gang for mange år siden, da vi boede inde i Aarhus. De havde dem i kiosken på Langelandsgade, der solgte frisk brød fra en bager om søndagen. De var noget nyt dengang. Bløde, med bid fra solsikkekernerne og søde af honning og gulerødder. Siden er der sket så meget. , og jeg havde helt glemt dem indtil en dag, da en tidligere kollega og jeg snakkede om fordele og ulemper ved forskellige typer mel.
(Billederne er selvfølgelig i sort-hvid for at understrege det nostalgiske…) Fortsæt med at læse “Gulerodsbrud”
Et fyldt farsbrød med masser af grøntsager i midten er slet ikke det værste, man kan blive udsat for. Retten er det, man kan kalde en ‘undgå madspild’ opskrift, for den kan varieres i det uendelige.
Det er kun metoden, der er den samme hver gang. Fortsæt med at læse “Farsbrød med lækkert grøntsagsfyld”
Thai inspireret nippemad varmer godt en kold novemberaften.
De sprøde små rejetoast er fejlsikre – de virker hver gang og rammer smagsløgene lige på det rigtige sted. Især hvis de bliver dyppet i den stærke, søde thailandske dipsauce.
Fortsæt med at læse “Nippemad: Sprøde rejetoast og hjemmelavet thai dipsauce”
På et lille deltidslandbrug som vores er der meget, der skal udføres med håndkraft på samme måde, som man gjorde det for mange år siden på alle landbrug, men hvor maskiner i dag har taget over på de store.
For nogle uger siden var vi til fødselsdag, hvor vi fik en lækker, cremet dip med feta og porre. Den var købt hos en ‘tyrkisk købmand’ i Lystrup. Imidlertid er 30 km mere, end jeg vil køre for at købe en skål dip, så jeg besluttede mig til at prøve at lave den selv.
Endnu en gammel ret – en ‘brug det hele’ ret. Den slags retter, der er gode og fulde af smag. Det gælder om at bruge hele dyret, når man har slagtet, og oksehalesuppe er en lækker efterårs- og vinterret.
Søndag eftermiddag blev det solskin.
Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet. Fortsæt med at læse “Og så brød solen frem”
Æblerne rasler ned fra det alt for høje, gamle æbletræ, der står i resterne af det, der engang var en æblehave. Æblerne hænger langt, langt oppe,
og de eneste vi får, er dem, der falder ned. Fortsæt med at læse “Spicy æblesovs til svinekød”
Borlottibønner er italienske af oprindelse, men de vokser rigtig godt her – også i det klamme sommervejr, vi har haft. Når andre bønnetyper skravler og ikke rigtig bliver til noget, er der masser af borlottibønner med de flotte røde og hvide bælge.
Også bønnerne er brogede, og de smager rigtig godt, når de er kogt og krydret.
Fortsæt med at læse “Borlottibønner med italiensk charme og rosmarin”
