Borlottibønner med italiensk charme og rosmarin

Borlottibønner er italienske af oprindelse, men de vokser rigtig godt her – også i det klamme sommervejr, vi har haft. Når andre bønnetyper skravler og ikke rigtig bliver til noget, er der masser af borlottibønner med de flotte røde og hvide bælge.

Også bønnerne er brogede, og de smager rigtig godt, når de er kogt og krydret.

Alle bønner skal koges – der er et giftstof i dem, Lectin, der giver meget dårlig mave, men som nedbrydes ved kogning. Så kog bønnerne ordentligt – også de grønne – ellers er du selv ude om det. Råt er ikke altid godt. Og lad være med at bruge kogevandet til noget.

Et lækkert tilbehør til alle slags kød – eller såmænd bare til et stykke nybagt brød – er borlottibønner på italiensk med løg, hvidløg, rosmarin og olivenolie. I grunden bare de ting, der vokser lige ved siden af dem i deres hjemland.

Kog de friskbælgede bønner i en 10 minutters tid – tilsæt lidt salt, når de har kogt i fem minutter.

Pil og hak et løg fint, hak et par fed hvidløg endnu finere og klip bladene fra en kvist frisk rosmarin i småstykker. Svits løg, hvidløg og rosmarin i – ja  man tør jo dårligt skrive det – men i RIGELIGT olivenolie, til løgene bliver klare, tilsæt bønnerne og en anelse salt og lad det hele stå og simre i et kvarters tid på lavt blus.

Enkel mad med toscansk inspireret velsmag.

Hvis man gemmer et par bælge med modne bønner og lader dem hænge og tørre, til bønnerne rasler, kan man så dem næste år. Jeg kører på borlottibønner af egen avl på syvende år nu.

God fredag.