Og så brød solen frem

Søndag eftermiddag blev det solskin.

Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet.

Køerne begyndte at tørre.

Heldigs nye lange vinterpels støvede, da hun blev klappet.

De små Mariebær lyste rødt i solskinnet.

Himlen var blå.

Bærrene lyste rødt, og løvet gult.

Man må prøve at beholde lidt af solskinnet indeni til mandagsbrug.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Og så brød solen frem”

  1. Ja, nede hos Elverpigerne? Der er dejligt. Lige nu er der bare så mudret, at man kunne synke i til øjenbrynene – kun hatten ville ligge tilbage og duve på de gyngende græstuer. Bækken er en rivende flod og er gået over sine bredder.

    Like

  2. Hvor bor I et smukt sted. Især nede i bunden med træerne i afsluttende runding, som du viste engang – der ville jeg også gå, hvis jeg var et dyr!

    Like

Der er lukket for kommentarer.