Hvorfor tage den gamle traver op igen? Frugtkage med smuldredej? Og så med gamle, runkne æbler? Uoriginalt.
Ja. Uoriginalt – uden pynt og glimmer – men med den dejligste koncentererede smag af bagte æbler under et sprødt og sødt låg.
Kategori: Livets gang på landet
En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Oksesteg, gammeldags og på nordisk – med hyben og porrer
Tykkam – den gammeldags oksesteg. Den, der skal steges langsomt i gryde, til den bliver mør og lækker. Krydret med enebær for skarphed, hyldeblomstsaft for krydret sødme, lidt bacon for det røgede, laurbærblade og peberkorn – og med tilbehør fra haven.
Dansk mad, når det er bedst. Fortsæt med at læse “Oksesteg, gammeldags og på nordisk – med hyben og porrer”
Culottesteg – hvordan skal den skæres?
En kalveculotte er en lille lækker steg. Man skal bare lige have styr på, hvordan den skal skæres, for det kan godt drille lidt, at fibrene går to veje i en culotte. Hvis man skærer på langs af fibrene og ikke på tværs, kan man sidde der og tygge endnu til jul.
Fortsæt med at læse “Culottesteg – hvordan skal den skæres?”
En rislen i bækken
… og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.
En bæk, der snor sig igennem en eng. Elverpigernes eng. Hvor der vokser gule iris og engkabbelajer. Hvor de små, sorte køer græsser hele sommeren.
Champignonsuppe – billigt og godt
Der er meget god mad, der ikke koster en formue. For eksempel champignonsuppe – varmende, velsmagende og velourblød om end en smule grågrumset i farven. Champignon er hvide at se på ovenfra, men lamellerne er mørke, og det giver farve til den beige suppe.
Når sneen ligger på mark og enge
Den del af vinteren, der føles længst, er den sidste. Den, der varer hele februar og også ofte en god bid ind i marts. Den del, hvor lyset kommer igen, men foråret lader vente på sig. Alligevel kan det sagtens være en dejlig tid – hvis der bare er sne. Træls at køre i? Ja da. Men smukt at se på.
Pak Me Jem? Små, sprøde forårsruller og eksotisk kålsalat
‘Pak Me Jem’. Navnet på en orientalsk ret? Det kunne godt lyde sådan. Men sådan blev vi altid spurgt i den Kina-grill, hvor vi handlede for mange år siden. ‘Spise her? Pak me jem?
Fortsæt med at læse “Pak Me Jem? Små, sprøde forårsruller og eksotisk kålsalat”
Det er hvidt herude…
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Der er stadig en 14 dages tid til Kyndelmisse, men ellers passer det på en prik.
Det er hvidt udenfor – og det er koldt. Rigtig koldt. Minus 14 i nat. Gulspurvekrattet er hvidt – pudret tykt står træ i skoven…
Dyrene har hver deres måde at tackle kulden på.
Køerne holder sig tæt på foderhækken, der skal fyldes hele tiden. Der skal meget til, når man skal holde varmen.
Den lille buskhalede fyr her, som blev fotograferet igennem vinduet, snupper fuglenes mad. Fuglehuset skal også fyldes hele tiden.
Hunden snuser efter haren (den, der tisser orange), men finder den aldrig, så der er altid en god grund til endnu en hegnstur.
Katten sover vinteren væk.
Nej, det er ikke det samme billede som for et par dage siden. Han har skam vendt sig et par gange siden, det hyperaktive dyr.
God onsdag.
Peberrodssovs til kogt oksebryst
Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundreder af år. Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.
Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Fortsæt med at læse “Peberrodssovs til kogt oksebryst”
Nytårsforsætter?
Den slags mennesker, der nødig vil lade en mulighed for at bekymre sig gå deres næse forbi, er begyndt at gøre klar til næste års første selvsving. De er ellers knapt nok færdige med sidste runde, hvor de bekymrede sig om, hvorvidt kanel var usundt, og om hvor mange gange de skulle gå om juletræet for at forbrænde julemiddagen. Men nu er det alvor. Januar. Den måned, hvor flest har det værst. Med vilje.
De svinger svøben over egen ryg med uopnåelige nytårsforsætter, der er dømt til at mislykkes. Om alskens forsagelse. Om at blive åletynd på en måned. Om aldrig mere at spise eller drikke – overhovedet. Måske højst en smule vand.
Det værste – for omgivelserne – er, at de også underholder vidt og bredt om det, selvom ikke en sjæl kan se, om de vejer et par kilo mere eller mindre – og faktisk også er ret ligeglade.
Rolig nu – det går altsammen. Lad badevægten blive dybt inde i skabet for nu. Lev normalt i januar – og normalt er jo uden chokolade, småkager og andefedt, ikke? – og se så, om slutningen af januar ikke byder på samme vægt og omkreds, som begyndelsen af december gjorde. Al sandsynlighed taler for det. Og så har man måske haft en interessant måned med sjove, udadvendte oplevelser i stedet for en med selvoptaget, dyb koncentration om egen ufuldkommenhed og mangler.
Januar er præcist lige så mørk som december – til gengæld er der ingen pynt, julelys eller hyggelige julefilm. Man må altså selv gøre noget for at komme helskindet igennem den.
Jeg vil gå på biblioteket og låne gode bøger, som jeg vil hygge mig med om aftenen. Og jeg vil lave god mad – ikke julemad, men god mad med kål og vintergrøntsager og masser af smag.
Det er heller ikke slut med stearinlys og varme tæpper. Eller med duftende hyacinter.
Jeg vil gå tur med hunden, som jeg plejer – og jeg vil nyde turene ligeså meget, som hunden gør.
Og måske gå til en koncert med opløftende, dejlig musik – eller en tur i biografen til en rigtig feel-good film.
Jeg synes nemlig ikke, jeg har været så slem, at jeg skal straffes hårdt hele resten af vinteren. Og det har du nok heller ikke været.
God mellem jul og nytår weekend.
Dalsgaard i Skivholme 