Morgenfrost. Luften flimrer over skorstenen ved pillefyret i den gamle stald,
og den lave sol får træerne i hegnet til at kaste lange skygger ud i engen, hvor der stadig ligger rim. Fortsæt med at læse “Morgenfrost”
Emneord: solskin
Hvad er det for noget gult noget?
I sidste uge brød solen pludselig igennem et øjeblik, mens jeg var på arbejde. Den skinnede ind i vores frokoststue, og en af mine kolleger, der for første gang oplever en dansk, mørk og våd vinter, spurgte galgenhumoristisk, hvad det der gule noget på himlen var for noget?
Vi har godt nok heller ikke set meget til det der gule noget på himlen. Men i dag er det der igen. Fortsæt med at læse “Hvad er det for noget gult noget?”
Alting er bare bedre i solskin
Solskin både lørdag og søndag – og alt er smukkere. Farverne får mere kraft.
Blomsterne stråler mere. Fortsæt med at læse “Alting er bare bedre i solskin”
Februarsol
Alting lyser op, når solen skinner – især her i februar, hvor en solskinsdag giver forårsfornemmelser. De små erantis lyser op i solskinsgule smil.
En munter glæde ved at gro…
Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.
Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…
Og så brød solen frem
Søndag eftermiddag blev det solskin.
Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet.
Køerne begyndte at tørre.
Heldigs nye lange vinterpels støvede, da hun blev klappet.
De små Mariebær lyste rødt i solskinnet.
Himlen var blå.
Bærrene lyste rødt, og løvet gult.
Man må prøve at beholde lidt af solskinnet indeni til mandagsbrug.
God mandag.
