En munter glæde ved at gro…

Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.

Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…

Fortsæt med at læse “En munter glæde ved at gro…”

Og så brød solen frem

Søndag eftermiddag blev det solskin.

Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet.

Køerne begyndte at tørre.

Heldigs nye lange vinterpels støvede, da hun blev klappet.

De små Mariebær lyste rødt i solskinnet.

Himlen var blå.

Bærrene lyste rødt, og løvet gult.

Man må prøve at beholde lidt af solskinnet indeni til mandagsbrug.

God mandag.