Oksesteg, gammeldags og på nordisk – med hyben og porrer

Tykkam – den gammeldags oksesteg. Den, der skal steges langsomt i gryde, til den bliver mør og lækker. Krydret med enebær for skarphed, hyldeblomstsaft for krydret sødme, lidt bacon for det røgede, laurbærblade og peberkorn – og med tilbehør fra haven.

Billede3

Dansk mad, når det er bedst.  Fortsæt med at læse “Oksesteg, gammeldags og på nordisk – med hyben og porrer”

Sellerifritter

Om sommeren, når der er  mange – næsten alt for mange – squash, laver vi tit squashfritter.

Med samme fremgangsmåde kan man lave sellerifritter, der passer til denne årstid, og de bliver ikke mindre lækre. Sprøde og knasende udenpå, bløde og cremede indeni.

Billede1

Fortsæt med at læse “Sellerifritter”

Peberrodssovs til kogt oksebryst

Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundreder af år.  Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.

Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Fortsæt med at læse “Peberrodssovs til kogt oksebryst”

Parmesankoteletter med salvie og citron

Svinekød og salvie er verdens bedste venner. De passer sammen og bringer det bedste frem i hinanden. En kotelet paneret med revet parmesan blandet med finthakket salvie og revet citronskal er ikke det værste, man kan blive udsat for en kold onsdag aften – eller hvilken som helst anden aften for den sags skyld.

Fortsæt med at læse “Parmesankoteletter med salvie og citron”

Porredip med feta og græsk yoghurt

For nogle uger siden var vi til fødselsdag, hvor vi fik en lækker, cremet dip med feta og porre. Den var købt hos en ‘tyrkisk købmand’ i Lystrup. Imidlertid er 30 km mere, end jeg vil køre for at købe en skål dip, så jeg besluttede mig til at prøve at lave den selv.

Fortsæt med at læse “Porredip med feta og græsk yoghurt”

Spicy æblesovs til svinekød

Æblerne rasler ned fra det alt for høje, gamle æbletræ, der står i resterne af det, der engang var en æblehave. Æblerne hænger langt, langt oppe,

og de eneste vi får, er dem, der falder ned. Fortsæt med at læse “Spicy æblesovs til svinekød”

Borlottibønner med italiensk charme og rosmarin

Borlottibønner er italienske af oprindelse, men de vokser rigtig godt her – også i det klamme sommervejr, vi har haft. Når andre bønnetyper skravler og ikke rigtig bliver til noget, er der masser af borlottibønner med de flotte røde og hvide bælge.

Også bønnerne er brogede, og de smager rigtig godt, når de er kogt og krydret.

Fortsæt med at læse “Borlottibønner med italiensk charme og rosmarin”

God gammeldags rødkål

Der er mange, der aldrig har prøvet at lave rødkål selv, og det er faktisk synd – for det er billigere end det købte, og det smager hundrede gange bedre.

Man tager et rødkålshovede – et smukt, stort, grådugget rødkålshovede, som man skærer midt over

Billede1

og derefter snitter i småstykker. Fortsæt med at læse “God gammeldags rødkål”

Rødbedesalat med peberrod, løg og kapers

En lækker og frisk rødbedesalat, jeg fik første gang i kantinen, da jeg arbejde hos Oracle. Det er mange år siden, men salaten husker jeg. Nu har jeg lavet den selv, og her får du opskriften.

Man skal bruge:

1 kg rødbeder
1 finthakket lille løg
2 spsk kapers – hak dem lidt, så smagen slipper ud
Revet peberrod efter smag

Sennepsdressing:
2 spsk æbleeddike
1 tsk flydende honning
1 tsk Dijon sennep
3 spsk olivenolie

Kog rødbederne i en halv times tid med skal på. Tag dem af blusset, hæld vandet fra, og hæld straks iskoldt vand på og lad dem stå lidt. Det sprænger rødbederne, så de bliver møre. Gnub ‘frakken’ af dem og skær dem i tern. Bland dem med de øvrige ingredienser og lad salaten trække lidt.

Salaten smager godt til al slags kød. Vi spiste salaten sammen med en T-bone steak, nogle af de sidste kartofler og bønner fra haven og de absolut sidste hestebønner.

Så kan det vel ikke blive meget bedre.

God mandag.

Myntegele og klassisk engelsk Mint Sauce

I England er mynte et must sammen med lam. Det gælder både den klassiske myntegele og den specielle engelske Mint Sauce med eddike. Når man nu er ude og plukke, kan man ligeså godt plukke til begge dele på én gang.

Fortsæt med at læse “Myntegele og klassisk engelsk Mint Sauce”